Det bemærkes, at man, ved at inddele de her opregnede Haandskrifter i fire Klasser, af hvilke enhver bærer Hovedsignaturen G, F, E, eller B, medens de enkelte Codices hver for sig betegnes med særskilte smaa Bogstaver, vedföiede Hovedsignaturen, har sögt at antyde, hvilken af de fire Klasser af Landslove hver enkelt Codex tilhörer; saaledes nemlig, at G betegner Gulathingslovene, F Frostathingslovene, E Eidsivathingslovene, B Borgarthingslovene. Hvor flere Codices af samme Klasse i Varianterne anföres umiddelbart efter hverandre, sættes Hovedsignaturen blot foran den förste, f. Ex. Gb, c, d, f; Bg, h, k istedetfor Gb, Gc, Gd, Gf; Bg, Bh, Bk.
Den deichmannske Codex, der ei kan siges at tilhöre nogen særskilt Klasse, er den eneste, som ikke kunde henföres under nogen Hovedsignatur, og derfor har faaet sit eget Mærke D.
