Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/196

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

j84 af Betydning som et Mærkepunkt i det hanseatiske Forbunds Historie i Almindelighed og ikke alene for Handelen mellem Norge og Stæderne. En egen Stilling havde Bremen indtaget under disse Urolig- heder. Uagtet den ogsaa ved Opnaaelsen af Fribrevet af 1279 var stillet paa lige Fod med de vendiske Stæder og saaledes af Fælles- fkabet i Interesser skulde være draget over paa disses Side, holdt den sig dog den hele Tid neutral. Saaledes gjaldt Overenskomsten af 1285 ikke egentlig for Bremen, skjønt den naturligvis dog maa have været af megen Betydning for dens Borgeres fremtidige Stilling i de norske Stæder. Staden var imidlertid ved denne sin Optræden kommen paa en spændt Fod med de vendiske Stæder, hvilket dog kan være opvejet ved de forøgede Friheder, som de bre- miste Kjøbmænd fik i 1292, naar de besøgte de norske Sildesifkerier hvorved formodentlig nærmest menes de, der foregik under Vikens Kyster, i hvilke paa den Tid mange tydske Byer vare inter- esserede!). Den norske Styrelse har maaske ved at nærme sig til Bremen søgt at danne en Modvægt mod de vendiske Stæders store Indflydelse og at lade dem gjensidig holde hinanden Stangen, medens Bremen har speknleret i det spændte Forhold mellem Norge og de østersøiske Handelsstæder for derigjennem at grundlægge sin egen Enehandel med Norge. Handelsinteresserne vare her det for Politiken afgjørende Med Møder i Kalmar og den der afgivne Voldgiftskjendelse vare for øvrigt ingenlunde alle Vanskeligheder udjævnede, idet der endnu saa langt ned som i 1298 haves Dolumenter, som vise, at man da endnu ikke fra norsk Side havde betalt hele den Sum, som var tilkjendt de tydske Handelsmænd i Skadeserstatning. J det hele taget trak den endelige Opgjørelse af denne Sag stærkt i Langdrag, saa meget mere som Norge faa Aar efter det første Forlig atter kom paa en meget spændt Fod med de vendiske Stæder, med hvem nu ogsaa to af de vestlige Stæder, Kampen og Stavern vare i Forbund 2). Det gode Forhold mellem begge Parter led dog ikke herved nogen varigere Asbrydelse, idet Striden denne Gang !)1)iI)l. Nat-v. V, No. 17, 19 og 20. Duntze, Geschichte der freien Stadt Bremen, I, S. 526 flg. Smlgn. ogsaa Lübecks Urkunden- buch, I.s, No. 1)C1l og P. A. Munch, Det norske Folks Historia IV, 2, S. 209, Note 1. ’) Forbundstraktaterne mellem de fem vendiske Stæder paa den ene Side og Kampen og Stavern paa den anden ere trykte i 1)iI)1.No1–v. V, No. M og 22 og i Liiberks Urkundenbuch, I, No. I)CI og 1)Clll.