deler av snittet er det, som fig. 3 viser, to store vandmasser, fra overflaten ned til dyp større end 500 meter, som har saltgehalter mellem 35,4 og 35,5 %. De har ogsaa forholdsvis høie temperaturer; isotermen for 10° C. gaar i begge disse deler ned til omkring 300 meters dybde.
Det er aabenbart, at begge disse forholdsvis salte og varme vandmasser tilhører „Golfstrømmen”, og er sandsynligvis i bevægelse nordover. Den vestligste av dem, ved stationene 11 og 12 og tildels 13, i det dype hav vest for Porcupine-banken, flyter mot nordøst langs utsiden av denne banke og videre ind i den saakaldte Rockall-kanal — mellem Rockall-banken og banken vest for de Britiske øer — hvor en tilsvarende vandmasse med noget lavere saltgehalt gjenfindes i det snit, som et par uker senere blev tat med „Frithjof” fra Irland mot vest-nordvest over Rockall-banken. Denne vandmasse har for os særlig interesse, da den, som senere skal omtales, danner en væsentlig del av den „Golfstrøm”-gren, som strømmer ind i Norskehavet; men som paa veien litt efter litt blir avkjølet og blir opblandet med ferskere vand, saa at saltgehalten efterhaanden synker. Dette ferskere vand stammer aabenbart for en væsentlig del direkte fra nedbøren; idet denne i disse strøk er større end fordampningen fra havets overflate.
Det volum av „Golfstrøm”-vand, som sees i den østlige del, øst for station 10, av det sydlige „Fram”-snit, kan bare i mindre utstrækning strømme nordover, da Porcupine-banken er forenet med banken vest for Irland ved en undervandsryg (med dybder optil omkring 300 meter), som stiller store hindringer for en slik bevægelse.
De to nævnte masser av „Golfstrøm”-vand i „Fram”s
