Hopp til innhold

Her komme dine arme Smaae

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Her kommer dine arme små»)

No. 83.
Mel. JEsu søde Hukommelse &c.

1. Her komme dine arme Smaae,
O JEsu, i din Stald at gaae:
Oplys Enhver i Sjel og Sind,
At finde Veien til dig ind.

2. Vi løbe dig med Sang imod,
Og kysse Støvet for din Fod:
O salig’ Stund, o søde Nat,
Da du blev født, vor Sjele-Skat!


3. Velkommen fra din Himmelsal
Til denne Verdens Grædedal,
Hvor man dig intet andet bød,
End Stald og Krybbe, Kors og Død.

4. Al Verden stod i Satans Pagt,
Da brød vor JEsus frem med Magt,
Og reev os ud med blodig Haand
Af alle vore Fienders Baand.

5. Men, JEsu, ak! hvor gaaer det til,
At dog saa faa betænke vil
Den synderlige Kjærlighed,
Der drog dig til vor Jammer ned.

6. Saa drag os ganske til dig hen,
O søde, fromme Sjeleven,
At hver af os saa inderlig
I Troen maa omfavne dig.

7. Vi kysse dig med Suk og Bøn,
Du himmelsøde Jomfru-Søn;
Din søde Mund og Rosenkind
Har taget Sjel og Hjerte ind.

8. Lad Verden ei med al sin Magt
Os rokke fra vor Daabes Pagt;
Men giv, at al vor Længsel maa
Til dig, til dig alene staae!

9. Saa skal det skee, at vi engang
Blandt alle Helgens Frydeklang,
I Himlens søde Paradiis
Skal prise dig paa Engleviis.

10. Her staae vi nu i Flok og Rad
Om dig, vort skjønne Hjerteblad:
Ak! hjælp, at vi og Alle maae.
I Himlen for din Throne staae!