229 lomæus Voets Anførsel Denne Gang forlod han Wismar Søndagen før Palmeføndag med en Styrke af 400 Mand og kom Fredagen efter Paaske til Bergen, hvor Indbyggerne nu samlede sig paa Kongsgaarden og Bispegaarden for at forsvare sig mod Vitaliner- skarens Angreb Da Kampen begyndte, holdt de ogsaa længe kjækt Stand, uagtet flere af dem bleve dræbte af Angribernes langt- rækkende Vaaben. Imidlertid kom en ung Tydsker, der boedei Bergen,!) til Bartolomæus Voet og underrettede ham om, at den norske Befalingsmand, der i flere Dage havde været underrettet om deres Komme, havde ladet Budstikken gaa for at tilkalde Hjælp, og at han selv med alle Byens Indbyggere forberedede et Angreb, hvorved Vitalinerne vilde komme imellem en dobbelt Ild. Han gav derfor det Raad, at de skulde søge ud tilhavs, for blot at saa med en af sine Angribere at bestille. Bartolomæus Voet fulgte dette Raad, lod sine Folk paa ny indskibe sig og sejlede foreløbig bort den samme Vej, ad hvilken han var kommen. Da saa han en Mængde Skibe (ester enKrønike endog hundrede), besatte med Nord- mænd, komme styrende imod sig, – formodentlig Ledingsskibene fra Hørdeland og Hardanger, der vare tilkaldte ved Budskabet om, at Vitalinerne paa ny vare komne til Landet. Røverhøvdingen blev i Begyndelsen ikke lidet bestyrtset, da han saa disse Skibe; men han fattede dog snart nyt Mod og opmuntrede sine Folk, hvorpaa Striden tog sin Begyndelse. Vitalinerne havde kun syv Skibe og vare for- saavidt, selv om de norske Skibes Antal var betydelig overdrevet, sandsynligvis sine Fiender ikke lidet underlegne. Men dette er vist- nok bleven mere end opvejet ved deres bedre Udrustning og Be- væbning, mod hvilken de norske Ledingsskibe ikke paa nogen Maade kunde taale Sammenligning, ligesom disse sandsynligvis maa have været forholdsvis smaa ved Siden af de svære tydske Fartøjer Imidlertid vovede dog Nordmændene et Angreb og vare ogsaa i Begyndelsen saavidt heldige, at de erobrede et af de tydske Skibe og derombord gjorde nitten Fanger. Men dermed ophørte ogsaa Lykken at staa dem bi, og da Vitalinerne atter gjorde et Angreb paa dem for at tage Hævn over sit første Uheld, erobrede de to norske Skibe, paa hvilke de dræbte alle ombordværende, og som de derefter besatte med sine egne Folk. Ved et nyt Angreb kom de j-H–.–-3:–H “) I Detmars Fortsættelse ved Aar 1429 kaldes han kun „en dudesch Iunge, de dar wonde“, medens han hos Herman Corner omtales som „juvenjs ka1m11us cu„josc1am men-atoris ’l’outconioi.“
