Musikken

Se der har vi musikken,
bom-bom fallera, bom-bom fallera
Og ingen har nu slig en
musik som den vi har.
Hver søndag blir så gild og glad,
når den går rundtenom vor stad,
og alle messinggreier
de skinner lange veier –
I takt afsted – vi vandrer med
Bom-bom falleri! fallera.

Først kommer korpstamburen,
takt-to! takt-to, takt-to! takt-to.
Han kjendes på figuren
og på sin uniform.
Så kjækf som nogen stadsmajor
pertentlig han i spidsen går
med guldgehæng på maven
og guldsnor omkring staven;
han går på tå – og passer på
takt-to – Afdeling holdt!

Og lærlingerne stræver, –
trum-dummerummerum, trum-dummerummerum
De trommer og de skræver,
så langt de bare kan.

De ser ud i sin store frak
som for to skilling i tobak.
Men rundt til alle kanter
som voxne musikanter
de spytter skrå – så fint som få,
trum-dummerummerum – bom, bom!

Å nei! Se der er Pedersen,
tutu-deretu! tutu-deretu.
Det kan du tro er rigtig en –
en rigtig suselad.
Han blæser deilig på trompet,
og han er altid glad og fed.
Han elsker øl og piger,
og derfor alle siger:
Trumpedersen – Trumpedersen,
tutu – deredi – deredei!

Og der er basunisten,
huh – bohoh – bohoh – bohoh – boh.
Han hedder Martin Kristen,
og han er totalist.
For en må være skikkelig
med hensyn til alt drikkeligt,
når en skal ha den svære
bombom-basun at bære,

marschere pent – og blæse rent,
huh – bohoh –- bohoh – båhh!

Se – det var nu musikken,
bom-bom, fallera, – bom-bom, – fallera
Nei, ingen har nu slig en
musik som den vi har.
Vi føIger den så fro og glad,
og kommer fienden til vor stad:
blås op, hver musikanter,
slå dine trimulanter,
så Iøber han, så fort han kan,
bom-bom fallera – hurra!

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.