Litt om et par gamle gaardsarkiv og om indsamling av gamle brev paa landet

Legg til lenke
Fra Wikikilden

LITT OM ET PAR GAMLE GAARDSARKIV OG OM INDSAMLING AV GAMLE BREV PAA LANDET.
AV ALEXANDER BUGGE.

Det er et glædeligt tegn at bygdegranskningen i den senere tid paany er kommet op. Det vitner om at kjærligheten til historien og til minderne fra fortiden begynder at bli vakt hos vort folk. De bygdebøker og bygdehistorier jeg kjender, kan være mere eller mindre kritiske. Men de er alle baaret av ærlig vilje og gjør nok sin nytte. Min hovedindvending mot de fleste av dem er at de søker sit stof noget ensidig. Det er ikke nok at arbeide inde i riksarkivet og i stiftsarkiverne. Det vigtigste arbeide maa gjøres i bygden selv. Og hjemme i bygden er det ikke nok at granske fortidslevninger og samle ind det som endda findes tilbake av mundtlig overlevering, – det er det mange bygdegranskere som gjør. Derimot er det faa som har øinene aapne for at det vigtigste arkivmateriale mange steder ogsaa findes hjemme i bygden, ikke bare i arkiverne paa præstegaarden og skrivergaarden og i formandskapsprotokollerne, men rundt om paa gaardene. Til de offentlige arkiver paa landet søker vel alle bygdegranskere: men de gaar jo i regelen ikke langt tilbake i tiden. Ofte er de dog ogsaa i en daarlig forfatning, og det kunde mange steder vel trænges at en arkivkommission undersøkte dem. Det er dog ikke paa disse arkiver jeg særlig tænker. Men i mest hver bygd findes det gaarder der de eier brev og dokumenter som er 2–300 aar gamle, ja stundom endda ældre. De fleste av dem er visselig skiftebrev, salgsbrev, pantebrev, retsakter (især om grænsene mellem gaarder o. l). Flere av dem, især skiftebrev og retsakter, kan en ogsaa, naar de er yngre end omkr. 1650, finde igjen i tingbøker og retsprotokoller. Men det er dog forskjel. I de domsakter som de gjemmer paa gaardene, er det ogsaa tat ind gamle brev, og ofte kan en i retsakter fra 1700-tallet finde avskrifter av brev fra 1500-tallet eller endda ældre som ellers er ukjendte. Derved faar ogsaa disse aktstykker betydning. Men en finder ogsaa rundt paa gaardene alle slags andre brev baade private og offentlige som kaster lys over livet i svundne tider og ofte har betydning, ikke bare for bygdehistorien, men ogsaa for rikshistorien. Meget er i tidens løp samlet og kommet ind til riksarkivet eller andre offentlige arkiver og samlinger og avskrevet der. Det findes ute i bygderne ikke mange skindbrev som endda er ukjendte og som ikke er trykt eller avskrevet. Anderledes er det med papirbrev som ofte kan være like interessante og vigtige. – Paa landet i Norge kom papir i bruk ved midten av 1500-tallet, i byerne i førstningen av aarhundredet. Alt under Margrete og Erik av Pommern kom papir i bruk i unionskongernes kanselli. Av papirbrev er det endda en rik skat at høste fra 1500- og 1600-tallet. Først i løpet av de sisste aarene er utgiverne av Diplomatarium Norvegicum gaat igang med systematisk at samle ind det som findes av fornbrev rundt i bygderne. Vi tar med alle brev ned til aar 1700. Diplomatariet har hittil sluttet med aar 1570. Men ogsaa fra senere tid findes det en mængde brev som har mere almindelig interesse og paa mange maater utfylder den kundskap vi kan hente fra kongebrev, lensregnskaper, tingbøker o.s.v. Arkivar Sigurd Kolsrud har i Sætesdal bare i Valle prestegjeld samlet ind ikke mindre end ca. 1000 gamle brev og dokument av rikt og skiftende indhold; de fleste er ældre end 1700. Selv har jeg samlet i Fyresdal. Fyresdalsbrevene er trykt som et prøvehefte til en ny topografisk serie av Diplomatarium Norvegicum. Det er vort haap at denne nye række litt efter litt skal komme til at omfatte alle deler av landet. Det er stof nok at ta av, næsten altfor meget. Kanske vil det i fremtiden bli nødvendig at utgi brevene i regestform og ikke fuldstændig. Somme bygder er rike paa gamle brev, andre mindre rike. Men overalt findes der noget. Og hvor meget morsommere er det ikke at reise rundt paa gaardene og samle end at sitte og skrive av inde i arkiverne! Selv paa de mest avsidesliggende gaarder kan en komme over gamle brev. Nylig kom jeg i Aamli til en heigaard, Vestre Fiskvatn, som ligger for sig selv langt fra folk og uten kjørevei op til den. Det var som et stykke levende fortid at se den gamle bonden der og høre ham tale om svartebøker med rød skrift og om en trang dal like ved, der en skat skulde være gjemt, mens han tok frem en hel kiste med gamle brev, ormætte og musspiste og gulnede av tidens tand, brev som let kan forkomme, blir de ikke tat vare paa. Og like ens er det mange andre steder. I Nissedal kom jeg til en gaard der brevene laa strødd utover loftsgulvet dækket av et tykt lag med støv. I Kviteseid fik jeg nylig tak i nogen gamle papirbrev. En kunde av paategningen se at de i 1870-aarene hadde været inde i riksarkivet. Den gang var de hele. Men de hadde været brettet og nu var bare den mitterste bretten tilbake. Derfor gjælder det at samle ind jo før jo heller, før det blir for sent. Indsamlingen av fornbrev burde organiseres i alle deler av landet, og den vil visselig komme til at gi rikt utbytte, ikke bare for historiegranskningen, men ogsaa for maalgranskningen. Flere steder finder en ogsaa indimellem gamle brev prøver av vort gamle folkemaal. Paa Laupedalen i Brunkeberg er det saaledes hos den kjendte eventyrfortæller Knut Loupedalen en avskrift i Kviteseidmaal fra omkr. 1750 av to »løglege rødur«; den ene av dem har Johannes Skar i en stuttere formning under navnet »Maluren« trykt i »Gamalt or Sætesdal« (IV, 240 f.)[1]. Paa baksiden av et brev paa Vestre Fiskvatn, datert 21. nov. 1721, var det med en visselig samtidig haand i et blandingsmaal skrevet: »I Siøen ieg bauta før ieg kom herin I riukanes veir og fiukanes vin og siøen den stoe som en røre og daa«. –

