brogsmand. Derpaa holdt jeg en liden opmuntringstale til ham med applikation til mine over- og underofficerer at følge hans prisværdige eksempel, hvorefter der under de varmeste lykønskninger for elsket konge og fædreland tilflød Ole Halvorsen fra alle kanter af høie og lave, rige og fattige, utallige gratulationer. Dernæst lod jeg kredsen igjen formere linje i øde geledder og under musik fra orgelet indmarscherede i kirken, først jeg, dernæst Ole Halvorsen, saa hr. Knud Tobroe, som og var tilstede ved denne solennitet, derefter alle mine over- og underofficerer, enhver efter sin orden. Nogle minuter derefter fremstod hr. pastor Reinhardt fremst indenfor alterfoden og før den egentlige gudstjenestes begyndelse afholdt en efter kyndiges dom saa skjøn som temmelig vidløftig og udførlig tale om fædrelandskjærlighed og alle deraf flydende dyder. Nu begyndte den egentlige gudstjeneste. I slutningen af prædikenen repeterede hr. pastoren endnu det vigtigste af det forhen sagte. Efter prædikenen ofredes ei alene af hele min kirkeparade og nogle af prestegjældets konditionerede, men endog af hr. kaptein von Stangs division, som ved vor ankomst var opstillet en parade udenfor kirken, og efterat have gjentaget de varmeste lykønskninger for konge og fædreland, opløstes paraden og denne ceremoni endtes».
Hovedkilden om slaget i Trangen er Ræders voluminøse verk »Danmarks politiske og krigshistorie», 2 del. En særdeles interessant populær fremstilling har oberstløitnant Didrik Schnitler leveret i underofficersbladet f. 1880, s. 145 ff.
