265 Begreb med at sætte sig fast i denne Del af Byen. De havde saaledes fremdeles i det sextende Aarhundrede flere Søboder paa Stranden, hvori de oplagde sit Gods. Men idet saaledes alt syntes at forene sig om at begunstige Kontorets Udvikling paa Bekostning saavel af de norske Kjøbmænd, som af dets udenlandske Rivaler, nærmede alligevel den Tid sig,. da Modstanden imod dets Herredømme skulde begynde at faa den Kraft, som den hidtil havde savnet, og saaledes lidt efter lidt for- berede den sidste afgjørende Kamp. Stødet til denne Bevægelse udgik –imidlertid ikke fra Bergens norske Borgere, ligesom overhovedet ikke fra Norge, men kom udensra. Den unge, udvalgte Konge, Kristian den Aud en, havde i 1506 paa sin Fader, Kong Hans’s Vegne, overtager Styrelsen af Norge, hvor en af de Gjenstande, hvorpaa han i fortrinlig Grad rettede sin Opmærksomhed, netop var Hanseaternes StillingiBergen og den sorkuede Stilling, hvori Stadens egne Handelsmænd befandt sig. Han valgte herved den Politik at styrke Tydskernes fornemste Konkurrenter for gjennem dem at byde Kontoret Spidsen og dermed forberede et Slag mod Hovedstedet for den hanseatiske Handel paa de nordiske Riger Da Kong Kristian selv om Høsten 1507 kom til Bergen,!) var saaledes noget af det, som han der foretog, at udstede et Privilegium for Indbyggerne af Amsterdam, der paa en Gang bekræftede de ældre Rettigheder som vare tilstaaede disse med Hensyn til Handelen paa Norge, og skjænkede dem flere nye Be- gunstigelser, hvoriblandt maa mærkes en Bestemmelse om For- mildelse af Strandretten og en om deiNorge afdøde hollandske Kjøb- mænds Efterladenskaber. Dog udstrakte han ikke disse nye Friheder videre end til at gjælde for den fra gammel Tid fastsatte Periode, om Sommeren mellem de to Korsmesser, kun med den Undtagelse, at tre eller fire Kjøbmænd skulde faa Tilladelse til at blive liggende Vinteren overiBergen for at passe paa deres der oplagte Varer.2) Kun faa Dage efter erholdt ogsaa Kontoret et lignende Privilegium med Hensyn til Strandretten, men paa en Maade, som ikke vidnede om nogen særlig Forkjærlighed for det. Thi idet Kongen i det samme Brev tillod Kontoret at beholde, ligesom sør, sine egne Haand- “) Kong Hans var neppe mere end en eneste Gang i Bergen, nemligi Juli 1486. 2) l)ipl. Nor-v. V1, No. 647. C. F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie 1497–1536, 1’, 477 flg. Yngvar Nielsen, Jens Bjelke til föstraat, S. 293–298.