Jeg skal i det følgende fortælle litt om det jeg selv har fundet i løpet av det sisste aaret. Paa Vestre Heggtveit i Laardal er det bevaret et lensmandsarkiv[2]. De fleste gamle gaardsarkiv findes i det hele der hvor det før har været tingsted eller bodd lensmænd. Heggtveit er en av de ældste gaardene i Laardal og var alt i middelalderen delt i 2 eller 3 bruk. Men Vestre Heggtveit hadde længe ligget øde og var overgrodd med skog, og odelsbrevene var kommet bort da gaarden i 1568 blev solgt til Biug Hallvordsson[3], som alt i 1563 hadde kjøpt støylen Flatland i Støylsdalen (mellem Laardal og Smørklep i Høydalsmo)[4]. Konen hans, Helga Talleivsdatter, var i skyld til de gamle bønderne paa Heggtveit; ellers stammet visst baade Biug og Helga fra Nape i Fyresdal. Men Biug var en drivendes kar, han drev gaarden op, og blev lensmand i Laardal[5], og sønnen og sønnesønnen hans fik ombudet efter ham. Det er grunden til at det findes saa mange gamle brev der. Storparten av disse brevene har bare lokalhistorisk betydning, er regnskaper o. l. Men flere av dem har en mere almindelig kulturhistorisk interesse. I ett av dem lyser saaledes Erik Olsen, byfoged i Oslo, 26. febr. 1592 at han til Thaleff Byurszen (d. e. Talleiv, søn til Biug Heggtveit) og til Aslach Halffuorsenn (bror til Biug?) har utlevert »Ett hundrid Sex Och thredue Lod giortt Sølff Paa Biur *Hertuedz (d. e. Hectuedz) Vegnne Som en thiuff Haffde Stolid i fraa hannom och her i Oslou bye forløbidtt«. 136 lod »giortt« (d. e. forarbeidet) sølv er ikke litet og kunde nok lokke en tyv. Men selve tyveriet viser at det ikke kan ha været stort tryggere den gangen i fjeldbygderne end nu i vore dager da folk for det meste endda bruker at ligge med alle dørene aapne om natten.

Et andet brev fortæller om hvordan folk reiste i Vest-Telemark for vel 300 aar siden. Veiene var elendige, saa folk fór mest tilsjøs. Men ialfald for offentlige embetsmænd var det, ser vi, fast ordnet med baatskyss paa vandene i Vest-Telemark. 27. sept. 1599 skriver fogden Claus Claussøn fra Kviteseid til lensmand Talleiv Bjugsson i Laardal, dit han skal for at holde ting, og beder ham bl. a. si til »Adt *Skudz skiperen haffuer mig enn Baadt oc Roers karle tilrede strax som Steffnestuen er holden, Adt jeg kandt komme strax wdt samme dag«. Andre brev viser os hvordan folk gjennem lensmanden prøver at faa ind penger som de har tilgode i Laardal. Saaledes skriver i 1597 Rolv Amundsson paa Klever (i Saude) til Talleiv Bjugsson og ber ham, »Attj wille well giøre och Besla mig saa møgit som kand beløbe sig till ij Daller hosz Haluor Outte[6], som hand mig skyldig er for siuff pund Ost och it nytt lagen Som Jeg haffuer Sadt neder hosz hannom for it aar forleden, Huilcket ieg will vnnde hannom thett thilsammen for ij Daller, Bedendis ether Paa dett Aller wennligste, Attj wille forhielpe mig thill att ieg kunde bekomme samme pening och fly mig thennom«.

I 1637 skriver en kjøpmand i Skien ved navn Oluff Ericksen til Torgrim Heggtveit:


»Torgrim Heggetued, maa i vide at ieg haffuer talet med eders dreng, och han formelder at ieg schulde faa min betalning at *hosten som ieg icke vil lade mig *noie med; ti i haffuer sielff beloffuet mig at ieg schulde haffue faat bucker som i *host war, och icke epfter kommet haffuer, der paa mig storligen for vndrer at saadan en mand icke schulde holde sit ord; ti i ved vel kiøbmansz manier at naar en mand beloffuer at betale til en visz termin, och da *sommer sig vell at en erlig mand holder sin *loffte paa det at *kiobmanden icke schall lide schade, och derfor *bor at holde hannem *schadeszlosz i alle made, derfor beder som *for at i vilde *giore saa vell och sender mig min betalning med det aller *forste enten *smor eller tallig, och om i haffuer nogen vare fisch eller salt behoff da schall i *giere faa at betale til *hosten igien; ieg forseer mig til eder at *giore *herin som ether best *sommer; ti ieg haffuer lenge biedet. Derfor troer at i sender mig visseligen min betalning paa det at vi kunde *kiobslage mehr med huerandre, her effter befalendesz eder Gudt.

Actum Schien den 18 Martij Anno 1637.

