har Læylighed til at fⱥ sⱥ stort; vorfⱥr dæn sjønsⱥm̃e Læser vil unsjylde dæn hær savnede nøyere Klygt ⱥk Lærdom, vilken Føyelighed jæy sⱥ meget mere væter, nⱥr man fⱥ̣r at vide, at dæñe sⱥ vælsⱥm fⱥrrige liden Avhandling æfter første Anlæg fræmkⱥmmer fⱥr at vise dæn fⱥrhæn fⱥreslagne lættere ⱥk rigtigere (æfter min Mening) Skrive- ⱥk Stave-Mⱥde. Dæñe ansⱥes i dæt første ligesⱥ kjættersk ⱥk skadelig i Ⱥrtografien, sⱥm dæt sælsⱥmme Indfald i Kⱥsmografien, at Jorden var rund. Dog nu betragtes dæn allerede tæm̃elig ligejyldig, ja man har sagt mig: at dæn i sig sælv vilde være nyttig, mæn vanskelig at føre i Brụg, it: at mange Skrifter av nu brugelig Stave-Mⱥde vilde dærvæd fⱥrkastes, Mæn dæt har sig langt anderledes: Sⱥ længe Sprⱥgct æy skrives æfter dæn almindelige Udtale, forandres dæt inden føye Tid, dog fⱥrkastes æy de fⱥrrige Bøger. De nyere Sprⱥgets Fⱥrbædere skriver nu
