LS4 Kontors Besiddelse; en Del af dens GrundeiBergens By er senere overdraget til Mariakirken. Hvor Halvardskirkens og den dermed forenede Mikaelskirkes Gods er blevet af, er ikke ganske klart; dog har neppe heller dette været synderlig betydeligt. Olafsklofterets Gods maa sandsynligvis ogsaa være bleven inddraget som Kron- gods, medens Nonneseters allerede flere Aar før Reformationens Gjennemførelse var bleven skjænket Vincentius Lunge til privat Ejendom Derimod sikSt. Jørgens Hospital, som fremdeles vedblev at besiaaiOverensstemmelse med sit oprindelige Øjemed, men neppe tidligere har været synderlig rigt udftyret, en betydelig Tilvext i sit Jordegods, idet alt det Gods, som tidligere havde ligget til Klosteret paa Sælø, nu blev det overdraget. Hospitalet blev der- igjennem en forholdsvis rig Stiftelse Katharinahospitalet blev og- saa bestaaende og beholdt ialfald en Del af sit Gods. En Del af dets Midler kom mange Aar senere ved dets Ophævelse til Maria- kirken. Af de smaa Kirker’paa Nordnes, Agatekirken, Klementskirken og Margretekirken, har neppe nogen havt Gods af Betydenhed. De Kirker, som paa Grund af Religionsforandringen bleve for- ladte, bleve ikke strax nedbrudte, idet man i Regelen overlod deres fuldstændige Ødelæggelse til Tilfældet eller til Tiden. Som en Følge deraf blev Bergen i Løbet af det sextende Aarhundrede en Ruinby, omtrent paa samme Maade, som Visby den Dag idag er det. Men disse Ruiner betragtedes ikke med nogen Pietet og maatte jævnlig afgive Stene til forskjellige nye Bygverker. Ved Begyndelsen af det syttende Aarhundrede vare de saaledes for den største Del forsvundne eller indbyggede i nyere Huse, saaledes som det endnu er Tilfældet med enkelte af disse Levninger af Bergens middelalderske Pragtbygninger. De tilbageværende Kirker vare, med Undtagelse af Martejns- og Halvardskirken, de samme, som endnu sindes paa Vaagens østlige Side. Reformationen maa i Bergen have fremkaldt ftore Forandringer ved Klosternes Ophævelse og Formindskelsen af Byens Gejftlighed. Alene de to Kapitlet paa Holmen med Kristkirkerne og Apostelkirken maa saaledes have samlet ikke faa Mennesker, som mindst kunne anslaaes til et Antal af hundrede eller hundrede og femti, iberegnet alle, som havde noget at gjøre ved Kirkerne eller paa anden Maade stodeiForbindelse med Kapitlernes Medlemmer. Ligeledes kan man vel sætte Antallet af dem, der levede i eller af Prædikebrødrenes Kloster til mindst femti, og dem, der boede i Kongsgaarden og Bispegaarden til et Par hundrede, hvorved der for hele Holmen kommer ud et Antal af henimod 40o Mennesker Kontoret skal i
