Norske Folke- og Huldre-eventyr/Biografiske Oplysninger
_b_161.jpg)
er født 15. Januar 1812 i Christiania, hvor hans Fader var Glasmester. Skolestudierne tiltalte ham mindre end Walter Scott og Friluftslivet i Byens Omegn, og i 1827 blev han sendt op til Ringerike for under privat Tilsyn at forberedes til Artium; der lærte han sin senere Ven og Medarbeider, den omtrent jævnaldrende Jørgen Moe, at kjende. Student blev han i 1833, men var nødt til strax at tage ud som Huslærer. Da han fire Aar efter kom tilbage til Christiania, begyndte han paa det medicinske Studium og kastede sig med Iver over Naturhistorie; især vaktes hans Interesse af Zoologien, som han ikke alene behandlede i flere Skrifter og Afhandlinger, men ogsaa berigede ved Opdagelsen af nye Dyreformer. Senere vendte han sig mod praktiske Omraader. Fra 1856—1858 studerede han med offentligt Stipendium Forstvidenskab i Tyskland. Efter sin Hjemkomst blev han udnævnt til Forstmester i de trondhjemske Amter, og i 1864, efter en ny Stipendiereise, bl. a. i Danmark og Holland, ansattes han som Leder af Statens Torvdrift. I denne Stilling blev han staaende, indtil han i 1876 tog sin Afsked. En lang Række Skrifter om Skovbrug, Torvdrift og andre nationaløkonomiske Emner hidrører fra denne Tid, deriblandt en Kogebog, der gav Anledning til en langvarig Avisfeide, den saakaldte »Grødkrig«.
Det, der giver Asbjørnsen hans væsentlige Betydning for Norges Aandsliv, er hans Arbejde i Folkedigtningens Tjeneste. Allerede samme Aar, han blev Student, begyndte han saa smaat at optegne Eventyr og Sagn, og i 1842 kunde han sammen med Jørgen Moe udsende det første Hefte af »Norske Folke-Eventyr, samlede og fortalte af P. Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe«. Til denne Samling, der er udgaaet i mange Oplag, slutter sig som Fortsættelse »Norske Folke-Eventyr, fortalte af P. Chr. Asbjørnsen. Ny Samling. Med Bidrag fra Jørgen Moes Reiser og Optegnelser«, 1871 og 1876. — Ved Siden af Eventyr samlede Asbjørnsen ogsaa Folkesagn, som han gjengav i en Ramme af friske duftende Natur- og Folkelivsskildringer, »Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn«, 1845—1848.
Asbjørnsen døde i Christiania 6. Januar 1885.
er en Bondesøn fra Gaarden Moe i Hole Sogn paa Ringerike hvor han blev født 22. April 1813. Hans Fader bestemte ham tidlig for Studierne, og fra Høsten 1826 fik han privat Undervisning i Artiumsfagene i sin Hjembygd. Efter i 1830 at være bleven Student var han i længere Tid stærkt optagen af Æsthetik og Skjønlitteratur, men valgte efter nogen Vaklen Theologi til Studium, og blev i 1839 Kandidat. Allerede under Studieaarene havde han maattet skaffe sig sit Livsophold ved at give Undervisning; fra nu af var han Lærer ved forskjellige Skoler og i to Aar Huslærer hos Jernværkseier Jakob Aall paa Næs, indtil han i 1845 blev ansat som Lærer ved den kgl. norske Krigsskole, hvor han virkede i otte Aar. Samtidig var han et Par Aar Adjunktstipendiat ved Universitetet i norsk Folketradition. I 1853 gik han over i geistlig Virksomhed, først som residerende Kapellan i Krødsherred, senere som Sognepræst i Drammen, og tilslut i Vestre Aker ved Christiania. Derfra blev han i 1873 kaldet til Biskop i Christiansand, hvor han døde 27. Marts 1882.
Moe debuterede 1834 med et polemisk Digt mod Henrik Wergelands Kritik over Oehlenschlägers Digtning. Hans første »Digte« udkom dog først 1849. To Aar efter fulgte hans Barnefortællinger »I Brønden og i Tjernet« og i 1833 en Samling religiøse Digte.
Sin Betydning for den norske Litteratur skylder Moe, ligesom Asbjørnsen, især den klassiske Gjengivelse af Folke-Eventyrene. Den første Grund til sine Samlinger lagde han i 1834, og tre Aar senere forenede han sig med Asbjørnsen til Gjenfortælling og Udgivelse af begges Optegnelser. Til den 2den Udgave af Eventyrene (1851) skrev Moe en Indledning, der bl. a. gjør Rede for Karaktertyperne i disse Folkefantasiens Frembringelser. Ligesaa udgav han den første lille Samling af norske Folkeviser og Stev (1840), og optegnede et betydeligt Antal gamle Viser, hvoraf en Del er udgivne i Sophus Bugges og Svend Grundtvigs Visesamlinger.