Wikikilden:Månedens tekst

Månedens tekst

Hva er månedens tekst?

Månedens tekst er en utvalgt tekst som presenteres på forsiden med en kort beskrivelse, en relevant illustrasjon og et utdrag fra begynnelsen av teksten. Teksten er tenkt som et eksempel på det Wikikilden kan tilby leserne, og bør derfor være nøye korrekturlest og formatert.

Forslag

Du kan legge inn forslag til hva som bør bli neste Månedens tekst på denne forslagssiden.

Tidligere utvalgte tekster

2025
Desember	Den forsvundne pølsemaker (1919) er en norsk kriminalroman om detektiven Stein Rask, utgitt av advokaten Lorentz N. Kvam (1891–1947) under pseudonymet Rocambole Pedersen. Boken er en parodi på samtidens detektivromaner, og ligger til grunn for en filmkomedie fra 1941 med samme navn. Den berømte Kristiania-opdager Stein Rask sat i sin ungkarsleilighet i Frognerveien, dypt nedsunket i sin bløte lænestol. Med lange drag røkte han sin cigar og fulgte med øinene de blaalige røkringe, som langsomt steg op mot taket. Stein Rask var en ung mand, knapt 35 aar gammel. Med sin iver, sin energi og sin kolde, klare hjerne var han allerede for flere aar siden blit berømt som byens dygtigste politimand og fineste sporhund. Et par heldig utførte hverv av international betydning hadde øket hans ry. Han benævntes allerede av sine kolleger i den faste polititjeneste «Asbjørn Krags overmand». I et par tilfælder hadde endog Kjøbenhavns politikammer og London Scotland Yard hat bruk for hans assistanse. (Les mer...)
November	Berit Ursin (1917) er en kjærlighetshistorie i dagboksform av den norske forfatteren Regine Normann. Den handler om telegrafistinnen Berit Ursin, som forelsker seg i den gifte forretningsmannen Hartvig Kildal. Handlingen foregår i Nord-Norge i årene før og under 1. verdenskrig. 20. mai. Det snedde tæt den stunden hurtigruteskibet laa ved kaien. Flo sjø var det, og landgangsbroen laa skraa og sleip av væte. Da jeg gik ombord for at bli med skibet til Bergen, gled jeg og vilde sikkert ha stupt paa hodet indover rellingen, hadde ikke Hartvig Kildal slaat armen om mig. Forfjamset snodde jeg mig fri av det uventede favntak og smilte halvt flau, halvt taknemmelig op mot den ranke, elegante herren, som saa betimelig hadde hindret mig i at slaa mig fordærvet. Saa nikket jeg fort et slags tak, grep paraplyen og haandvæsken styrmanden hadde plukket op, og skyndte mig agterut til første plass. (Les mer...)
Oktober	Hunden fra Baskerville er en kriminalroman om detektiven Sherlock Holmes og hans assistent dr. Watson, av den britiske forfatteren Arthur Conan Doyle. Den engelske originalen ble utgitt i Strand Magazine fra 1901 til 1902, mens den norske oversettelsen ved Elisabeth Brochmann utkom i 1911. Sherlock Holmes, som i regelen var meget sent oppe om morgenen, undtagen i de ikke sjeldne tilfælde, da han var oppe hele natten, — sat ved frokostbordet. Jeg stod paa kaminteppet og tok op den stok, som vor gjest den foregaaende aften havde efterlatt sig. Den var arbeidet av smukt, fast træ og havde løkformet hode. Like under haandtaket gik et næsten tommebredt sølvbaand. Til doktor James Mortimer fra hans venner i C. C. H. var indgravert paa baandet tillikemed aarstallet 1884. Det var netop en saadan stok, som ældre huslæger pleier at ha med sig — respektabel, solid og anselig. „Nu, Watson, hvad faar De ut av den?“ (Les mer...)
September	Professor Hieronimus (1895) er en roman av den norske forfatteren Amalie Skram (1846–1905). Hun skrev denne romanen og På Sct. Jørgen etter å ha vært pasient ved et psykiatrisk sykehus i København. «De to romanene ble oppfattet som direkte innlegg i den heftige debatten om psykiatri som raste i 1890-årenes Danmark». (Irene Engelstad) Å gud nej – hun fik det ikke til – – hun fik det ikke til! Det var aften i atelieret med stærkt lampelys. Fru Else Kant stod fortvivlet foran staffeliet med det gråt i gråt bemalte lærred. Nu havde hun holdt på nat og dag i over et år, slidt sjælen ud af kroppen på sig, for at få frem, hvad hun havde på hjærte. Men jo længer det led, jo værre det blev. Denne skikkelse der i hjørnet, som skulde være livsangstens symbol – ha, ha! En stakkels tomsing af en fyr med påklistrede, sorte vinger – en maskeradefigur. Å gud, gud, hvad skulde, hvad skulde hun gjøre! Hun, som dog engang havde kunnet noget, som havde vakt denne dejlige forbitrelse hos de «pene» i publikum. Men nu havde det sagt stop. Pludselig stop. (Les mer...)
