Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
300

Vished opdage og paavise deres Fantenatur, saa kommer man, synes det, til den Slutning, at det var bedst, at slet ingen Passe mere bleve udstedte. Det turde i alle Maader være vel, om en Foged eller Politimester, naar nogen kom til ham for at „kjøbe“ Pas, kunde svare ham saa: „Jeg har ikke saadanne Varer at sælge; thi er Du en skikkelig Mand, saa behøver Du intet Pas, og er Du en Fant, som kun vil bruge Passet som et Privilegium for at øve Fantestreger, saa fortjener Du ikke at have det.“ Et saadant Svar vilde gjøre aldeles fortræffelig Effekt. Fanten vilde upaatvivlelig da have mindre Mod og Lyst til at reise, saasom han snart vilde skjønne, at naar Fogder og Politimestere, der jo ikke se Fanternes Forseelser, ikke længer opfordrede „Alle og Enhver til at lade dem frit og ubehindret passere,“ saa vilde Alle og Enhver ved Synet af deres Landstryger- og Tiggerfærd finde sig baade berettigede og opfordrede til at standse dem i Farten; Fanterne vilde skjønne, at de da maatte vise en sømmelig Opførsel ikke blot den Stund, de indfinde sig paa Fogedkontoret eller Politikammeret, men paa den hele Reise og i hver Bondes eller Husmands Stue.

Saalænge fremmede Stater fordre det maa Øvrigheden naturligvis forsyne norske Borgere, som ville reise udenlands, med Pas. Ogsaa for Reiser inden Landet ville mange anse Pasvæsenets Bibeholdelse for nødvendigt netop af Hensyn til Fanterne, som det ved dette Middel skal være muligt at føre Kontrol med; af Passet skal man jo nemlig kunne se, hvad han er for en Person hvor han hører hjemme, o. s. v., uden hvilken Kundskab man vilde være aldeles forlegen med ham, naar han af en eller anden Grund maatte standses i sin Reise som Forbryder eller Almisselem. Men jeg kunde med mange Exempler bevise, hvor lidet denne Betragtning holder Stik. Naar en Fant anholdes og examineres om Navn og Hjemsted, saa er det enten i hans egen Interesse at opgive Alting rigtigt eller ikke. I første Tilfælde giver han af sig selv den samme Forklaring, som Passet kunde indeholde, og for at ere holde fuld Vished behøves da kun en Skrivelse til det opgivne