Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/266

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

tilsammen en eneste familie, for hvis fælles bedste de alle uden undtagelse vier sit livs arbeide.

Det er derfor en umulighed iblandt dem, at nogle skulde kunne leve høit, medens andre sultede. Thi livets glæder saavelsom dets lidelser tager de i fællesskab. Nogen virkelig hungersnød er heldigvis af meget sjelden forekomst inden denne stamme, idet de, tvert imod hvad andre forfattere har hævdet, er meget forsynlige og som regel gaar overvintringens besværligheder imøde med fyldte forraad.

En udpræget kjærlighed til næsten synes at beherske dem alle, hvad jo forøvrigt ikke kan synes mærkværdigt, naar man samtidig erindrer, hvor nær i slægt med hinanden disse halvtredie hundrede, gjennem aarrækker isolerede mennesker maa være. Det var en rørende ængstelse kan jeg huske, beboerne af en koloni, hvor jeg engang i nogle dage opholdt mig, viste for en af pladsens yngre fangere, fordi han en dag var bleven noget længere borte fra jagten, end han pleiede. Og hvorofte har jeg ikke været tilstede ved den trætte renjægers ankomst til sit hjemsted, belastet med rensdyrets liflige kjød. Beholde det for sig selv og sin egen husholdning, det kunde der for ham ikke være tale om. Gilde skulde der være, og alle baade store og smaa rigelig beværtes.

Det er en overordentlig sjeldenhed at se to eskimoer trætte, og hænder det en enkelt gang, gaar det meget lempelig for sig, idet de hverken bliver høirøstede eller bruger skjældsord. Voksne mænd trætter overhovedet ikke. Bliver de uenige, og føler den ene sig paa nogen maade tilsidesat af den anden, forlader