125 58. Kaaren (I(örinn) laa ligeledes ved Siden af Skalle- gaarden, næst indenfor denne og nævnes for første Gang i 1418. J 1479 var der en Tvist om denne Gaard mellem en Kvinde i Lübeck og Mariakirken i Bergen, til hvis Højalter den skulde være lagt.!) 59. Bn81ctnmnnna8ardt nævnes i 1413, da den store Ildebrand, som i dette Aar hjemsøgte Bergen, tog sin Begyndelse i denne Gaard. Da Ilden derfra forplantede sig til Garpe- s tr æd et, hvorved vel menes den med Bryggen parallelt løbende Hovedgade, maa den have ligget i Nærheden af denne, ved Vaags- bunden. Ester sit Navn har den været beboet af de engelske Kjøbmænd.2) 60. Kjosen (H„j(38S) nævnes i 1311, som en af Bergens Gaarde, hvori der boede en Mand, ved Navn Amund; og ligesaa 61. „Tnft“, hvori der samtidig boede en Sigurd.3) 62. Olafshus ene (0laf811ü8) nævnes i 1369, da der boede en Raadmand ved Navn Nikolas Thorsteinssøn.C) Foruden disse her opregnede Gaarde, som ialfald bevarede sine faste Navne gjennem en længere Række Aar, nævnes der endnu i Middelalderen lejlighedsvis forskjellige andre Gaarde og Lokali- teter, der dels have havt sine faste Navne, – dels (for Gaardenes Vedkommende) blot benævnes efter sine Ejere, og derfor sandsyn- ligvis i mange Tilfælde ere at søge mellem de allerede nævnte. Saaledes eri det foregaaende omtalt Lagmands gaard en, der laa i Byens nordligste Del, nordenfor Gaarden Skjeggen og ikke langt fra Mariakirken,3) i hvis Nærhed der ogsaa nævnes en Klokke r- g aard (kIolc1caragorör), der laa paa den øvre Side af Gaden oven- for Brynjnlfsgaarden. Opunder Fjeldet laa de saakaldte Smede- boder (8mioadübir), som omtalesi 1155, og maaske ere de samme, som de Boder, deri 1232 forekomme under Benævnelsen, Svarte- boderne (8vartabúdir). Disse maa enten have været Verksteder I)Coc1ex c1ipl. monoSt. Mut1lcnliv. S. 145. N. Nicolaysen, Norske Magasin, l, 574. ’) Annales Isla11dioi, S. 390. “) N. Nicolaysen, Norske Magasin, l,.565. Begge disse Navneklinge for Resten noget mistænkelige, hvorfor man snarere kunde formode, at begge de nævnte Mænd have været kaldte efter sine Gaarde paa Landet (Kjos og Tuft), uagtet de tillige vare Husbønder i Bergen. Det samme gjælder maaske ogsaa Gaarden 1–II–rer. (No. 30.) “) I)ipl. Nor-v. IV, No. 480. s) Lagmanden har dog neppe bestandig boet paa dette Sted. Smlgn. ovenfor S. 104. –
