Om Myrdyrkning/Forord

Fra Wikikilden
P.F. Steensballe (s. III).

Forord.

I Aaret 1851 udkom der i Sverig et lidet Skrift: „Om odling af kär og Mossar af C. G. Indebetou, Täflingsskrift af Nyköpings Läns Huushålsselskap belönad med dess høgsta Priis.“ Da der ikke i vort Sprog findes noget Skrift, som tilfredstillende omhandler Myrdyrkningen, troede jeg at det vilde være gavnlig at udgive dette Skrift, hvortil jeg ogsaa blev opmuntret af kyndige Mænd. Nogen Tid efter tog jeg mig for at oversætte det, men fandt snart at det for at blive passeligt under forskjellige Forhold i vort Land, trængte til at udvides og bearbeides i flere Henseender. Jeg samlede derfor efterhaanden deels ved Læsning af andre Skrifter om Myrdyrkningen, deels efter mundtlige Meddelelser en Deel af de manglende Oplysninger, og saaledes er dette Skrift fremstaaet. Af det Lidet, der hos os findes trykt om Myrdyrkningen har jeg fornemmelig benyttet hvad der findes i Beretningerne om de forskjellige Landhuusholdningsselskabers Møder og Forhandlinger, samt Hr. Statsagronom Lindeqvists Beretninger om Reiser i Bratsberg Amt i Aarene 1851, 1852 og 1853. Da disse Forhandlinger og Beretninger indeholde mange gode, nyttige og passelige Vink og Meddelelser, som burde kunne tjene til Gavn overalt eller for de fleste Egne af Landet, har jeg holdt det for rigtigt at bruge dem og meddele saameget af dem som muligt var. Endelig fandt jeg det passeligt i en udførlig Indledning at vise Myrdyrkningens Værd og Betydning for Landet.

Her skyldes ogsaa med Tak og Erkjendtlighed at nævne de Oplysninger og den Hjælp, som til dette Arbeide er bleven ydet mig af De Herrer Statsagronom Christensen, Major Vibe, Korpslæge Schübeler og Ivar Aasen.

Christiania i April 1856.