Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
24
FINMARKENS AMT.


Per Adam Siljeström, født i Åby sogn i Kalmar len i 1815, forblev i 1838 med den franske ekspedition i Bossekop. Siljeström, der senere indlagde sig store fortjenester af undervisnings- og oplysningsarbeidet i Sverige, døde først i aaret 1892.

Siljeström har skrevet «Anteckningar och observationer rörande Norrige, i synnerhet de nordligaste delarna af detta land», 1842.

Xavier Marmier, fransk litterat, født 1809 i Pontarlier, deltog i korvetten «La Recherche»s ekspedition i de nordlige have. Han døde i Paris i 1892. Han har skrevet den almindelige beretning om den nævnte franske ekspedition.

Marmier har ved sine studier og sine oversættelser bidraget meget til at gjøre de nordiske landes literatur bekjendt for sine landsmænd.

Lars Levi Læstadius, født i Arjeploug 1800, død i Pajala 1861, blev i 1825 præst i Karesuando. Han var tillige naturforsker og deltog i den franske ekspedition af 1838 under Gaimard.

Nicolai Lund, født paa Bragernes 23de mai 1814, studerede først filosofi, senere botanik, fik i 1841 et reisestipendium til botaniske iagttagelser i Vestfinmarken. Han blev i 1843 universitetsstipendiat i botanik, reiste i 1847 til Sydamerika paa botaniske undersøgelser, og her døde han i Venezuela den 21de februar 1847. Han har skrevet: «Reise gjennem Nordlandene og Vest-Finmarken i sommeren 1841».

Peter Andreas Munch, Norges berømteste historiker, blev født i 1810; i 1837 blev han lektor i historie ved universitetet; han døde i Rom 1863.

Af hans mangfoldige arbeider vedkommer Finmarken hans hovedværk: «Det norske folks historie», videre «Om Finmarkens politisk-commercielle forhold» i «Annaler for nordisk oldkyndighed», «Om grænse-traktaterne mellem Norge, Sverige og Rusland i det 14de aarhundrede» i Langes Tidsskrift, b. 5.

Ludvig Kristensen Daa, født paa præstegaarden Fiskevaag i Saltdalen i 1809, bekjendt historisk og politisk forfatter, blev lektor i historie i 1862 og i 1866 professor. Han døde 12te juni 1877. I 1867 foretog han i selskab med professor J . A. Friis paa offentlig bekostning en reise til Finmarken, russisk Karelen og Finland.

Han bar udgivet «Skisser fra Lapland, Karelen og Finland», 1870.

Johan Fritzner, født paa Myren i Askøens sogn i 1812, blev i 1838 sognepræst til Vadsø sogn, i 1845 blev han kapellan i Lier, i 1848 Sognepræst til Vanse og Farsund, i 1862 sognepræst til Tjølling, fra hvilket embede han tog afsked i 1877 for at fuldføre sin store oldnorske ordbog. Han døde i Kristiania 1893. I Historisk tidsskrift 1876 har han skrevet: «Lappernes hedenskab