115 hvorimod de søndenfor den nuværende Dregs-Almenning beliggende i det væsentlige fremdeles have bevaret den Udstrækning, som de havde i Middelalderen tillige med de gamle Navne Det er disse Gaarde, som gjennem Aarhundreder udgjorde det tydske Kontor og den Dag idag ved sit Navn, Tydskebryggen, bevare Mindet om den Tid, da de tydske Kjøbmænd derfra beherskede Bergens og det vestlige Norges Handel Den nordligste af dem var 6. Guldskoen (Gul18l:orim1), der første Gang nævnes i et Diplom fra 1308, i hvilket der forekommer en „Arnj lang l (3ul181:onum“. Efter den almindelige, meget ri1nelige Antagelse har denne Gaard faaet sit Navn efter Halvard Guldsko, der især er bekjendt fra sin Virksomhed paa Island i l261 og 1262.. Den brændte i 1527, uden at det er bekjendt, hvorvidt ogsaa flere andre Gaarde rammedes af den samme Ødelæggelse.1) 7. Søstergaarden (Sy8traga1–M–), laa i Mariakirkens Sogn og nævnes først i 1311, da der boede en Mand ved Navn Gunnuls, og atteri 1408, da den af de tydske Kjøbmænd skjænkedes til Mariakirken. Efter et aldeles ugrundet og upaalideligt Sagn skal denne Gaard have faaet sit Navn efter to Søstre, der byggede den nævnte Kirke.2) 8, Engelgaarden, (l:311glagarar), hvis Navn – vistnok uden nærmere Hjemmel –- er sat i Forbindelse med Ivar Euglissøn, en bekjendt Mand i den senere Del af Haakon Haakon-ssøns Negjering, forekommer første Gangi1309, da der nævnes en „I–Iær1nadr I:oluare i Bnglagarve“. Den blev vistnok ogsaa i 1408 skjænket til Maria- kirken af de tydske Kjøbmænd.3) 9. B u e g a a r d e n (Büagarvr) nævnes for første Gang –i 1303, da der i et Diplom forekommer en „So1uæjg IluSI)1’œy3jBuä8ä1’kIC“, der synes at have været fra Voss. Navnet forklares ellers som „Bondegaarden“ og skulde saaledes muligvis ogsaa kunne antyde en Forbindelse med et Landdistrikt4). 10. B r e d s g a a r d e n (Bræöi8gar6r) forekommer for første
- j
“) OjI)I. Nor-v. I, No. 117. N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 550. ’) Nor, lll, 3, 44. N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 565 og 567. I 1420 blev der holdt en Opmaalings-Forretning over en Tomt, som var skjænket Munkeliv af Ridderen Gjndride Grlandssan og laa „neost 0kku1 at systrag31–bi i„ 1s1ariukirl:,ju solcn.“ Codex c1jp1. monast. Munlca,ljv. S. 160 flg. s) 1)jp1. Nor-v. l, No.122(S.111.) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 567. N o r, III, 3, 44. “) l)ipI. Nor-v. I, No. 97 og 103. . “ gik
