204 Breve fra de Oldermænd, som der ere, eller fra den Stad, hvor der ingen Oldermænd er, men hvor de dog have ført sit Gods hen, og Brevene skulle bevidne, at de have solgt det og intet andet.“ Paa Grund af de almindelige Udtryk, hvori dette Brev er holdt, kan det rigtignok ikke gjælde som et aldeles paalideligt Bevis for, at der paa den Tid virkelig har bestaaet et hanseatisk Kontor med egne Qldermænd i nogen norsk By; men der er dog stor Rimelighed for, at saa har været Tilfældet, især da der fra den nærmest følg- ende Tid er bevaret flere Dokumenter, der vise Kontorets Tilværelse. Som aldeles utvivlfom forekommer denne i 1360, da det i en Beretning fra en rostockisk Gesandt omtales, at der herskede Mis- nøje med en Afgift, som de i Bergen bosatte Tydskere plejede at paalægge de Kjøbmænd, som første Gang kom derhen, i hvilken An- ledning det var bestemt, at alle i Hanseforbundetdeltagende Stæder skulde tilskrive sine KjøbmændiBergen og paalægge dem at afholde sig derfra.!) Dette forudsætter med Nødvendighed, at de tydske Kjøbmænd i Bergen da have dannet et Samfund, bestaaende af Medlemmer af flere af de i Hanseforbundet optagne Stæder, med andre Ord et Faktori eller Kontor, saaledes som det senere hen fandtes i denne By.2) Ogsaa haves der fra 1365 et meget interes- sant Dokument, der atter viser Kontorets Tilværelse, nemlig en Række Fordringer, som Kjøbmændene i Bergen havde opftillet, og hvilke Raadet i Lübeck havde bifaldt og anbefalede til sine Kolleger i Stralsund. Disse Fordringer havde væsentlig Hensyn paa Kon- torets Uafhængighed i Jurisdil“tion, saaledes at ingen der maatte ansættes som Dommer, der„ikke var fra en Hansestad med lübsk Ret, medens der fra Kontorets Domme skulde kunne appelleres til en af Hjemstædernes Domstole. I denne Anledning blev der ogsaa fra Hansedagen i Stralsund 27de Marts l365 sendt en Skrivelse til Herr Sigurd .5afthorssøn, og Kjøbmændenes Oldermænd (ad mereatorum olderma1n1o8), der maaske tillige har omhandlet det spændte Forhold, hvori Kontoret stod til Bergens Borgere, da dette var langt fra at have de hjemmeværendes fulde Billigelse.“) t) Sartorius ved Lappenberg,1I, 477flg. Hansere.cesse ll, 169.– Smlgn. ogsaa det ovenfor anførte Sted af Norges gamle Lov e, 11l, S. 179 (votrSat,ar Ole Hensabræd1“.) 2) Uagtet den Vigtighed, som dette Sted har, har P.A. Munch i sin Norske F ol ks H is to ti e (Unionsperioden) l, 695 kun omtalt det i forbigaaende uden at gjøre opmærksom paa, at det er den første sikre Efterretning om Kon- toret i Bergen 3) Sartorius ved Lappenberg, l1, M flg. Hansereeesse I, 307 og M flg.
