Kongeriget Norges Grundov antagen den 4de November 1814

Kongeriget Norges

Grundlov

given

i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814, og nu i Anledning af Norges og Sverriges Rigers Forening bestemt i Norges overordentlige Storthing i Christiania, og antagen den 4de i November 1814.

Christiania 1838.

Trykt hos og forlagt af Jacob Lehmanns Enke.

Hans Kongelige Majestæts

Naadige Kundgjørelse

angaaende

den af Norges Riges overordentlige Stor-Thing i Christiania den 4de November 1814, bestemte,

og af Hans Majestæt antagne, Kongeriget Norges Grundlov.

Givet i Christiania den 10 Novemb. 1814.

Vi Karl med Guds Naade, Konge til Sverrige og Norge, de Gothers og Venders &c. &c. &c. Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst &c. &c., Gjøre vitterligt: At, efterdi Kongeriget Norges overordentlige Stor-Thing, som under den 20 October sidstleden havde besluttet dette Riges Foreening med Kongeriget Sverrige, er, ved Underhandlinger med de af Os beskikkede Commissarier, kommet overeens om een i visse Deele forandred Grundlov under Overholdelse af de i den Eidsvoldske Constitution givne Hovedbestemmelser, samt derefter høitideligen og enstemmigen har udkaaret Os til Norges constitutionelle Konge, have Vi, da Vi finde Vores egne og Vore nye Undersaatters Rettigheder og Pligter i denne af Stor-Thinget den 4 d: M: besluttede og Os til Antagelse meddeelte Grundlov saa tydeligen bestemte, at derved sikkres Kongemagtens Eenhed og Kraft, og det Norske Folks lovbundne Frihed, villet, i Lighed med hvad Vore Commissarier, efter Vor Fuldmagt, have afhandlet og samtykket, herved antage, stadfæste og bekræfte samme Grund-Lov og vedføiede Successions-Ordning, med alle deres Articler, Puncter og Clausuler, ordlydende, som de herhos følge. Og ville Vi ei allene Selv antage samme for uryggelige Grund-Love, men byde og befale tillige: at alle de som ere Os og Vore Efterfølgere samt Riget med Huld- og Troeskab forpligtede, skulle denne Grund-Lov og Successions-Ordning erkjende, efterkomme og adlyde. Til ydermere Vished, have Vi dette med Vor Egen Haand undertegnet, samt vitterligen ladet hænge her nedenfor Vort Kongelige Segl; som skede i Christiania den tiende Dag i November Maaned, Aar efter Vor Herres og Frelseres Jesu Christi Byrd, Et Tusinde Otte Hundrede og paa det Fjortende.

Efter Min allernaadigste Konges og Herres Fuldmagt.

Carl Johan

(L. S.)

Fischer.

Vi Norges Riges Repræsentanter ved det den 7 de October 1814, i Følge Kundgjørelse af 16de Augusti næstforhen, i Christiania forsamlede overordentlige Storthing, gjøre vitterligt: Efterat vi, som vor Kundgjørelse af 21de f: M: viser, havde Dagen forhen, efter modent Overlæg, besluttet, at Kongeriget Norge for Eftertiden skal, som et selvstændigt Rige, være forenet med Kongeriget Sverrige under een Konge, men under Overholdelse af dets Grundlov, med de til Rigets Held, og i Anledning af denne Forening, nødvendige Forandringer, have vi taget disse under nøjeste Overvejelse, og tillige underhandlet desangaaende med de til den Ende, i Følge den i Moss sluttede Convention af 14de Augusti sidstleden, udnævnte Kongelige Commissarier. Thi have vi besluttet, ligesom vi herved beslutte og fastsætte, at, istedetfor den af Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai sidstleden givne Constitution skulle følgende, deels paa den byggede, deels i Anledning af Foreningen tagne, Bestemmelser, herefter gjelde og af alle og enhver Vedkommende agtes og ubrødeligen efterleves som Kongeriget Norges Grundlov.

Norges Riges Grundlov.

A.

Om Statsformen og Religionen.

§. 1.

Kongeriget Norge er et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige, forenet med Sverrige under een Konge. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig monarkisk.

§. 2.

Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage deres Børn i samme. Jesuiter og Munkeordener maae ikke taales.

§. 43.

Valget af Formyndere, som skulle bestyre Regjeringen for den umyndige Konge, skal foretages efter samme Regler og paa samme Maade, som forhen i §. 7. er foreskrevet for Valget af Tronfølger.

§. 44.

