have havt nu ukjendte Data at støtte sig til, ligesom det maaske kan tjene som Vidnesbyrd om deres Paalidelighed, at Anlægget af Oslo i Rimkrøniken henføres til et Aar, der vistnok paa det nærmeste er det rette.
Ester Sagaernes Udsagn skal Bergen allerede umiddelbart efter sit Anlæg have taget et raskt Opsving, idet mange rige Folk strax flyttede derhen, og Byen derigjennem blev Sædet for en betydelig Handel. Sandsynligvis har det derfor ikke varet længe, forinden den var den første Handelsstad i Norge og den By, som besøgtes mest fra Udlandet og stod i den livligste Forbindelse med dette. Imidlertid varer det dog flere Aar efter Olaf Kyrres Tid, forinden Bergen atter omtales i Kilderne, og Grunden hertil kan ikke være nogen anden end den, at Magnus Barfods krigerske Regjering, om just ikke bragte Fredens Sysler til at stanse, saa dog lod Sagaskriverne overse disse for alene at fæste sig ved denne Konges mærkelige Bedrifter. Man hører saaledes i denne Tid Intet til den nyanlagte Kjøbstad. Den første Gang, der atter mærkes Spor af dens Tilværelse, er i Aaret 1107, da Kong Sigurds Tog til det hellige Land, som det udtrykkelig siges i Morkinskinna, udgik fra Hørdaland, hvor man igjen neppe kan tænke paa noget andet Sted end Bergen, i hvis Nærhed Kongen da rimeligvis har opholdt sig paa Aalreksstad. Paa samme Maade er det vel ogsaa rimeligt, at Magnus Barfods Vesterhavstog ligeledes ere udgaaede fra Bergen. Medens Sigurd var sraværende paa sit Tog, blev der i Bergen foretaget betydelige Byggearbejder af den anden Broder, Kong Eystejn, der i mange Henseender havde en stærkt udpræget Lighed med sin fredsæle Farfader, og bl. A. ogsaa optog hans Arbejde for de norske Kjøbstæders Udvikling. En stor Del af denne Kong Eystejns Virksomhed kom Bergen tilgode, der under ham sandsynligvis har gjort ikke ringe Fremskridt, og som nu prydedes med flere større Bygverker. Sandsynligvis har han fortsat Arbejdet paa den af Farfaderen paabegyndte Kristkirke, som dog heller ikke han kom til at fuldende. Derimod berettes det udtrykkelig, at Kong Eystejn opførte Kongsgaardens store Hal i Bergen, der skal have været det prægtigste Træhus, som til den Tid var opført i Norge, og sandsynligvis har han ikke ladet det alene forblive ved denne ene Bygning, men samtidig ogsaa sørget for at indrette de fornødne Vaaningshuse, der ligesom Hallen selv maa have været af Træ. Disse omtales imidlertid ikke i de Beretningen som findes i Sagaerne om denne Konges mange Byggeforetagender. Saafremt han paa denne Maade har tilvejebragt ordentlige Beboelseshuse i selve