Oluff Ericksen.«


Tilslut kan jeg nævne et brev paa stemplet papir som er skrevet paa Vistad i Mo 27. mars 1745. I dette lyser Olle Giermundszøn paa Nordre Vistad at hans datter Birgitte som før hadde været gift med Hermoe Evendszen paa Lisstog i Mo, nu er blit trolovet med Olle Nichulssøn paa Søndre Homme i Laardal; derfor har han »tilsagt og vedgaaet at utreede Ermelte wores Datter med Bryllupsudflytning, nu udj dette tilstundende Giftermaal, Ligesaa vel som da hun med sin forrige Salige Mand tog afskied fra mit Huus, og skal Samme bestaae, med at holde et Sømmeligt Fæstensøl, efter Landets Sedvaner og vores Ringe Leilighed, tillige 

med een Stefne eller liden Tragtemente, Naar med sin Trolofvede

og Tilkommende Mand ermelte Ole Nichulssøn, agter at Lade sig Copulere, og Egte Sammenvielsen Skeer«.

Merkelig nok er det ingen av disse brevene som melder om drap og slagsmaal. Laardølene maa ha været mere fredsommelige end Telene hadde ord for at være. Alt ialt er det paa Vestre Heggtveit 18 brev som er ældre end 1600 – det ældste er fra 1564 – og 29 brev og dokument fra tiden mellem 1600 og 1700, ialt 47 stykker.

Gaardsarkivet paa Vestre Heggtveit har kanske ikke mest betydning for bygdehistorien. Derimot findes det paa Gjeveland i Aamli paa Vestagder et andet gammelt bygdearkiv, som kanske er endda rikere og som indeholder flere brev, som skulde paaregne mere almindelig interesse[7].

Det har oprindelig hørt hjemme paa Rissland i Aamli som omkr. 1600 var tingsted. Det maa være grunden til at det mellem aktstykkerne der findes flere som handler om retssaker. Tre av disse er især merkelige og kaster tilsammen skarpt lys over sæder og samfundsforhold i slutten av 1500-tallet. Den vigtigste kilde til kundskap om vort folks kultur i dette tidsrum er vel Herredagsdombøkerne som er trykt for tiden 1578 til 1616 og indeholder de dommer som i disse aar blev avsagt paa de almindelige herredager[8]. Men Herredagsdombøkerne gir i regelen bare et kort utdrag av forhøret. Desuten er det især av straffesaker her flere som blev endelig paadømt paa herredagene, men som det likevel ikke findes noget om i Herredagsdombøkerne, for ikke at tale om at mange av de kulturhistorisk værdifuldeste saker slet ikke kom saa langt som til herredagen. Jeg kan nævne ett eksempel mellem mange. 25. juli 1578 blev det i Oslo paadømt en sak mellem lensherren Erik Munk og Jakob Lauritsen, borger i Skien. I domsakten nævnes ogsaa at Jakob Lauritsens hustru hadde villet forgjøre sin egen mand, og at Erik Munk i sin tid hadde latt brænde tre trollkjerringer i Skien. Den ene av disses bekjendelse var da blit oplæst og der var dette nævnt. Denne »bekiendelse« findes nu ikke længer, og heller ikke vet vi mere om saken med disse tre trollkjerringene[9]. I første bind av Herredagsdombøkerne findes bare et par drapssaker. Hvor meget interessantere vilde det ikke være om vi ogsaa fra slutten av 1500-tallet eiet underretsdommene og hadde referat av selve forhørene og vitneprovene, især i straffesaker! Da vilde vi faa et ganske anderledes levende billede av vort folks liv i svundne tider end gjennem de kortfattede herredagsdommer. Om drap blev det alt i middelalderen sendt melding til kongen. En række av disse indberetninger baade fra Telemark og fra Agder er trykt i Diplomatarium Norvegicum og hører til de interessanteste aktstykker der[10]. Regelen var at disse meldinger skulde indsendes av fogden eller av en anden kongelig ombudsmand; stundom blir de dog sendt ind av en vanlig lagrettemand, eller av en raadmand i nærmeste by, som hadde faat i opdrag at holde forhør om saken. I regelen er de noksaa kortfattede.

Fra slutten av 1500-tallet begynder derimot drapsmeldingene at bli mere utførlige og gir ordentlige referater av forhøret. Grunden er mulig at det i 1590-aarene var kommet «en svoren Skriver udi hvert Sogn, som Stevner holdes«[11]. Sorenskriveren var tilstede paa tingene og utfærdiget alle skrivelser, vel ogsaa slike drapsmeldinger som dog fremdeles blev utfærdiget i fogdens navn. Det er ogsaa interessant at se at om end maalet nu er dansk, saa brukes fremdeles de samme juridiske formler som i middelalderen. I 1505 heter det saaledes i en indberetning fra Aamli: »Item haffuer han (ɔ: drapsmanden) seth megh fwlla wysso ffør tengh och frydh køp och frendhæ bøther. War och thetta proff thaghet i rettom konwngs dagh lagleghe fførstemdhe tiil rettazth som fyns ath thesse male. Staar nw tiil gud och edhre nadhe om han kan bothaman wardhe.« I et andet brev fra Moland paa Østagder samme aar heter det: »Waar thetta proff teked i retthe konwngss dege ock kunnæ jeck icke annad proff fynnæ aa tessom maale. Standher nw till gud och ederss naader wm landss wisthen«[12]. Like ens, bare fordansket, lyder slutningen av det brev vi nedenfor skal gjengi. – Vi har her et av de ikke saa faa tilfælder som viser sammenhæng mellem retsutviklingen i dansketiden og i middelalderen. –

