175 fra de vise Mænd, Naadmændene og Borgerskabeti mange af Tydsk- lands Søftæder, men især efter ydmyge Anmodninger fra vore sær- deles Venner, Borgermester, Raad og Borgerskab i Staden Litbeck,„ der ere fremførte til Os gjennem de fornuftige og hæderlige Mænd, Henrik Steneken og Alexander, Raadmænd i fornævnte Stad, der ogsaa dertil ere særlig bestemte fra den samme Stad, Litbecks Side, anseet det passende af vor Naade til Guds Ære og til deres egen Nytte at tilstaa nogle Friheder til de Kjøbmænd af den tydske Tu3tge, Gjæster og Tilrejfende, som med sine Varer besøge vort Nige: Først have Vi af særdeles Naade, efter Raad af Vort Riges vise Mænd, tilstaaet, at de for-nævnte Kjøbmænd, Gjæster og Tilrejsende, som ikke leje Hnsrum paa et helt eller et halvt Aar ikke skulle tvinges til at holde Nattevagt. Ligeledes (2) tilsige Vi og bifalde, at Menedere eller andre æreløfe Personer aldeles ikke maa fremføres imod dem som Vidner i Retssager Desforuden (3) have Vi til Tegn paa Vor rigelige Naade og Gunst tilstaaet, at de frit slulle kunne kjøbe paa Brygger, Guder eller i Baade alle Gjenstande i smaat, som i Almindelighed benævnes 8mavarningr, ogsaa Hader af enhver Sort, naar de blot tilsammen ikke udgjøre et Deker, og Smør, saalænge det ikke er mere end ni Løber, hele Tiden mellem St. Halvards og den første Mai-iamesse (o: fra 15de Maj til I5de August.) (4) Vi have ogsaa tilstaaet, at de fornævnte Kjøbmænd, Gjæster og Tilrejsende skulle være fritagne for at være med ved Skibenes Optrækning, medmindre disse ere saa store, at deres egen og andres Hjælp med Rette forlanges, i hvilket Til- fælde de dog blot maa opfordres hertil i Venskabelighed og uden Anvendelse af Tvang. Derhos (5) have Vi tilftaaet og tilladt, at Vore Sysselmænd og andre Tjenestemænd ikke over tre Dage maa forbyde Kjøbmændene at sælge fine Varer, til hvem de vilIe, hvilke tre Dage skulle regnes fra den Tid, de nævnte Kjøbmænd have forkyndt for Vore Sysselmænd og Tjenestemænd, at de have saa- danne Varer tilfals, og disse maa ogsaa inden de samme Dage have underrettet Kjøbmændene om, hvad de for en bestemt Pris vilde holde tilbage for Kongens Brug. Dette skal finde Sted, saa stemt der ikke udstedes et almindeligt Forbud om at føre eller ikke føre Varer fra et Sted til et andet. Derhos (6) have Vi bevilget, hvad Vi ogsaa have foreskrevet strengt skal overholdes, at alle Tydsk- ere, som lide Skibbrud, frit skulle beholde sit Gods, som de med Guds Hjælp og sine egne Anstrengelser kunne erholde og redde. Og heller ikke skal nogen dumdristigen Vove at tilegne sig disfe, saalænge de ikke af dem selv betragtes som forladte. Ligeledes (7)
