(Fra Koutokæino.)
Der var engang en Præst, som skulde gifte sig. Saa sendte han Bud omkring og indbød til Bryllups alle Markens vilde Dyr: Bjørnen, Ulven, Jærven, Ræven, Hvidræven, Hesten, Koen, Gjeden, Faaret og Rensdyret. Først drog Bjørnen afsted. Paa Veien mødte han en Gut.
„Hvor skal du hen?" spurgte Gutten.
„Jeg skal til Bryllups hos Præsten!" svarede Bjørnen.
„Reis ikke did!" sagde Gutten, „du har saa udmærket Pels, at Folk vil faa Lyst paa den, dræbe dig og flaa dig!" Bjørnen gjorde, som Gutten raadede ham. Han vendte om og gik tilskovs igjen. Saa kom UIven.
„Hvor skal du hen?" spurgte Gutten.
„ Jeg skal til Bryllups hos Præsten!" svarede Ulven.
„Reis ikke did!" sagde Gutten. „Du har saa vakert Skind, at du aldrig kommer levende derfra igjeni"
UIven gjorde som Bj0rnen. Den vendte om og gik tiIskovs igjen. Saa kom Jærven.
„Hvor skal du hen?" spurgte Gutten.
„Til Bryllups hos Præsten!"
„Reis ikke did!" sagde Gutten. „Du har saa udmærket Skind, at, kommer du først did, saa ssette de dig fast, og du slipper aldrig derfra igjen!"
„Aa, jeg er stæerk nok til at slippe ud igjen, naar Jeg vil," mente Jærven; han vidste, at han baade kunde gnave sig ind i Hus og ud af Hus igjen, men alligevel, - ogsaa han gjorde, som Gutten raadede ham. Saa kom Ræven.
„Hvor skal du hen?" spurgte Gutten.
„Til Bryllups hos Præsten!"