Det første brev handler om et drap som blev øvet paa Homdrum i Gjevedal, anneks til Aamli, under et gjestebud onsdag efter Mikjalsmesse (29 sept.) aar 1600. Den dræpte var tjenestegut paa Homdrum. Drapsmanden var selve lensmanden i Aamli. Han het Anngrim Anngrimsson og bodde paa Engenes (gn. 42) i Aamli[13]. Drapsmeldingen er i form av et aapent brev fra fogden i Raabyggelaget, Hans Christofferssøn, til kong Christian IV. Av en paategning kan vi se at brevet senere har været i Oslo, der saken er blit paadømt paa herredagen. Siden er vel dommen blit læst op paa tinget paa Rissland og det er grunden til at brevet senere er blit liggende der. Drapsmeldingen gjengir utførlig de forskjellige vitneprov, stundom med vedkommendes egne ord (om end selvsagt i fordansket form). Derved kaster den lys over folkets sæder. Vi faar et grelt indtryk av den raaskap som raadet i tiden. Det ser ut som om alle de som var med i gjestebudet, var drukne. Husmoren, som var enke og styret gaarden, indrømmet selv at hun var drukken saa at hun ikke husket noget. Det ene av vitnene, bonden paa Olstad, som laa paa en seng under trætten, har neppe heller været helt ædru. Den dræpte var døddrukken, og drapsmanden har visst heller ikke været klar i skallen. Samtalen var isprængt med eder og synes ikke at ha været svært høvisk. En kan læse mellem linjerne at lensmanden selv ikke var stort bedre end de andre. Værst maa dog efter vitneprovene at dømme den dræpte ha været. Han æglet sig i drukkenskap ind paa lensmanden og overfuste ham med grove ord. – Om det er noget sandt i hans beskyldninger om at lensmanden har stjaalet fra kongen og kongens foged, kan vi selvsagt ikke vite. Men lensmændene i gamle dager var sjelden synderlig avholdt. Det er dog ikke underlig at lensmanden blev sint og slog til tjenestegutten. Det er i det hele naturlig at drapsmanden fik en mild dom. Han blev bare idømt fjerdeparten av det vanlige tegn og fredkjøp og til at bøte til den dødes arvinger »efter dannemænds sigelse«, og vedblev at staa som lensmand. – 30 august 1602 kaldes Anngrim Engenes som før lensmand i Gjevedal og Aamli. – Heller ikke synes han ved drapet at ha litt noget skaar i medborgerlig agtelse.

Drapsmeldingen er ogsaa interessant fordi den gir os et indblik i gjestebudsskikker og samfundsforhold i vore fjeldbygder for 300 aar siden. Mænd og kvinder sitter sammen paa bænkene og drikker. Hustruen som efter mandens død styrer gaarden, sitter i høisætet. De to gaardsguttene blir behandlet paa like fot med gjesterne og drikker sammen med dem, selv om lensmanden siger til den dræpte: «Minn drengh, dett er større Æhre du gaar paa Gulffuett, och seer dinn Madmoders Giester thill gode, enndt du sider her i høigsedenn och giffuer Onde och wnyttige Ordt«.

Meldingen om hvorledes det gik den dræpte efter at lensmanden hadde slaat til ham, er ogsaa oplysende. Han kom sig ut av stuedøren og blev liggende i sølen til henimot dag. Saa stod han op og gik bort til laaven der han vel hadde sin seng. Der blev han liggende fra natten mellem onsdag og torsdag til næste tirsdag nat da han døde. Vi hører ikke om at nogen i denne tid pleiet ham eller saa til ham. Han er tydeligvis blit liggende som et skadeskutt dyr og denne vanrøkt var visst skyld i at han døde. Det er litet trolig at det slag lensmanden gav ham over øiet, alene kan ha voldt døden.

Selve brevet lyder som følger[14]:


23 mars 1601.

Rissland.

Stormechtige Høgborne Første och Herre, Her Christian denn fierde med Gudtz naade Dannmarckis, Norrigis, Wenndis och *Gottes Konningh, Hertug wdi Sleßuig Holstenn, Stormarenn och Dyttmerschenn Greffue wdi Oldennborgh och Dellmennhorst ⁊. JEG Hanns Christøfferssenn eder Naadis fougett i Raabygdelaug Minn wnderdanige pligtige thro thieniste altidt thilfornn ⁊. Giør alle witterligtt adt Anno 1601. thenn 23 Martij paa Rittlandt[15] Ledingstag i Omblid prestegield, wdj sexs Laugrettis Menndtz och denn Dødes Arffuingers paahørelße, Thoges der prouff effter Jacop Berulffsenn, som thiene schulle paa Hommedromb[16], liggendis i Giffuedall, som Andgrim Andgrimsenn paa Engenes i Omblidt sogen wforsiunett worde adt schade och (Disuer), Ihielslog paa forne Hommedromb, och wor dette begyndellse och ophauff thill samme drab som effterfølger, huorom Thorber Orms datter paa Hommedromb proffuer, att for:ne Jacop Berulffsenn kom thill hende paa Hommedromb, och schulle werre hob hende i thieniste, Gaff hun hannem øll och Madt, dett beste hun haffde, der effter satte hand sig thill Bordtz med hendis Giester, och der hand bleff drucken giorde hand hendis giester wglade och satte sig op i høigsedett, och trøchte hende der fra och skiød hende wdt paa Gulffuett, Saa gick for:ne Thorber vdt och lagde sine børn wdj senge, Sidenn kom for:ne thorber ind i stuen igenn; da thalede for:ne Anndgrim thill hende och sagde, Huor kom dine Smaa piger, da suarede hun di gick bortt adt ligge sigh, Da sagde Jacop Berulffsenn for:ne di maa sige, adt Lensmanden haffuer en lanng Rompe, huor thill for:ne Andgrim suarede, haffuer Lensmenndtt lenger Rompe end andre haffuer, Ja sagde Jacop Berulffsen, saa haffue handtt hundrede dieffle saa wist, som hand haffuer lang rompe baade lang och bredt, Der thill Suarede for:ne Andgrim och sagde, Jeg will ingen skiendtzordt haffue med dig Jacop, ieg will heller staa op och gaa fra digh, Da Sagde Jacop Berulffsenn, saa far du *kneffle i volldt du haffuer stollett baade fra kongen och fra kongens fougett, Da suarede Jeg Thorber Orms datter och sagde, Kierre Jacop giør for Gudtz schylldt och thale icke slige Ordt, Da Sagde Jacop saa haffue hannem dieffle saa sanntt, hand haffuer giortt dett, Saa gick for:ne Andgrim vd for dørren, och kom saa indt igen och satte sig op thill Bordtz paa Bencken, da Sadt for:ne Jacop Berulffsenn end da i høigsedett, Saa gick ieg Thorber Orms datter wdj koffuenn, och thappett en kande øll, och fick forne Andgrim denn, Da thog for:ne Jacop effter kanden och wille thage denn fra Andgrim Denn thidt forne Jacop icke fick kanden sagde hand thill Andgrim, saa far nu fanden i voldtt Och sloe saa for:ne Jacop offuer for:ne Andgrim med en stob, och Ramede Aslack Aslacksen der med i hoffuedett, Saa thog leg Thorber Orms datter for:“* Jacop fra Bordett, och wille hielpe hannem thill sengh, Da sagde for:ne Jacop thill mig du Thorber du thuchter mig intedt thill gode, da Sagde ieg Thorber thill hannem, Willtt du icke Liude migh, Saa gack hiem, da schiødt for:ne Jacop mig fra sig med henderne, och wille ind i stuen igenn, och reff mig med sine Negle paa mine hender, Saa Machtett ieg icke med hannem thi Sagde ieg thill Andgrim Andtgrimbsenn, Kierre Andgrimb hielp mig och thag wdj dørrenn Saa wi kand faa dørren thilluchtt, for hannem ydermere wiste hun intedt ad proffue herom.

