19S deltage i Skibsdrætteu, følge dødsdømte Misdædere til Retterstedet o. s.v., foranledigede i 1309 Kong Edvard ll. af England til derom at henvende sig til Kong Haakon, idet han tillige erklærede sig villig til at afhjælpe alt, hvorover Nordmændene kunde have at klage i England Det synes imidlertid, som om den norske Konge her ikke har villet gjøre Englænderne lignende Indrømmelser, som de, der allerede vare tilstaaede Tydsker-ne, og Følgen heraf viste sig ogsaa i et meget spændt Forhold, som bl. a. i 131’2 skal have foranlediget et blodigt Slagsmaal i Bergen mellem Kongens Folk og de engelske Kjøbmænd.1) Formodentltg have de Kjøbmænd fra den engelske Stad, Lynn, om hvem man i 1313 hører, at de vare holdte tilbage eller arresterede i Bergen, været indviklede i dette Opløb. Spænd- ingen var overhovedet paa denne Tid meget stor, og tiltrods for de historiske Kilders Magerhed findes der Beretninger i Mængde om de Boldsomheder, man fra begge Sider tillod sig imod hver- andre. De norske Embedsmænd beslaglagde hyppig engelske Kjøb- mænds Gods og Skibe, medens disse paa sin Side ikke undsaa sig for at tage Repressalier af enhver Sort, ja endog at myrde for- nemme Nordmænd, som uden at ane ondt kunde komme ombord paa deres Skibe Dog fremkaldte ikke dette, som man skulde tro, nogen fuldstændig Afbrydelse af Handelsforbindelsen mellem begge Lande, som sremdeles, om end med mange Indskrænkninger, vedblev at sinde Sted, og da der atter indtraadte roligere Fohold, paa ny blev mere levende og længe senere var i Gang, ifle alene med Bergen, men ogsaa med andre norske Steder. I 1340 nævnes der saaledes atter igjen Borgere fra LynniBergen, hvis Gods da var bleven beslaglagt, i hvilken Anledning Stadens Mayor og Borgerskab tilskrev Bergens Raad.2) Den Maade, hvorpaa Kong Haakon optraadte under disse for- skjellige Brydninger med de fremmede Kjøbmænds Jnteresser, var i nøje Overensstemmelse med de Grundsætninger, som han altid efter sin Thronbestigelse i 1299 havde fulgt med Hensyn til dem, men som han netop i sine senere Aar med mest Bestemthed søgte at hævde, for derved, om det endnu var muligt, at holde de selvraadige frem- mede inden de ved den norske Lovgivning foreskrevne Grænser, saa- ledes som disse nu vare nærmere bestemte ved de særlige Overens- - “) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I., 29 flg. og 521. En udførlig Fremstilling af hele denne Tvist findes i P.’A. Munchs Norske Folks His torie, IV, 2, 566–578, hvor tillige Kilderne ere angivne. 2) 1)ipl. Nor-v. Vl, No. 160. ungt-. Rlelsm: derom 13
