| V |
Hensyn til dens Fortrin, som overhoved til Beskaffenheden af de enkelte Codices, ville de specielle Oplysninger blive meddeelte i fjerde Bind.
II. Den nyere Bylov eller Bjarko-Ret. Denne staar i samme Forhold til den nyere Landslov, som den ældre Bjarköret til den ældre Frostathingslov (see förste B., Fort. S. XI), det vil sige: alt, hvad der af Bestemmelserne i Landsloven ogsaa kan passe paa Byretten, er uforandret bibeholdet, medens det, der ikke passede, enten er udeladt eller forandret. I de Heste Haandskrifter af Byloven findes denne derfor saaledes redigeret, at kun Afvigelserne fra Landsloven fuldstændigen ere anförte, medens det övrige, hvori Byloven stemmer med denne, kun ved Henviisninger til Landsloven er antydet. Paa den Maade gives der af Haandskrifterne af Byloven to Klasser, den ene, hvor det Hele findes fuldstændigt udfört, den anden, hvor kun Afvigelserne fra Landsloven forefindes. Til denne sidste Klasse höre blandt andre de forhen nævnte Codd. 60 qv., 322 fol., 304 fol., hvor Byloven findes bagefter Landsloven, som et Anhang til denne; og en af disse (322 fol.) er i den fortrinlige Udgave af 1829 ved G. F. Lundh bleven benyttet som Grundcodex. Ved nærværende Udgave fandt man det dog ei alene bekvemmere, men ogsaa i sig selv rigtigere, at lægge en Codex til Grund, der indeholdt hele Byloven i en fuldstændig, fra Landsloven uafhængig Bearbeidelse. Den hele Indretning af Byloven, fornemmelig Slutnings-Ordene, der endog indeholde en udtrykkelig Angivelse af Tiden, da Loven blev vedtagen (22d.e Januar 1276), viser nemlig aldeles umiskjendeligt, at den er beregnet paa at udgjöre et fuldstændigt Heelt for sig selv, og at de kortere Bearbeidelser kun ere blevne til, fordi Afskriverne have villet spare Tid og Rum. Dertil kommer, at, hvis man desuagtet havde meddeelt Byloven etter den kortere Bearbeidelse, Varianterne af de i enkelte Codices fuldstændigt udförte Stykker, hvilke den har fælles med Landsloven, isaafald havde maaltet anföres ved Udgaven af denne, hvilket vilde have medfurt mange Misligheder. Man har saaledes foretrukket, at benytte som Grundcodex Cod. arnam. 323 fol., hvor Byloven findes i fuldstændig Bearbeidelse. Texten i denne er vistnok ikke fuldt saa god, som i 60 qv., 322 fol. eller 304 fol., men dog i det Hele taget upaaldagelig, hvorhos man ogsaa har berigtiget alle aabenbare Feil, dog saaledes, at det ved enhver Rettelse nöiagtigen er bemærket, hvad der oprindeligen har staaet. Til hele den aattende Bolk eller Farmannaloven, der i mange Codd. findes for sig selv, uafhængig af Byloven, er derimod Cod. 60 qv. benyttet som Grundcodex.
Ogsaa Bylovens Codices kunne egentlig inddeles i fire Klasser, en for hver af Norges fire saakaldte villæ forenses, Bergen, Oslo, Tunsberg og Nidaros, hvortil maaskee kunde regnes en femte Klasse for de faa Bearbeidelser, som Afskriveren har sögt at indrette til at kunne benyttes for hvilkensomhelst By, altsaa med Udeladelse af alt det for en vis enkelt By særegne. Med Hensyn til Hensigtsmæssigheden af ogsaa i Udgaven at bibeholde denne Adskillelse, gjelder for Bylovens Vedkommende aldeles det samme, som ovenfor er bemærket angaaende