Noch proffuer Thorre Oluffs datter, paa Oell sta[17] adt forne Jacop Berulffsenn och forschreffne Andgrimb Andgrimsenn, wore paa forne homme dromb wdj Giestebudt, Onsdagen nest effter S: Michels* daug, och sad thill bordtz och drucke thilsammenn, der hørde hun adt forne Andgrim Sagde, her Luchter nogett, Er her nogen hundtt Jnde Der thill Suarett forne Jacop Berulffsenn och sagde Nei, du giør det sielffuer, thi Lensmend pleier saa adt dride, Da sagde Andgrimb Andgrimbsenn, ieg will ingen skendtzordt haffue med dig, Jeg will heller gaa min kaas fra dig *yderermere Viste kun intedtidenn sag adt proffue ⁊.

Noch proffuer Olyff Eileffsenn, paa forne Oellsta, adt for:ne Jacop Berulffsenn, kom først i thrette paa for.“* hommedromb, med en drenng Ved naffn Aslack Aslacksenn paa *fieldesta i Nißedall[18], da Laa forne Oluff Eileffsenn paa en seng inden dørren, da Saae *hanndt adt høstruen i huset, paa for.ne hommedromb for:ne Thorber Orms datter, kom med for.ne Jacop Berulffsenn, och wille haffue hannem wd adt Dørren, fra for:ne Aslack Aslachsenn, som hand wori thrette med da, Och badt forschreffne thorber, forne Andgrimb adt hand wille hielpe hende forne Jacop Berulffsenn wd ad dørrenn adt hun maatte faa dørrenn thilluchtt for hannem, saa hand icke slipper ind igenn, Saa spranck for:ne Andgrimb Andgrimbssen fra bordett och fick fatt i dørrenn, Som forne Jacop Berulffsenn kom da wd for dørrenn, Thalede hand thill forschreffne Aslack Aslacksenn, som hand thrette med, som wor inde i stuenn, och sagde, Du Aslack ieg kiender dig icke god for, adt slaas med mig, Da suarede forne Thorber høstruen i husett, Gack bortt Jacop och Leegh dig i Dieffuels naffn, eller gack din kaab hiem thill dinn fader, Da sagde for:ne Jacop Berulffssenn, thill hende, icke skalltt du Thorber thuchte mig thill gode, och brødt forne Jacop saa paa Dørrenn, och wor saa ner Jnd sluppenn for hende, Da suarede Lensmandenn, forne Andgrimb *Andgrinnbssenn och sagde, Gack bortt Jacop och leeg digh, tbj du est fordruckenn, Da suarede forne Jacop och sagde thill Andgrim Andgrimsen, icke skalt du, din Lensmanndtz Bicke thucthe mig Saa slog for:ne Andgrim thill forschreffne Jacob med en Kande, som han haffde i haandenn, och ramde hannem icke och thog saa op en liden støcke wedthree, och slog forne Jacop i hoffuedett, med, offuen dett wenstre Øie, Saa handt falltt neder wden for Dørrenn, och wor dett nogett blaatt efter som hanndt sloegh hannem Och fick forne Jacop sinn Bannesaar der aff, Saa thog for:ne Thorber Orms datter forschreffne Jacop op, och wille følge hannem thill sengh, Och Machted dog icke med hannem lenger end wdj Gaarden Der kaste han sig neder i sølle och skarnn, der badt hand for gudtz skylldt hanndt maatte Ligge, och laa saa der, thill hen imod dag, Saa stodt hand op och gick i Ladenn, och lagde sig och døde saa denn neste thißdag nat der effter, Och fick hand sin Bannesaar nattenn imellem Onsdagen och thorsdagenn, nest forgangenn som forschreffuitt staar ⁊.

