Beretning om Gausdals Almuebogsamling
I Aaret 1838 i August Maaned udstedte Gausdals daværende Sognepræst, Provst Vibe, en Indbydelse til Oprettelse af en Almuebogsamling for Gausdals Menigheder ved frivillige Gaver, hvilken Opfordring mødtes med megen Velvillie, saa at 43 Spd. 60 Skill. bleve tegnede som Bidrag fra 104 anmeldte Medlemmer, og Foreningens Love vedtoges i et Møde i Januar 1839. Provst Vibe, som selv overtog Bøgernes Indkjøb og Bogsamlingens Bestyrelse med Udlaan og Regnskab, ansøgte i Aaret 1839 det kongelige Kirkedepartement om Bidrag til Bogsamlingens Udvidelse, og modtog i 1841 i den Anledning 25 Spd. af Oplysningsvæsenets. Fond Kontingenten var i det første Aar 60 Skill. for hver Gaardmand og 24 Skill. for et Medlem af Huusmands- eller Tjener-Klassen; men det befandtes nødvendigt at nedsætte Medlemmernes aarlige Bidrag siden til 24 Skill. for Enhver, hvilket vedblev til Aaret 1846, da atter en Nedsættelse fandt Sted, for at Huusmænd kunde have lettere Adgang til Bøgernes Benyttelse. Stadigen har siden været erlagt 24 Skill. aarlig af et Medlem af Gaardmandsklassen og 12 Skill. af hver Huusmand, for hvilket Bidrag tilstodes Ret til at faae laant 2 Bøger ad Gangen og at beholde dem 14 Dage. Medlemmernes Antal, som første Aar var 104, vedblev at være 95 i de 3 følgende Aar, hvori Provst Vibe var Bibliothekar, og Selskabets Bestyrelse bestod af Formandskabets Medlemmer i Forening med Sognepræsten. I de følgende 8 Aar var, med Undtagelse af Aar, den residerende Capellan Bibliothekar; men deels paa Grund af hans for den største Deel af Menigheden mindre beleilige Bopæl, deels vel ogsaa fordi Sagen havde tabt Nyhedens Interesse, vedblev Medlemmernes Antal at formindskes aarlig, saa at der i Aarene 1849 og 1850 kun var 38 Medlemmer. Imidlertid nød Selskabet den Gunst at modtage 1853 af Oplysningsvæsenets Fond 10 Spd., hvorved en god Forøgelse af Bøger skete, og man besluttede, for at skaffe et større Antal i Menigheden Fordelen af den opbyggelige og belærende Læsning, som Bogsamlingen tilbød, at dele Bogforraadet i to lige Dele til Udlaan fra to forskjellige Steder, et i hvert Hoveddalføre, saaat Kirkesangeren for Hovedkirken i østre Dalføre og Formand Paul Nygaard i vestre Dalføre velvilligen besørgede Bøgernes Udlaan og førte Regnskabet. Medlemmernes Antal tiltog glædeligen i de følgende Aar og var i Aaret 1854 steget til 54, men i 1855 til 80. Opmuntret af den tiltagende Læselyst hos Almuen og den stærkere Søgning efter Almuebogsamlingen ved dens Fordeling i Districterne, besluttede man yderligere at lette Udlaanet ved i ethvert af de 4 Kirkesogne at faa en Bibliothekar med en lille Bogsamling efter Forraadets Størrelse, og fra Nytaar 1857 at regne deltes omtrent 500 Bøger, som Bogsamlingen da var steget til, i et passende Forhold til Hovedsognet, Nykirkesognet, Follebo og Svadsum. I de to mindste Sogne, Follebo og Svadsum, besørges Udlaan fra Kirkestuerne hver Helligdag efter endt Gudstjeneste, og denne Ordning af Sagen har viist sig særdeles velgjørende. I Hovedsognet og Nykirkesognet have tvende beleiligt boende Gaardmænd besørget Udlaan. I Aaret 1857 talte man da igjen over 100 Medlemmer, og 1858 steg Antallet til 122 for det hele Præstegjeld. Menigheden blev atter i 1857 ved det høie Kirkedepartements