Isl Thord Roed Anledning til at udføre den Plan, han havde udkastet, for at faa Munkeliv ødelagt. Han lod nemlig nogle Tønder, som efter Sigende skulde indeholde Øl for Vagtmændene, hejse op i Taarnet; men i Virkeligheden vare disse fyldte med Tjære, som anvendtes til at stikke Taarnet i Brand. Fra dette udbredte Ilden sig til de øvrige Bygninger og for anden Gang lagdes Munkeliv i Aske, denne Gang for ikke mere at rejse sig. J dets Sted blev Olafsklosteret i Vaagsbunden, der formodentlig ogsaa i nogen Tid havde ligget øde, overladt til Bispegaard, medens dets Kirke sam- tidig blev Domkirke for Bergens Stift, hvad den altid siden har været.!) Nogen Tid efter Munkelivs Odelæggelse slap Eske Bilde fri fra sit Fængsel og vendte tilbage til Bergen, hvor alt imidlertid havde været roligt. Her samlede han om sig nogle verdslige og gejstlige Rigsraader og lod i Forening med dem og Bergens Lagmand og Raad Kong Kriftian I11 hulde som Norges Herre I det følgende Aar, 1537, ankom der til Bergen en dansk Flaade, med hvilken Eske Bilde selv fulgte op til Thrøndelagen, som Erkebiskop Olaf da allerede havde forladt, og hvor den Besætning, til hvilken han havde overdraget Forsvaret af Stenviksholms Borg, overgav sig 29de Maj. “) Da Klosteret var temmelig stort, og Biskopen ikke behøvede alle de der- værende Bærelser, blev han senere fritagen for at vedligeholde flere Bygninger end de, som han selv behøvede, medens de øvrigei1565 bleve fordelte mellem Kannikerne, som her fik sine Gmbedsboliger, ligesom et hvælvet Værelse blev overdraget Magistraten til Slrkiv. Til Gaarden hørte en prægtig Have, der fremdeles paa Reformationstiden var i Flor og blev meget forfkjønnet af Biskop Gjeble Pederssøn, ligesom deni anden Halvdel af det syttende Aarhundrede blev end mere forbedret. Ogsaa Kapitlets Liberie eller Bibliothek blev flyttet fra den ældste Bispe- gaard og ind til Olafsklofteret, hvor det endnu fandtes i 1567, medens det ved Midten af det 17de Aarhundrede var aldeles ødelagt med Und- tagelse af en gammel Pergamentsbog, som dog var „ilde sønderreven.“ Fortnodentlig er Olafsklofterets Bibliothek ogsaa indlemmet i dette og ødelagt med Kapitlets Bøger, til stort Tab for Bergens, som for Norges Historie i 8llmindelighed, da som Edvard Edvardssøn siger, „derudi uden Tvivl har været meget om Bergens gamle Llntikviteter forsattet, som til- lige med er forkommen.“ (Norske Magasin, I, 335 og 1I, 522.) Og- saa Biskop Gjeble Pederssøns Bøger bleve efter hans Død indlemmede i Kapitlets Samling. (Frimanns Stiftelser og Gavebreve, I, 36). Af en Notits i Absalon Pederssøns Kapitelsbog (Norske Magasin, l, 190) fremgaar det ogsaa, at der mellem Kapitlets Bøger har været opbevaret Kildeskrifter til den norske Hisiorie, som nu maaske ere tabte. N