Noch proffuer Jørgenn Suennungssen paa Giffuelanndt[19], adt for:ne Andgrim Andgrimsen Lyste och Bekiende, forne sin Werck for hannem den samme dagh nest effter Jacop Berulffsenn wor slagenn, och Bekiende saaledis Sigendis adt Aslack Aslacksenn paa fiellesta i Nißedall och Jacop Berulffsen, kom i Thrette sammen, paa hommedromb, och slog for:ne Jacop Berulffsenn thill Aslack *Aslackssøn med en stoeb Saa kom Thorber Orms datter och wille følge forne Jacop wdaff dørrenn och badt hannem for Gudtz schylldt, hand wille werre stille, eller gaa hiem, och icke giøre hendis giester wglade, Da spranck for:ne Aslack fra bordett, och wille adt dørrenn thill forne Jacop, Saa badt Thorber mig sagde forschreffne Anndgrim, Giør for gudtz Schylldt och hollt dørrenn med migh, adt Jacop Berulffsenn icke schulle slippe indt, Saa spranck ieg sagde Andgrim fra bordett, och holtt dørrenn med Thorber, saa ieg fick Ontt och Meen i min haanndt der aff, Saa thalede Jacop Berulffsenn indt adt dørrenn, thill forne Aslach och sagde, Du Aslach ieg kiender dig icke *godt fore adt slaes med mig, Da sagde Thorber hustruen i husett thill forne Jacop, Jegh Beder dig Jacop for Gudtz skylldt, gack i senngh eller gack hiem thill dinn fader Och sagde forne Andgrim adt handt och saa Badt hannem, gaa bortt och ligge sigh som høstruenn badt hannem, Da suarede forne Jacop icke skaltt du thuchte mig Andgrim dinn Lennsmandtz Bicke, saa slog ieg thill hannem sagde Andgrim med en Kande, Saa gaff forne Jacop Sig indtt paa mig Saa thog imodt hannem med Denn høgre haanndt, och fick en weedthree i denn Annden haanndt och slog thill for:ne Jacop der med och rambde hannem saa wdj hoffuedett fordj hanndt forthørnett mig om Quellen thilforne, och gaff mig Slemme ordtt, Da suarede Jeg Jørgenn Gieffuelanndt, och spurde forne Anngrimb thill, huadt giorde drengenn dig om Quellenn, Menn du bleffst wredt paa hannem, Da sagde forne Andgrim, hand satte sig op i Høigsedenn, och suarede slemmeligenn thill alle Ordtt, som ieg thalede, fordi ieg Sagde thill hannem, Minn drengh, dett er større Ehre du gaar paa Gulffuett, och Seer dinn Madmoders Giester thill gode, enndt du sider her i høigsedenn, och giffuer Onde och wnyttige Ordt, Da suarede forne Jacop, Firre[20] dig *fennden i helffuede, ieg will sidde huor ieg will, med mange flere Ordt som ieg icke Minndes.

Sammeledis proffuer forschreffne Jørgenn Suenungsenn paa Gieffuelanndt, adt for:ne Andgrim Andgrimsenn sagde for hannem adt om Morgenenn nest effter adt forne Jacop Berulffsenn waar slagett, da kom forschreffne Andgrimb indt wdj stuenn, och satte sig paa Sengenn, hoß for:ne Jacop, och sagde thill hannem Minn Drenngh giorde ieg dig nogett Schade i Quellenn, Da beder ieg dig for Gudtz schylldt Du giffuer mig dett thill, Nei suarede Jacop Berulffsenn, ieg haffuer saa Onntt, faar ieg icke werre, saa wille wi well forliges Da sagde Andgrim Andgrimbsenn, Er dinn schade stoer, Da will ieg giøre dig enn goduillig for dinn schade, Framdelis da badt forne Anndtgrim Andgrimsenn mig forschreffne Jørgenn Gieffuelanndt, adt ieg wille gaa op thill Thorber hommedromb, och høre hendis ordt och prouff her om, Da gick ieg ochsaa op thill hende, och spurde om hun wiste nogett adt proffue om denne sagh Jmellem forne Andgrim Andgrimbsenn och forschreffne Jacop Berulffsenn, Da Suor hun wedt sin siell hun wiste ingenn thrette imellem forne Andgrimb Andgrimbsenn och Jacop Berulffsenn, thi hun bekiende ad hun *wor baade wredt och druckenn, och icke wiste forne Thorber adt forschreffne Andgrimb Andgrimbsenn haffde nogen schylldt imodt forne Jacop Berulffsenn ⁊.

Och wor alltt dette proff thagett inden rette Kongßdagh, Lougligenn foresteffndt denn dødis Arffuinger, Wdj lige maade Suorett fuld Bogereedt, haffuer och *Draufferenn satt mig Louffuenn och wißenn for Thegenn och fredkiøb, paa eders naadis Wegne, och *Arffuen hin dødes for bøtterne, Staar dett nu thill gudt och eders naade, Om hanns Lanndtzuist, och om hannd prouist botte Manndt adt werre, her med will iegh haffue eders Kong: Maitz: den allmegtigste Gudt befalenndis

Åctum Anno die et loco vt supra ⁊

Thill Vinndißbyrdt mitt Signett her nedenn wnnderthrøcht ⁊

Spor av et paatrykt papirsegl.
Nederst paa siden med en anden haandskr., skrevet nedenfra og opover:

Er Andgrimb Andgrimssøn tildømbtt att Bøde Kong: Mayt: for ßitt verck fierde parten aff itt tegn och fierde parten aff itt fridkiøb, och bøde till thendt dødis arffuinger Epther danemendts Sigelße Aff oßlo Raadstue thendt 25 Aprilis Ao 1601.


Naar Anngrim Anngrimsson fik saa mild dom, da var det visst – delvis ialfald – fordi han var lensmand og fogden var hans ven. Andre drapsmænd blev dømt til at ha sit liv forbrutt. Det gik ofte vildt til i gjæstebudene i Aamli og Gjevedal. I julen 1598 var det saaledes et gilde paa Gjeveland. Der stak en mand ved navn Euin Thiulffßønn (d. e. Øyvind Tjodolfsson) en anden ved navn Anond Oluffsønn i armen saa han døde. Drapsmanden møtte paa Akershus og blev dømt »for rette ubotemandt att vere«, med andre ord til at ha sit liv forbrutt. Men sorenskriveren, Christen Mauritssøn, soknepresten, Jens Droby, og de bedste mænd i bygden gaa: i forbøn for ham hos kongen. Brevet fortæller ikke stort om selve drapet, men er interessant især ved sin troskyldige tone. Bønderne skriver til kongen som til en god far. Hvorledes det gik, vet vi ikke. Det er underlig at dette brev som er stilet til kongen, og visselig er selve originalen, er havnet paa Rissland[21]. Grunden er, skulde en tro, at drapsmanden virkelig er blit benaadet og at dette er blit lyst paa tinget paa Rissland.

