eruptivbergarter samt krystallinsk kalksten med kondrodit. Prof. David og R. Priestley, geologer paa Shackletons ekspedition, henviser til Ferrars og Priors beskrivelse av grundfjeldsbergartene, og nævner, at ifølge deres egne undersøkelser bestaar grundfjeldet av: stripet gneis, gneisgranit, granodiorit og diorit rik paa titanit, desuten som indeslutninger i gneisen grov krystallinsk kalksten.
Denne fortegnelse over de vigtigste bergarter inden grundfjeldet i de tidligere undersøkte deler av Syd-Victorialand stemmer saa nøie overens med bergartene fra Bettytoppen og Scotts Nunatak, at der ikke kan være nogen tvil om, at disse ogsaa tilhører grundfjeldet.
Efter de indgaaende undersøkelser, som er foretat av Scotts og Shackletons ekspeditioner, er Syd-Victorialand et plataaland bestaaende av en mægtig, høit oprakende grundfjeldsplate, hvorpaa ligger større og mindre rester av palæozoiske formationer med horisontal lagstilling Ved de bergartsprøver, som Roald Amundsens ekspedition har hjembragt, er det konstatert, at grundfjeldsplataaet fortsætter mot øst til Amundsens rute mot Sydpolen, og at Kong Edward VII’s land sandsynligvis er en fortsættelse mot nord paa Rosshavets østside av Syd Victorialands grundfjeldsplataa.
Kristiania, 26. september 1912
- J. SCHETELIG,
- Amanuensis ved Kristiania mineralogiske institut.
