— og jei gir mei til aa fortælle Houger om
dengangen jei hadde audiens hos præsident Sverdrup i
1882 for aa faa vite af ham om jei virkeli skulle
være forpligtet til — som præsidentskabet hadde
forlangt a mei — ikke mere aa optræde offentli,
hvis jei ville beholle min stilling som stenograf i
storthinget. Jei fortæller ham om hvordan Sverdrup
naturlivis «ikke visste noe om den hele sag»
«der var ikke fattet noen beslutning om den i noe
møte hvor han hadde vært tilstede, men han skulle
forhøre hos hr. Steen hvordan det derme forholt
sei og siden gi mei besked» — en besked som jei
naturlivis aldri fik —, og hvordan Sverdrup saa
tilslut før han hævet audiensen holt følgende lille speech for mei:
«Forresten, hr Jæger, saa vil jei si Dem som min personlie formening, at vi bør være forsiktie. For, der er folk, som holler ligesaa litt paa religion og moral som Di og jei, men som dog finner sin regning ve aa lade som de gjør det — og, de folk skal jei si Dem hr Jæger — de folk, de har ennu magten!
Jei sitter der og hører mei sell fremsie denne lille speech paa Sverdrupsk, mens jei gjør efter Sverdrups smaa korte kast me hode, og henvenner mei til Houger som om han var mei og jei Sverdrup — og hele tiden imens tænker jei paa henne —: hvor mon hun er naa... hva hun gjør, hva hun tænker, hva hun vil... og gjenkaller mei hennes ansikt og hennes stemme, og undrer mei over at jei kan sitte her og snakke me denne mannen om disse
