Haralds Mænd kom da ombord og tog ham med alle dem, der endnu holdt ud hos ham, til Fange.[1]
Det er bekjendt, hvorledes Kong Harald Gille, der efter Sejren i en altfor stor Grad maatte tage Hensyn til deres Vilje, der havde skaffet ham denne, behandlede sin overvundne Modstander, og hvorledes Biskopen i Stavanger, Rejnald, der havde været Magnus’s Ven og derfor mistænktes for at vide Besked om, hvor han havde gjemt sine Skatte, af denne Grund kort efter blev hentet til Bergen og der hængt ude paa Holmen ved Valslyngen, da han negtede at give de Oplysninger, som man havde forlangt af ham. Harald satte ved denne Handlemaade selv en Plet paa sit Eftermæle, som ikke kan afvaskes, selv om en saadan Behandling noksaa meget kan have været efter Tidens Aand, og skjønt hans Modstander ikke udmærkede sig ved Egenskaber, der kunde berettige ham til nogen Sympathi.
Bergen blev ogsaa Skuepladsen for det næste blodige Optrin i Borgerkrigene, da Sigurd Slembedjakn tidlig om Morgenen 14de December 1136 der dræbte Kong Harald Gille. Hans Plan, paa denne Maade at komme i Besiddelse af Thronen, mislykkedes imidlertid, idet han paa sin Opfordring til den myrdede Konges Folk om at anerkjende ham, kun mødte en saadan Modtagelse, at han strax fandt det raadeligst at fortrække. Den myrdede Konges Lig blev begravet i den lille Kristkirke, da den store endnu ikke paa langt nær var færdig, og medens Haralds Tilhængere sikrede Thronens Bevarelse i hans Æt, begyndte Sigurd sin lovløse Færd, der endte med hans egen Død og den af ham paa ny fremtrukne Magnus Sigurdssøns Fald i 1138.
Efter disse blodige Begivenheder var det igjen i længere Tid roligt i og ved Bergen, saa at Byen ialfald i denne Tid ikke kan være bleven forstyrret i sin fortsatte Udvikling. Dens Navn forekommer ofte, maaske mest i Forbindelse med Kongernes Rejser, dog uden at deraf kan hentes noget til Oplysning om dens indre Forhold. Det første mærkelige Optrin, som atter forefaldt i Bergen, var igjen en Konges Drab, idet Sigurd Mund der fandt Døden 10de Juni 1155. Efterat Kong Eystejn Haraldssøn i 1153 havde foretaget et Tog til Orknøerne, var der opstaaet en Uenighed mellem
- ↑ Saavel her, som ved den følgende Skildring af de historiske Begivenheder, for hvilke Bergen var Skuepladsen i de første Aarhundreder efter Byens Anlæg, vil det være overflødigt at anføre de Steder i Kongesagaerne, hvorpaa den er bygget, da disse uden Vanskelighed kunne findes.
