135 – Udsalgsboder (düdir, 8tl’Et-I8bljCil“)– som benyttedes af Haandverkere og Smaahandlere Her var ogsaa en overbygget t’o1–dyrt eller gard8hliö,1) „hoorover der var en Loftstue, der maaske var den samme, som den saakaldte b1;jo8t.8toka.2) Ved denne Port var der ligeledes en Forstue(kot8t,afa.)3) Til hver Gaard har der formodentlig hørt en egen gnrdbüd, hvori sandsynligvis Maden har været opbeoaret, en 8ildüd, hvori Ollet kunde gjære, og en ølbüö, der enten maa have været Brygger- hus eller Oplagsfted for det Øl, som behøvedes til Gaardsfolkets Fornødenhed eller til Udsalg. Det saakaldte hei1ualconu1oI)t maa have været bestemt for de kvindelige Tjenere. Kogningen af Maden foregik i særskilte Ildhuse (eldhü8), der undertiden, som f. Ex. i Brødregaarden kunde være fælles for alle Beboere af en Gaard, og formodentlig i Regelen have været benyttede af flere Husholdninger i Forening Gaardene paa Strandsiden langs den nordøstlige Side af Al- menningsgaden, vare aldeles byggede paa samme Maade, som de paa Bryggesiden, kun med den ovenfor (S. 28) fremhævede For- skjel, at man paa Stranden byggede lige ud i Vandet. De øvrige Gaarde, der dels laa paa den øvre Side af de to lange Gader, dels ved de til disse stødende Smaagader, vare vistnok i det hele taget meget mindre, men dog saavidt muligt i sine Hovedtræk med en lignende Indredning, med Skytningsstuer, Setstuer o. s. v. Ved Siden deraf har der naturligvis ogsaa paa flere Steder, fornemlig i Byens Udkanter været mange enkelte Huse, der ikke vare sammen- byggede i store Gaarde, og hvori Byens fattigere Befolkning har boet. Saadanne have maaske især ligget paa Kopren og paa Nord- nes, samt i den sydligste Del af Byen; men ogsaa disse Strøg var trangt og uordentlig bebyggede og vare ligesaa udsatte for at ødelægges af Jldsvaade, som de store Gaarde, der i denne Hen- seende med sine svære, tæt sammenbyggede Tømmermasser kun ydede liden Sikkerhed. Derfor anrettede ogsaa Ilden Gang efter Gang voldsomme Ødelæggelsen uden at Borgerne for Fremtiden bleve mere forsigtige, og Bergen rejste sig stadig af sin Aske for atter at blive Ildens Bytte. Først i det sextende Aarhundrede begyndte man at tænke paa Foranftaltninger, som kunde hindre Ilden fra at faa et altfor stort Raaderum. . Det gamle Bergens Huse kunne ikke have frembudt noget smukt 1) I)jp1. Nor-v. I, No. 146. ’) I)ipl. Nor-v. II, No. 223. “) Norges gamle Love, 1I, 240,
