212 imidlertid ikke frem før St. Valbotgs Aften, altsaa Dagen før den i Hansedagens Befaling fastsatte yderste Termin, og fremkaldte da en almindelig Bestyrtelse, idet Kjøbmændene nu, da det kom til Stykket, tiltrods for, at de tidligere selv havde kommet med lignende Antydninger, meget nødig vilde forlade Staden, selv under de da- værende Forhold. De vovede imidlertid ikke andet end at adlyde det givne Bud og forlode derfor Bergen i ftørste Hast med alt det Gods, som de kunde faa med sig.!) Saasnart de havde naaet Tydskland, indgave de en Klage til Hansestæderne over det betydelige Tab, de paa denne Maade havde lidt.2) De beklagede sig heri bl. a. over, at de ikke selv paa den Tid havde havt et tilstrækkeligt Antal Skibe til at komme væk fra Landet med, men havde maattet leje de Skibe, som vare komne fra England og Flandern, for 350 Mark Litbfk eller mere, og allige- vel havde maattet rejse tomhændede bort, uagtet der da netop var meget Gods undervejs til Bergen, som blot laa tyve Sømile dersra. Alene herved var der tilføjet Kjøbmændene en Skade for mere end 3o,000 Gylden, og dette regnede de ovenikjøbet for enUbetydelighed imod al den anden Skade, som de for øvrigt havde lidt ved saa- ledes at maatte rømme hovedkuls fra Landet Dette var dem i den Grad uudholdeltgt, at de- efter hvad de nu vilde paastaa – aldrig kunde faa klaget tilstrækkelig over, hvad de havde tabt. Det allerværste ved den hele Sag synes imidlertid for de fordrevne Kjøbmand at have været Tanken paa, at deres Nivaler, de engelske og flanderske Kjøbmænd, under deres Fravær uhindret kunde optræde som Herrer over HandeleniBergen og indtage den efter dem ledige Plads. Derimod omtalte de ikke i sin Klageskrivelse det Tab, de havde lidt ved, at deres efterladte Gods var blevet beslaglagt af de norske Myndigheder, ligesom den norske Krone havde tiltaget sig at indkræve deres udestaaende Gjældsfordringer, der sandsynligvis maa have beløbet sig til en ganske betydelig Sum. Det viser sig af denne Klageskrivelse, at Kontorets foreløbige Ophævelse var til betydelig Skade for Hansestædernes egne Inter- esser; men dette var dog sandsynligvis for intet at regne imod, hvad Norge led under den derpaa følgende korte Krig gjennem de hanseatiske Flaader-s idelige Plyndringer paa de norske Kyster Den “) Sartorius ved Lappenberg, I1, S. 641. Hanserecesse, 1,S.388 flg. og I1I, 288 flg. 1)ipl. Norv. VllI, No. 182. ’) 1)ip1. Nor-v. Vl1I, No. 184. –
