af det Sted, hvor den fremtidige Kathedralkirke stod under Bygning, og hvor længere ned i Tiden Biskopsgaarden virkelig laa. Dog kunne de maaske, som det ogsaa har været antaget, ialfald efter Opførelsen af Mikaelskirken paa Nordnes, have havt sin Bolig ved denne.[1] Ligeledes sørgede Kong Olaf ved Opførelsen af en mindre Kirke (af Træ, sandsynligvis Stavverk), kaldet den lille Kristkirke, for at tilvejebringe en midlertidig Kathedralkirke for Biskopen, naar denne opholdt sig i Bergen, hvilken da tillige kunde tjene som Byens Sognekirke. Denne blev siden staaende og blev først nedtagen faa Aar før Reformationen efter at have været benyttet som Gudshus i henved 450 Aar. Da Biskopen flyttede til Bergen, maatte den lille Kristkirke indtil Fuldførelsen af den store gjøre Tjeneste som Kathedralkirke.
Medens Kong Olaf paa denne Maade i sin nyanlagte Kjøbstad sørgede for Borgernes og Gejstlighedens Bedste, gjorde han deri-
- ↑ Om de ældste Biskoper i Bergen og Sælø kan henvises til P. A. Munchs Afhandling „om de ældste kirkelige Forhold i Norge“ i Langes Tidsskrift for Videnskab og Literatur, V, 1—45, og Det norske Folks Historie, II, 427 flg., 437 flg. og 609. Paa det sidste Sted har Munch udtalt den Formodning, at Olaf Kyrre kan have anvist Biskopen Bolig paa Nordnes, paa det samme Sted, hvor senere Mikaelskirken blev opført af hans Sønnesøn, idet han antager, at den Beretning om, at Olaf Kyrre skulde have grundlagt denne Kirke med dertilhørende Kloster, som findes i en omkring 1560 nedskreven Afhandling om de norske Klostre (Langebek, Script. rer. Danic. IV, S. 413), kunde bero paa en Misforstaaelse af, at han der havde anlagt en midlertidig Bispegaard. Dette synes dog mindre rimeligt. For Øvrigt findes der i Hungrvakas Beretning (Kap. 3), der er Kilden for, hvad man ved om Biskop Bernhards Flytning til Bergen, Intet, som antyder, at denne er foregaaet under Olaf Kyrre, idet der kun siges, at denne Konge fatte ham til Biskop paa Sælø, hvorfra han siden flyttede til Bergen. Kunde man nu antage, at Bernhard (der i det Fald maatte være bleven meget gammel, da han allerede før 1047 var i Norge), først havde flyttet under Magnus Barfods Sønners Regjering, vilde der altsaa ikke i Hungrvakas Ord ligge nogen Hindring for at antage, at den Beretning, som findes i Bergens Rimkrønike (N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 16 flg.), hvorefter Kong Eystejn Magnussøn først oprettede Biskopsstolen i Bergen, kan være grundet paa ældre, nu tabte Kilder. Den ene af de Redaktioner, i hvilke dette Skrift er bevaret, nævner endog udtrykkelig Biskop Bernhard i det Tillæg, som den leverer til den bekjendte Mandjævning, hvori Oprettelsen af de faste Biskopsstole henføres til Magnus Barfods Sønners Tid. Tiltrods for de aabenbare Urigtigheder, hvoraf denne Redaktion lider, kunde den dog maaske i enkelte Henseender fortjene Opmærksomhed, som en hidtil upaaagtet Kilde til Oplysning om Landets ældste kirkelige Forhold.