De, som i de udi §. §. 40 og 41 anførte Tilfælde, forestaae Regjeringen, skulle, de Norske for det Norske Storthing, aflægge følgende Eed: “Jeg lover og sværger, at ville forestaae Regjeringen i Overeensstemmelse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!“ De Svenske aflægge Eed for Sverriges Riges Stænder. Holdes ej Storthing eller Rigsdag paa den Tid, nedlægges Eeden skriftlig i Statsraadet, og gjentages siden paa næste Storthing eller Rigsdag.

§. 45.

Saasnart deres Statsstyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og Storthinget Regnskab for samme.

§. 46.

Efterlade Vedkommende, i Overeensstemmelse med §. §. 39 og 41, strax at sammenkalde Storthinget, da paaligger det Højeste-Ret, som en ubetinget Pligt, saasnart fire Uger ere forløbne, at foranstalte denne Sammenkaldelse.

§. 47.

Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis Hans Fader ej derom har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse, fastsættes paa den i §. §. 7 og 43 foreskrevne Maade.

Det bør være en ufravigelig Regel, at den umyndige Konge gives tilstrækkelig Underviisning i det Norske Sprog.

§. 48.

Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaret, da skal en nye Konge-Æt vælges paa den i §. 7. foreskrevne Maade. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 43de §.

C.

Om Borgerret og den lovgivende Magt.

§. 49.

Folket udøver den lovgivende Magt ved Stor thinget, der bestaaer af to Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.

§. 50.

Stemmeberettigede ere kun de Norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været boesatte i Landet i fem Aar, opholde sig der, og enten:

a) ere, eller have været, Embedsmænd;

b) paa Landet eje, eller paa længere Tid end fem Aar, have bygslet matriculeret Jord;

c) ere Kjøbstædborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eje Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300 Rbdlr. S. V.

§. 51.

Mandtal over alle stemmeberettigede Indvaanere skal forfattes i enhver Kjøbstad af Magistraten, og i ethvert Præstegjeld af Fogden og Præsten. De Forandringer, dette efterhaanden maatte undergaae, anføres ufortøvet deri. Enhver skal, forinden han indføres i Mandtallet, offentligen til Thinge sværge Constitutionen Troskab.

§. 52.

Stemmeret suspenderes:

a) ved Anklage til Thinge for Forbrydelser;

b) ved Umyndiggjørelse;

c) ved Opbud eller Fallit, indtil Creditorerne have erholdet fuld Betaling, med mindre Falliten er foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og beviisligt Uheld.

§ 53.

Stemmeret tabes:

a) ved at have været dømt til Tugthuus, Slaverie, eller vanærende Straffe;

b) ved at gaae i en fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke;

c) ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat;

d) ved at overbevises om, at have kjøbt Stemmer, solgt sin egen Stemme, eller stemt i flere end een Valgforsamling.

§. 54.

Valg- og Districtsforsamlingerne holdes hvert tredie Aar. De skulle være tilendebragte inden December Maaneds Udgang.

§ 55.

Valgforsamlingerne holdes, paa Landet i Præstegjeldets Hovedkirke, i Kjøbstæderne i Kirken, paa Raadhuset eller et andet dertil beqvemt Sted. De bestyres paa Landet af Sognepræsten og hans Medhjelpere, i Kjøbstæderne af disses Magistrater og Formænd. Stemmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet viser. Stridigheder om Stemmeret afgjøres af Forsamlingens Bestyrere, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.

§. 56.

Førend Valgene begynde, skal Constitutionen lydelig oplæses, i Kjøbstæderne af den første Magistats-Person, paa Landet af Præsten.

§. 57.

I Kjøbstæderne udnævnes een Valgmand for hver 50 stemmeberettigede Indvaanere. Disse Valgmænd samles inden otte Dage derefter paa et af Øvrigheden dertil bestemt Sted, og udnævne enten af deres egen Midte, eller iblandt de øvrige Stemmeberettigede i deres Valgdistrict, een Fjerdedeel af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes: at 3 til 6 vælge een, 7 til 10 to, 11 til 11 tre, 15 til 18 fire, som er det højeste Antal, nogen Bye maa sende. Har en Kjøbstad færre end 150 stemmeberettigede Indvaanere, sender den sine Valgmænd til nærmeste Kjøbstad for at stemme i Forening med dennes Valgmænd, og ansees da begge Kjøbstæder som eet District.

§. 58.

I hvert Præstegjeld paa Landet udnævne de stemmeberettigede Indvaanere, i Forhold til deres Antal, Valgmænd saaledes: at indtil 100 vælge een 100 til 200 to, 200 til 300 tre og saa fremdeles i samme Forhold. Disse Valgmænd samles inden een Maaned derefter paa et af Amtmanden dertil bestemt Sted, og udnævne da enten af deres egen Midte, eller iblandt de øvrige Stemmeberettigede i Amtet, en Tiendedeel af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes: at 5 til 14 vælge een, 15 til 24 to, 25 til 34 tre, 35 og derover fire, som er det største Antal.

