309 alderen af. Fornemltg skulde de have Opsyn med Ild og Lys og allehaande „løst Selskab“, hvilke sidste de skulde „antaste og føre til Byfogden, at han dennemfængsligen kan anholde, som Byloven for- melder.“ Heri indtraadte der i det syttende Aarhundrede en For- andring, idet Bagtholdet da overtoges af selve Borgerskabet, af hvem der udvalgtes treti Mand ved en særegen, saakaldet Vagtskriver, hvilke stode under Befaling af en Vagtmester. Efter enfor denne Vagti 1624 given Inftrux blev der da hver Nat paa bestemte Steder udsat Skildvagter, til hvilke Bagtmefieren gik om med en Runde for at paase, at alt var i Orden. Denne Jnstrux blev al- lerede i 1626 afløst af en ny.1) Til Politiet maa endelig ogsaa henregnes Staaderfogderne, af hvilke der var flere i hvert Sogn, og hvis Hverv det var at bortjage fremmede Tiggere. Som Løn herfor fik de hver et Par Sko til de store Højtider, hvorhos de frit kunde beholde, hvad de kunde tage fra saadanne Omstrejfere. I Tilfælde af Ildebrand havde man efter Reformationen ikke synderlig forskjellige Slukningsmidler fra dem, som man havde anvendt iMiddelalderen. Ved hver Almenning var der nogle „Læderbetter, Øxer, Stamper og anden Redskab“, ligesom formodent- lig hver Gaard havde nogle lignende. Foruden Bagtmandskabet var der i 1596 paatænkt Oprettelsen af et særeget Brandkorps, som skulde underholdes afHaandverkslaugene, men det kan dog være tvivlsomt, om dette da er kommet i Stand2). Ligesom i Middelalderen paalaa der Borgerskabet en personlig Bærnepligt, der nu ogsaa var udstrakt til Medlemmerne af det tydske Kontor. Dette var Oprindelsen til den senere Borger- væbning. Ved Siden deraf mindedes ogsaa Borger-skabet om sin gamle Ledingspligt ved de Opfordringen som det ikke sjelden mod- tog i det sextende Aarhundrede til at stille Orlogsskibe til Kronens Naadighed, for-nemlig for at anvendes mod Sørøverne. Den første Gang, der efter Reformationen s’tilledes Krav til Bergens Borger- skab om at yde personlig Krigstjeneste, var i 1564, da Thrønde- lagen var besat af de Svenske og der fra Bergen udgik et Tog for at gjenerobre denne Landsdel. I den Anledning blev der 18de Marts holdt en Mønftring paa Marken ved Lungegaarden, hvorved Borgerne og Garperne vare fordelte i tre Fenniker, en paa 222 s
–:
“) N. Nicolaysen, Norske Magasin, 11, 255–258, 300 og 313. 2) N. Nicolaysen, Norske Magasin, 1I, 257. Smlgn. Langes Tids- skrift sor Videnskab og Literatur, lI, 172.
