I58 egentlige Kjøbmænd, der vare en meget uensartet Skare og imange Tilfælde udgjorde en temmelig løs Beftanddel af Befolkningen Ester en Bestemmelse i Kjøbebolkens sjette Kapitel skulde enhver Mand eller Kvinde (de sidste dog kun med sin Husbondes eller Arving-S Tilladelse) frit kunne drive Handel i Bergen, og at denne Tilladelse er bleven benyttet, kan man, om ikke af andet, saa dog alene slutte af, hvad man ved om den Tilbøjelighed til at drive Handel og fare i I:anpkero, som paa den Tid var et Særkjende for Nordmændene og endog gjorde det meget vanskeligt at faa Arbejdere paa Landet Dette fremkaldte ogsaa et Forbud mod, at nogen, der ejede mindre end tre vejede Mark, maatte fare om som Handelskarl i Tiden mellem Paaske og Mikkelsmesse, medens det – betegnende nok – ikke ansaaes nødvendigt, at gjøre en lignende Jndskrænkning for Vinteren, da enhver fremdeles frit kunde drive Handel.!) Det udenlandske Begreb, B orgere, var derimod endnu i Slutningen af det 13de Aarhundrede og længe senere aldeles ukjendt i Norge, hvor Bybefolkningen derfor ogsaa savnede det afsluttede og ensartede Præg, som den da allerede havde erhvervet ide Lande, hvormed Norge stod i Handelssamkvem. De Nordmænd, som dreve Handel, heller ingenlunde altid stadig bosatte i en By, men flakkede om fra Sted til andet og lejede sig, naar de kom til Bergen, Hus og Pakrum for sine Varer af Stadens Gaardejere. Disse Forhold gjorde det saa meget vanskeligere for de indfødte Kjøbmænd at konkurrere med de udenlandske, idet der ingen mægtig indfødt Borgerstand var til at hævde sine Interesser paa en kraftig Maade imod de indtrængende fremmede, medens disse paa sin Side tilhørte et mægtigt Borgersamfund, hvis Medlemmer ogsaa i merkantil Dygtighed stode afgjort over de mere primitive norske Kjøbmænd, og som i paakommende Tilfælde kunde give dem et kraftigt Rygftød, som Nordmændene aldeles savnede. I de her antydede Forhold har man Forudsætningerne for den følgende Udvikling, hvilken man fra norsk Side først søgte at modarbejde, da det allerede var for sent. Saaledes er den ældste Bestemmelse om Nødvendigheden af at have taget Borgerskab, sværge Staden Troskabsed og lade sit Navn indskrive i Stadsbogen, forinden man i Bergen kunde drive j- “) Naar der (FIatoyarbólc lI, 663)i Bergen tales om bœndr Ole lcavI)men11, er det muligt, at der ved det første Udtryk i Modsætning til det sidste for- staaes de i Bergen bosatte Gaardsbønder eller Husbønder, og ikke Bønder i den almindelige Betydning Det omtalte Minimum af, hvad den maatte eje, der vilde være Kjødmand, blev i 1364 forandret til 15 forngilde Mark Norges gamle Love, lII,184.