§. 59.

De i §. §. 57 og 58 fastsatte Bestemmelser gjelde indtil næste Storthing. Befindes det da, at Kjøbstædernes Repræsentanter udgjøre mere eller mindre end een Trediedeel af hele Rigets, bør Storthinget, til Følge for Fremtiden, forandre disse Bestemmelser saaledes, at Kjøbstædernes Repræsentanter forholde sig til Landets, som een til to, og bør Repræsentanternes Antal i det Hele ikke være mindre end 75 og ej større end 100.

§. 60.

De inden Riget værende Stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst Sygdom, militair Tjeneste, eller andet lovligt Forfald, kunne skriftlig sende deres Stemmer til dem, der bestyre Valgforsamlingerne, forinden disse ere tilendebragte.

§. 61.

Ingen kan vælges til Repræsentant, med mindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget.

§. 62.

Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Contoirer, eller Hoffets Betjente og dens Pensionister, kunne ikke vælges til Repræsentanter.

§. 63.

Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig at modtage Valget, med mindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovlige af Valgmændene, hvis Kjendelse kan underkastes Storthingets Bedømmelse. Den, som to paa hinanden følgende Gange har mødt som Repræsentant paa et ordentligt Storthing, er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa følgende ordentlige Storthing. Hindres en Repræsentant ved lovligt Forfald fra at møde paa Storthinget, træder den, som næst ham har de fleste Stemmer, i hans Sted.

§. 64.

Saasnart Repræsentanterne ere valgte, forsynes de med en Stemmerne underskrevet paa Landet af Overøvrigheden og i Kjøbstæderne af Magistraten, saavelsom af samtlige Valgmænd, til Beviis for, at de, paa den i Constitutionen foreskrevne Maade, ere udnævnte.

Disse Fuldmagters Lovlighed bedømmes af Storthinget.

§. 65.

Enhver Repræsentant er berettiget til Godtgjørelse af Statscassen for Rejseomkostninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han der opholder sig.

§. 66.

Repræsentanterne ere paa deres Rejse til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, med mindre de gribes i offentlige Forbrydelser, ej heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette sig.

§. 67.

De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.

§. 68.

Storthinget aabnes i Almindelighed den første Søgnedag i Februari Maaned hvert tredie Aar i Rigets Hovedstad, med mindre Kongen, paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtligt Indfald eller smitsom Syge, dertil bestemmer en anden Kjøbstad i Riget. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.

§. 69.

I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udsteder da en Kundgjørelse, som bør være læst i alle Stiftsstædernes Kirker i det mindste sex Uger forinden Storthingets Medlemmer skulle møde paa det bestemte Sted.

§. 70.

Et saadant overordentligt Storthing kan af Kongen hæves, naar han for godt befinder.

§. 71.

Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i tre paa hinanden følgende Aar, saavel ved overordentlige som ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.

§. 72.

Holdes et overordentligt Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal sammentræde, ophører det førstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.

§. 73.

Intet af Thingene kan holdes, med mindre to Trediedele af dets Medlemmer ere tilstede.

§. 74.

Saasnart Storthinget har constitueret sig, aabner Kongen, eller den, Han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori Han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa Han især ønsker at henlede Storthingets Opmærksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse. Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer en Fjerdepart, som udgjør Lagthinget; de øvrige tre Fjerdeparter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskildt og udnævner sin egen Præsident og Secretaire.

§. 75.

Det tilkommer Storthinget:

a) at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ej gjelde længere end til 1ste Juli det Aar, da et nyt ordentligt Storthing er samlet, med mindre de af dette udtrykkeligen fornyes;

b) at aabne Laan paa Rigets Credit;

c) at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen;

d) at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer;

e) at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen og Vice-Kongen til deres Hofskat, og at fastsætte den Kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Ejendomme;

f) at lade sig forelægge den i Norge værende Regjerings Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, (egentlige militaire Commando-Sager undtagne) samt verificerede Afskrifter eller Extracter af de hos Kongen ved den Norske Statsminister og de i Sverrige værende tvende Norske Statsraader førte Protocoller, eller de sammesteds fremlagte offentlige Papirer;

g) at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen, paa Statens Vegne, har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ej maae stride imod de offentlige;

h) at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den Kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke for de Kongelige Prindser, forsaavidt de maatte beklæde andre Embeder end Vice-Kongens;

i) at revidere midlertidige Gage- og Pensions-Lister, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne;

k) at udnævne fem Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Juli;

l) at naturalisere Fremmede.

§. 76.