varmere i luften paa disse kanter og ogsaa i det østlige Sydamerika og i det vestlige Afrika vinteren 1911 end vinteren 1876? Vi har ikke materiale nok til at kunne si med sikkerhet, om denne forskjel i varmemængde i de to aar har været gjennemgaaende for hele havet, eller om det bare er for den del, som ligger omkring stationsstedet. Men hvis det har været saaledes gjennemgaaende, saa maa man sandsynligvis ogsaa kunne finde tilsvarende forskjel i klimaet der i nærheten. Mellem 500 og 800 m. var temperaturene ganske de samme i begge aar, og i 900 og 1000 m. var det en forskjel paa bare en 2—3 tiendedels grad. I disse dypere deler av havet er sandsynligvis forholdene meget ensartede; der har vi ingen nævneværdige vekslinger, fordi „fyringen” (d. e. solvarmens opvarmning av havets lag nær overflaten) ikke spiller nogen rolle der, hvis da ikke strømmene i disse dybder kan veksle saa sterkt, at der et aar kan komme en varm strøm og et andet aar en kold. Men det er ikke sandsynlig der midt ute i havet.
I nærheten av Afrika-kysten ser det derimot ut, som om der kan være betydelige vekslinger ogsaa i de dypere lag, under 500 m. Under „Valdivia” -ekspeditionen i 1898 blev det tat en station (82) i Benguela-strømmen i midten av oktober, ikke langt fra det sted, hvor „Fram”s station 31 laa. Temperatur-kurvene derfra (fig. 14) viser, at det var meget varmere (optil over 1½° C.) i 1898 end i 1911 i lagene mellem 500 og 800 m. Her kan strømmene sandsynligvis veksle betydelig. Men i de øverste lag av selve Benguela-strømmen, fra overflaten og ned til 150 m., var det igjen betydelig varmere i 1911 end i 1898; det var en tilsvarende forskjel, som vi fandt ved den forrige
