151 billedet for det Naad, som i Norge fik sin endelige Udvikling ved Magnus Lagabøters Lovgivning. De norske Naadmænd bleve dog og- saa tagne af sin .lkommunes Borgere, men Valget foretoges af Syssel- manden eller Gjaldkeren i Forening med Lagmanden, medens de øvrige Medlemmer af Raadet og for øvrigt „de bedste Husbønder“ i Byen blot havde en raadgivende Indflydelse Der foretoges des- uden kun Valg, naar en af Raadmændene døde eller viste sig for- fsmmelig.!) Den største Del af den administrative Myndighed inden Kom- munen var tillagt Gjaldkeren og hans Overordnede, Syssel- mand en (sy8lmmr6r, ba1livu8), der tillige som Rettens Haand- hævere gik under den mere almindelige Benævnelse I–ettari (Byloven Iv, 21; Vll, 14 o. s. v.) Alt, som vedkom den indre Orden i Staden, var umiddelbart henlagt under Gjaldkeren, som i denne Henseende paa det nærmeste svarede til vor Tids Byfoged og Po- litimefter og ogsaa fra den anden Halvdel af det 14dc Aarh. gaar 1mder Navn af Byfoged.t) Saaledes skulde han tage grebne Tyvei Forvaring hos sig og ligeledes Folk, som havde dræbt eller saaret andre paa Thinget, og kunde derved, om han manglede Folk til at passe paa den fangne, fordre Understøttelse af Stadens Husbønder (lV, 8). Ligeledes skulde i visse Tilfælde Ligene af dem, som fandtes dræbte inden Byens Takmarker, bringes til hans Hus (lV, 10). Ved dette forstaaes maaske det, som ellers benævnes I–an8a1c8hü8, (eller i en Retterbod af 5te Marts 1304 myr1:vastoko.), hvori Gjaldkeren (Vl, L og 7) kunde indsætte Folk Han kunde ogsaa i det Tilfælde, at Prester eller haandgangne Mænd ikke vilde svare de Udredsler af sine Gaarde, hvortil de vare forpligtede, forbyde andre at leje Hus af disse, for derved at bringe dem til at give efter (VI, 13). Frem- deles skulde Gjaldkeren paase, at man overholdt Bestemmelsen om, hvor meget Gods den mindst skulde eje, der vilde fare omkring og drive .lkjøbmandfkab, (V1I, 22) og føre Tilsyn med, at man benyt-
– S
s - ’) Denne Bestemmelse om Raadmændenes Valg ved de kongelige Embeds- mænd findes ikke i Byloven, men kan dog være ligesaa gammel som denne, eller ældre. Den er fzerst indtaget i en Retterbod af 1295 (fiad- fæstet af Haakon V i 1299) og blev senere fornyet i en anden af 13td0. Norges gamle Lov e, llI, S. 26, 41 og 150. “) Benævnelsen kogt forekommer i en Netterbod af 134s, bijt’ongd ien Retterbod af Kong Haakon VI. Norges gamle Lov e, Ill, 162 flg. og 212. Navnet er ligefrem laant fra Tydsk (Vogt) og var i Tydskland den almindelige Benævnelse paa den tilsvarende Embedsmand