Gunst meddeelt 20 Spd. af Oplysningsvæsenets Fond til dens Bogsamling, og i samme Aar kom Præstegjeldets Formandskab Sagen til Hjælp ved at bevilge 12 Spd. aarlig til Løn for de 4 Bibliothekarer, da man ikke i Tidens Længde ansaa det muligt at faa besørget Bøgernes Udlaan og Regnskabet for den hele Bogsamling ved frivillig Opofrelse. Hovedbibliothekar har i de sidste 4 Aar været Gaardbruger Torger Sønstevold, hvoraf de 2 første Aar uden Løn, og det samlede Regnskab bar været bestyret af ham, imedens Gaardbruger Paul Nygaard i vestre Dalføre har været Bibliothekar uden Løn, indtil Communalbestyrelsen bevilgede en saadan for enhver Bibliothekar. Resultatet af Almuebogsamlingens Virksomhed har i de 2 sidste Aar været følgende:
| Medlemmernes Antal. | Udlaan. | ||
| I 1857, | i Hovedsognet | 32, | 698 |
| – | i Follebo Sogn | 27, | 750 |
| – | i Nykirkens Sogn | 28, | 713 |
| – | i Svadsums Sogn | 22, | 144[1] |
| Summa | 109, | 2305. | |
| I 1858, | i Gausdals Hovedsogn | 25, | 499 |
| – | i Follebo Sogn | 46, | 1293 |
| – | i Nykirkens Sogn | 26, | 695 |
| – | i Svadsums Sogn | 25, | 374 |
| Summa | 122, | 2861. |
Det maa bemærkes, at Svadsums Annexsogn kun har Gudstjeneste 13 Gange i Aaret, og kun da finder Udlaan Sted i Kirkestuen, saa at Udlaan der maa falde i meget mindre Tal efter Medlemmernes Antal. Det lille Annexsogn Follebo, omtrent med den halve Folkemængde mod Hovedsognet og Nykirkesognet eller lidt over 1000 Sjele,[2] har derimod et særdeles glædeligt Resultat at opvise baade ved Medlemmernes Antal og Bøgernes Udlaan, af hvilke begge Tal det bar omtrent det Dobbelte imod de to meget folkerigere Kirkesogne. Hovedsognet har i begge de sidste Aar havt 10 Medlemmer af Huusmandsclassen i Læseforeningen, Follebo Sogn begge Aar 18 Huusmænd og Svadsum i det sidste Aar 12 Huusmænd; fra Nykirkesognet er ingen Angivelse af Medlemmerne efter Huusmænd eller Gaardmænd skeet. Bøgerne ere fornemmelig af religiøst, historisk, landoeconomisk og naturhistorisk Indhold. De gode Romaner af Mauritz Hansen, Ingemann, Marryat og Walter Scott ere ogsaa for en Deel anskaffede, eftersom Cassens Tilstand har formaaet det.
Af det gavnlige Ugeskrift Skillingsmagasinet har Gausdals Læseforening stadigen holdt 1 og i de sidste Aar 2 Exempl. og ligeledes af Tidsskriftet Folkevennen 2 Exempl. Ligesom fra Begyndelsen saaledes bestyres ogsaa fremdeles Læseforeningens Anliggender af Sognepræsten i Forening med Formandskabet, hvilke Mænd i et aarligt Møde bestemme nye Bøgers Indkjøb og afgjøre andre Selskabets Sager. At megen nyttig Kundskab baade til sand christelig Oplysning og til anden gavnlig Indsigt om Fædrelandets Anliggender, Verdens Begivenheder, Næringsveienes Fremskridt og Udvikling m. m. er udbredt ved denne Almuebogsamling nu i 20 Aar, tør enhver Menighedens Ven med Glæde haabe. At megen Uorden og Lediggang, Omvandring paa Besøg efter Svir og letsindige Samkvem især om Helligdagene, er forhindret og vil fremdeles forhindres ved Menighedens Adgang til gavnlig Læsning, derom er undertegnede og
Mange med ham overbeviste. Gud give fremdeles Naade og Bistand til, hvad der ogsaa paa denne Maade kan udrettes til Menighedens Gavn!
Gausdals Præstegaard 18de April 1859.
A. J. Fleischer.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |