Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
67
Drager.

”De sloges i Dage, de sloges i to,
Den tredie Dag ad Qvelde,
Hr. Ribolt stod saa mandelig
Den Drage monne han fælde.”

Ribolts Kamp med Dragen.

Sagn om Drager, der fare igjennemem Luften ved Nattetider og udspye Ild, ere temmelig almindelige, og man viser endnu rundt omkring i Landet Huller i Jorden og i Fjeldene, hvorfra man seer dem komme udfarende lig gloende Ild, naar Krig eller anden Landeplage er ivente. Naar de vende tilbage til deres Bopæle, hvor de ruge paa store Skatte og Kostbarheder, som de efter nogle Sagn have samlet ved Nattetider paa Havets Bund, høres Knald af de store Jerndøre, der falde i efter dem. Da de ere glubske og spye Ild, er det farligt at binde an med dem. Under Akers Kirke, der hviler paa fire Guldstolper, ruger en Drage paa store Rigdomme. Man har endnu i Mands Minde, kort før den sidste Krig, seet den fare ud af et Hul ved Kirken. Af Dragehullet paa Storøen i Aadalen, af Dragebjerget paa Rasvog, af Skudshorn i Valders, Jordalsnuten i Nærødalen i Sogn og af utallige andre Steder saa man fordum og seer man stundom endnu Ilddrager med lange Haler komme farende. Ole Brekke fra Nissedal paastaaer saaledes, at han ofte har seet Drager. Om Dagen ere de hvide og ligne da noget en Sopelime, om Natten derimod gloe de som Guld og ligne Orme, men have store Hoveder og Vinger. At de imidlertid ei ere uovervindelige, kan man see af et gammelt Sagn, der beretter, at en Prest ved Navn Anders Madsen, som menes at have levet omtrent 1634, skjød en Drage, der rugede paa Sølv i det saakaldte Dragefjeld ved Tvedevandet. (Mundtligt. Top. Journal, 10, 70f 13, 107, 30, 171.)