206 Det staar efter disse Oplysninger kun tilbage at besvare det Spørgsmaal, naar det Kontor eller Faktori, hvis Tilværelse er sikker i l360 og sandsynligvis allerede paa en tidligere Tid, først kan være grundet. Synderlig gammelt kan det da neppe antages at have været, da det ellers neppe –kunde tænkes, at det ikke skulde være omtalt i de til vor Tid levnede Kilder, som dog efter 1360 tem- melig hyppig hentyde til dets Tilværelse, og af fremtrædende Be- givenheder, som kunde sættes i Forbindelse med dets Grundlæggelse, er der heller ikke i den nærmest forudgaaende Aar-række nogen anden end Udfærdigelsen af de tidligere omtalte Privilegier af 1343. Ved disse bleve nemlig de i Bergen handlende tydske Kjøbmænd fra norsk Side anerkjendte som Medlemmer af Hanseforbundet, medens de tidligere kun havde været betragtede som tilhørende de enkelte Stæder, som stode i Handelsforbindelse med Norge. Et saadant Skridt kunde – iForbindelse med de særegne Begunstigelseri Henseende til Toldafgifterne, som Hansaen nu opnaaede i de norske Havne – meget let give Anledning til, at de tydske Kjøbmænd i Bergen sluttede sig sammen i en Forening, der satte sig i nøje Forbindelse med det store ForbundiHjemlandet. Der findes virke- lig ogsaa Spor til, at noget saadant er skeet i den nærmeste Tid efter Udstedelsen af Privilegier-ne i 1343, og at Tydskerne have benyttet denne Lejlighed til at gjenoptage de Forsøg, som de tid- ligere havde gjort paa at danne sine særlige Samfund. Dette var noget, som fuldkommen stemte med Tidens Aand, og kun en Gjentagelse af, hvad der før var skeet paa mange andre Steder, Malmø, Soest, Greifswalde o. s. v. Heller ikke i Bergen var det ukjendt, idet det her, som vi har seet,– allerede i 1295 var anseet nødvendigt at udstede et almindeligt Fordud mod Dannelse af saadanne Samlag af forskjellig Art Der omtales ikke udtrykkelig, at de tydske Kjøbmænd og Sutere vare med i disse, men er dog meget rimeligt, (smlgn. S. 161 og 191), hvorimod dette med Vished vides at have været Tilfældet i 1320 (smlgn. S. 195). Maaske har det da udstedte Fordud været ganske frugtesløst, – maaske kan det ogsaa have vist nogen Virkning; men i ethvert Fald vare lig- nende Bestræbelser i fuld Gang i 1343. Først og fremst sees nem- lig de tydske Kjøbmænd at have villet unddrage sig for at udrede Leding (saavel bor-öleidangr som utt’ararlejdongr) og i det hele taget at have gjort Brud paa Stadens Lov og Net, bl. a. ved at negte at betale de lovlige Bøder og ved at slutte sig sammen og unddrage Jldgjerningsmænd fra Straf. I denne Anledning blev der af Kong Magnus .under hans Ophold i Bardberg (l3de Januar 1344)