Brevet lyder:

Guds Naade oc Venschap Jesu Christj Kierlighed then Hellig Aandz Delactighed Med Longuarendis helsen oc Sundhied samt med en løckelig oc god Regiment ynscher alle fattige *vndsatte vdj Amlj Sogen Sijn allernadigste Koning och herre Euindelig.

Hogborne Stormectigste Allernaadigste Koning Ethers N. vnderdanigste ydmige oc trouillige bønnder och vndersatte vdj Amlj Sogenn vdj Raabygde Laugit foraarsagis høiligenn och gandsche Sørgeligen att fremdrage vores ydmig Supplicatz, Bedendis hanns Kong: Majs. ville Sijnne fattige vndersatters dristighed holle tilgode giffuendis ydmigeligenn tilkiende, huorledis ij Iuell Syst forleden, kom .. (to bokst. borte) Ringe trette Emellem thuenne ethers N. bønnder vd; itt gestebud paa geffueland, huor offuer thend Ene vid naffn Euin Thiuulffßønn Stack then Anden ved naffn Anond Oluff Sønn en sting vdj armen, huor aff hand Siden fick syn dødt Och *Baane Saar. Dog er forschreffne Euvin Thiuulffsøn aff kong: gunst paa en tid lang fred och kongs dag meddielit paa Aggershuß, Samme syn Sag och maaell till prouff och vittnisbørd ath forhøre lade, Saa haffuer nu Ethers nades Rad och gode Mend vdj Opslo Samme Sagh til S. iohanis tiid och tbeß prouff och wittne grandschitt och forfarett, fanndis tha forne Euin Thiuulffsønn for Retts wbotemandt att vere for Samme Syn gierning. Huorfore Allernadigste Koning vij fattige vndersatte med Draberens fader vid naffn Thiuulff Terkildsønn Ethers n. trouillige thienere nødis Ethers Kong: mait:s gunst och nade att tilfly och Besøge Bedendis ydmygeligen att vor allernadigste koning ville for gudz Schiøld Samme Sag mildeligen och gunsteligen anse och betenncke, Som nu alenist nest gud i himlen kand forne mandraber Euin Thiuulsøn her vdj hielpe och Radføre, Er forschreffne Euin fød her vdj gieldet aff gode tro foreldre och haffuer hannd aff første barndom thill nu denne gierning Schiede, hanndelit og schickit Sig erligenn og Christeligenn vdj ord och omgengelße, Saa ingen viste hannom andit att beschølle end gaatt. huor for then afftagnis eller Dødis fader brøder och slect, Sampt hans fattige Sørgefuld hustru och effterleffuersche formedelst gode mendz forbedelse haffuer ladit Sig beuege till Bødder att thage aff forne mandraber, Som ochsaa ydmigeligen Biuder Sig til bod och betring, mod Kong: maj.s och then Dødis arffuinge. *Står therfore nu thenne sag, *alenne till gud och vor allernadigste kong. majs gunst och n: om forschreffne Euin Thiuuffsøn maa nadelige liff och fred effterladis, hannd ville gierne med Sine fattige forelder och gandsche slect lade Sig ydmig vnderdanig och trouillige till bod och Betring af Sijn gansche och *formostue lade befinnde, huorfore vij fattige bønnder Ether n. ydmige vndersatte vdj Amlj Sogen med forschreffne Thiuulff terkildsønn och hans Søn forne Euin Thiuulffsøn, høyeligen aff broderlige mettynck nødis vor Allernadigste Konng majs milldhed att besøge, Bedendis hanns kong: majs ville verdis thenne fattige persoenns Liiff och fred att forschone, och then Dødis fattige Barnn maa bekomme nogett till bødder effter Syn S: fader, vij ville altid som liudige och trouillige vndersatte med liff och godz med vor n. koning lade oß befinde, for hobendis her paa itt gunstige genßuar, och ville vij her med till liff och siell haffue vor allernadigste koning sampt hans elschelig Drottning och ganntzke konngelige huß med it løcksaligtt och longauarendis regiment Euindelig befalitt, att saa er vdj Sandhed som forschreffuitt staar haffuer vi effterschreffne Etters nadis vndersaatte trøct voris indzegler her neden vnder Christen Mauritzønn, tingschrifuer vdj Amlj[22], Jens Droby gudz ordz tiener ibidem[23], Biørnn Byrtingshuß[24], Biørn tued[25], Suenong thuiland[26], och gitzle germones[27], Laugrettis mendt vdj Amlj Sogen, Actum Amlj thenn 6 iulij anno 1599.


Drapsmanden i julegildet paa Gjeveland fik rimeligvis naade fordi han var av god bondeæt. Men ialfald maatte han betale ordentlige bøter til arvingene efter den dræpte. Var det derimot folk av ringe æt som kom av dage, var bøterne smaa. Lensmand Anngrim Engenes skulde, mindes vi, bøte til arvingene efter Jakob Berulvsson »efter dannemænds sigelse«. Det var heller ikke store bøter han fik, en gammel mand som tjente paa Tveit (gn. 10) i Lisle Tovdal. Sønnen hans var omkommet nede i Mandals len. Han var i følge med en søn til bonden paa Landsaas (gn. 69) i Aamli, og denne – Amund Knutsson het han – kastet gutten ut i et vand saa han druknet. Men bøterne blev bare sat til 16 daler. Det brev som fortæller om dette, lyder[28]:


Bekiennder ieg Oluff Oßmundsønn thenendis paa thued y topdall att ieg haffuer annamitt och opboren aff Knud Lanndzaas 16 guode gamle daler vdj Bøder for mitt Barnn som hanns ßønn vid naffn Anond Knudzsønn vforsiønett Kaste vdj it watten vdj mandaels *leem och Bleff drucknett huorfore ieg nu i thette mitt opne breff giffuer forne Anond Knudßønn quit fry och klageløß her effter for mig och mine arffuinge och effterkommere, att then sag her effter schall vere død och afftalett til euerlig tid att saa er vdj Sandhed *ynnder ieg med mit mercke her vnnder och tilbeder ieg Amon wehuß[29] westre, och Amon Amondßøn y østre vehuß[29] som offueruerendis vaar, sampt suenong thueland[30] och gytzle germones[31] at besegle med mig Actum Ritland 4 augusti anno 1600.

Christen Mauritzøn, tingschriffuer[32]


(Paa bretten er et skrevet bumerke og 2 paatrykte papirsegl og underlagt voks til 2 segl).


Slike gaardsarkiv som de jeg her har git prøver av, findes det i de fleste bygder i landet. Det de gir, er kanske mere tilfældig og spredt end den kundskap vi kan øse av kongebrev, lensregnskaper, kirkebøker, tingbøker o. l. Men til gjengjæld har disse brevene mest altid været paa den gaarden som de fortæller om, og er gaat i arv fra far til søn gjennem mange ætled. Av dem har de unge lært at skrive og ofte har de paa dem mod uøvet haand skriblet navnene sine. Paa det vis blir de et levende baand mellem fortid og nutid som aldrig en offentlig protokol kan bli.



Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ Jeg haaper senere sammen med dr. Skulerud at utgi disse »rødur«.
  2. ↑ Jeg har faat adgang til dette arkiv gjennem landhandler Olaf O. Tveito, som selv er varmt interessert for sin hjembygds historie og minder.
  3. ↑ Diplomatarium Norvegicum XIII n. 736.
  4. ↑ Sammesteds, n. 733.
  5. ↑ Biug var ellers alt i 1564 lensmand, jfr. brev paa Vestre Heggtveit av 15⁄6 1564.
  6. ↑ D. e. Hallvord Ofte (i Høydalsmo)?
  7. ↑ Dette arkiv eies nu av den historisk varmt interesserte gaardbruker Gunstein Gjeveland og er i utmerket orden, da baade hr. Gjeveland og hans far og farfar selv har kunnet læse de gamle brevene.
  8. ↑ Norske Herredags-Dombøger, første Række, B. I– VI, anden Række, B. I–IV, udg. ved E. A. Thomle, Chra. 1893–1911.
  9. ↑ Norske Herredags-Dombøger I, Dombog for 1578, 44 f.
  10. ↑ Se f.eks. Dipl. Norv. I n. 738, 862, II n. 1043 f., 1105, D. N. II n. 1044 handler om et drap i Aamli; D. N. VIII n. 434, XI n. 284, 289; jfr. ogsaa Historielaget for Telemark og Grenland, Aarsskrift 1918, s. 46–455.
  11. ↑ Norske Rigsregistranter III, 201.
  12. ↑ Dipl. Norv. IV, n. 1044, 1048; konungsdagr d. e. dag som nogen skal møte frem paa efter dagbrev (dagsbref) fra kongen.
  13. ↑ Mandsnavnet Anngrim (i brevet skrevet Anngrim, Andgrimb) er gl. n. Arngrímr. Av drapsmeldingen fremgaar ikke hvor Anngrim bodde. Men et brev av 30 aug. 1602 paa Gjeveland er stilet til »Andgrim Engenes, lensmand ij Giffuedall och Omblid sogen«.
  14. ↑ Brevet er 3 sammensydde folioark i papir.
  15. ↑ D.e. Rissland i Aamli.
  16. ↑ D. e. Homdrum i Gjevedal.
  17. ↑ D. e. Olstad i Gjevedal.
  18. ↑ D.e. Fjalestad i Nissedal.
  19. ↑ D. e. Gjeveland i Aamli.
  20. ↑ Jfr. gl. n. firra, at fjærne.
  21. ↑ Brevet er paa papir, helark, folio og forsynet med 6 paatrykte papirsegl. Det er fra Rissland kommet til Gjeveland. Det er tidligere benyttet av A. Chr. Bang, Den norske kirkes geistlighed i reformationshundredaaret, Kr.a 1897, s. 242.
  22. ↑ Christen Mauritssøn kalder sig »tingschriffuer udi Amli«; han nævnes i samme egenskap ogsaa 1600 og 1602 (Riksarkivets utrykte fortegnelse over sorenskrivere). Som bekjendt blev det i 1591 lovet at det skulde »sættes og forordnes en svoren Skriver udi hvert Sogn» (Norske Rigsregistranter III 201). Sorenskrivernes embetsomraade blev dog snart større. Thomas Nilssøn var sorenskriver i Raabyggelaget 1596–1620 (Riksarkivets fortegn. over sorenskrivere).
  23. ↑ Jens Droby var sokneprest i Aamli alt i 1577. A. Chr. Bang, Den norske kirkes geistlighed i ref.-aarh., s. 241–42.
  24. ↑ D.e. Børtingshus, g. n. 89 i Aamli.
  25. ↑ Rimeligvis Tveit, g. n. 43 i Aamli.
  26. ↑ [Wikikildens note: Fotnoteteksten mangler i originalen.]
  27. ↑ D.e. Gjermundnes (uttalt jæ̆`rmónnes) g. n. 62 i Aamli.
  28. ↑ Originalen er ogsaa paa Gjeveland, men er kommet fra Rissland; den er paa papir, kvartblad.
  29. ↑ 29,0 29,1 D.e. Vehus, g. n. 70 i Aamli.
  30. ↑ D.e. Tviland, g. n. 64 i Aamli.
  31. ↑ D.e. Gjermundnes, g. n. 62 i Aamli.
  32. ↑ Egenhændig, samme haand som har skrevet brevet.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Litt_om_et_par_gamle_gaardsarkiv_og_om_indsamling_av_gamle_brev_paa_landet&oldid=224654»