August	Dyre Rein. En historie fra oldefars hus (1896) er en roman av den norske forfatteren Jonas Lie (1833–1908). Handlingen foregår på sorenskrivergården Vangen i en norsk dal i en ubestemt fortid, trolig i begynnelsen av 1830-årene. Den mægtige Elv, der til andre Aarstider svulmede og susede alt dominerende gjennem Skogdistriktet — blinkende som et endnu ubrugt Sagblad under tætte Stammer, — flød nu efter den lange Sommertørke indsvundet mellem høie Sandbanker. Furu og Gran lumrede og svedte Kvae i Heden, og ikke et Blad rørte sig i Løvtræerne. Den støvede Kongevei med Kong Christian den Vte paa Milestenene hentaagede som en solgul Stribe mellem Skigaardene ... Med det svære røde Skraatag stikkende op mellem høie Løn- og Poppeltræer tronede i Sommerdisen den gamle Sorenskrivergaard opimod Aassiden. Der var som uddød derinde paa Vangen nu i Middagstiden, — ødt og stilt — (Les mer...)
Juli	Ludwig den anden. Konge af Bayern (1905) er en biografi av den norske forfatteren Clara Tschudi (1856–1945). Den skildrer den eksentriske kongen Ludwig II av Bayerns (1845–1886) liv. Da den ligesaa gaadefulde som ulykkelige Ludwig den anden, som jeg vil forsøge at tegne et billede af, blev født, var hans bedstefader, den eksentriske Ludwig den første, endnu konge i Bayern. Faderen, Maximilian Joseph, var kronprins. Han havde 1842 egtet den skjønne prinsesse Marie af Preussen. Hun var kun seksten aar gammel; han var tyve aar ældre. Efter alt at dømme var egteskabet meget lykkeligt. Maximilian var en pligttro, forstandig og rettænkende mand. Men han var sygelig og havde, som de fleste af slegten, et sensibelt nervesystem. Nogle aar saa det ud, som om egteskabet skulde blive barnløst. I begyndelsen af aaret 1845 fik befolkningen dog vide, at kronprinsessen befandt sig i velsignede omstændigheder. Den 25de august, paa den regerende konges fødselsdag, forkyndte hundrede og et kanonskud for Bayerns folk, at en prins var født paa slottet Nymphenburg. (Les mer...)
Juni	De elendige (Les Misérables, 1862) er en historisk roman av den franske forfatteren Victor Hugo (1802–1885). Den ble oversatt til norsk av Inge Debes i 1930. I 1815 var Charles François Bienvenu Myriel biskop i Digne. Det var en olding på omtrent fem og sytti år; han hadde innehatt bispestolen i Digne siden 1806. Skjønt det ikke på nogen måte har noget å gjøre med selve hovedsaken i det vi her skal fortelle, er det kanskje ikke helt unyttig, selv om det bare er for å være nøiaktig, her å peke på de rykter og det snakk som gikk om ham, dengang han kom til bispedømmet. Enten det er riktig eller galt, har det som sies om folk, ofte like stor innflytelse på deres liv og særlig på deres skjebne, som det de gjør. (Les mer...)
Mai	Candide (1759) er en novelle av den franske filosofen Voltaire (1694–1778). Den ble oversatt til norsk av Charles Kent i 1930. På herr baron von Thunder-ten-Tronckh’s slott i Vestfalen bodde det en ung mann som av naturen var utstyrt med en sjelden from karakter. Hans sjel kunde da også leses ut av hans ansikt. Hans tanker var barnlig opriktige og han uttalte dem uten omsvøp; og dette var formodentlig grunnen til at han kom til å gå under navnet Candide. Husets gamle tjenere hadde en mistanke om at han var sønn av herr baronens søster og av en skikkelig og aktverdig adelsmann i nabolaget; frøkenen hadde ikke villet gifte sig med ham, fordi han ikke kunde dokumentere at han hadde mere enn en og sytti aner, — resten av hans stamtre var gått tapt ved tidenes ugunst. (Les mer...)
April	Rikka Gan (1904) er en roman av den norske forfatteren Ragnhild Jølsen. Sorte laa Gan Gaards Huse med sit søvnige Ekko, og Trærødderne skalv nede i Haven. Sol kom gnistrende ved Sommertid, klar og stærk som bare Sommersol kan gnistre. Magted ikke gnistre i noget paa Gan: Ikke i en Tagsten paa Mønet. Ikke i en enslig Rude. — Det turde da tjene som en Lignelse dette, hvordan Gan Gaard ved Sjøen nu ikke længer hørte Dagen til, — slig den lukked sig sammen, tæt og tvær, og sov i sin faldne Storhed. Men naar Mørket kom sivende op af Vandet og ud af Skogen — naar Maanen kom glidende ildrød over Sjøen — naar Skyggerne leired sig sorte og dybe — da var det, at Gan Gaards Huse vaagned og vokste. Og der blev en Mummel af Historier og Minder, en Sus og en Hvisk som af Mennesker, der havde levet. Og Sagn, der gnistred i Mørket. (Les mer...)
Mars	Spanske høstdøgn (1912) er en reisebeskrivelse av den norske forfatteren Hans E. Kinck. Under denne tittelen utga han en serie artikler som opprinnelig hadde stått i avisen Verdens Gang. «Reisen til Spania ble en stimulerende opplevelse for Kinck, og de essays han skrev om landet og folket ... er båret av heftig oppdagerglede og dyp, men ikke ukritisk sympati» (Edvard Beyer). En sitter utenfor en kafé og lar Barcelonas Rambla mylre forbi; den sidste dag før avreisen søker man at samle de brogede indtryk av dette Spanien, som man altsaa igrunden synes er tre, trods likheden i ydre væsen, ja i passioner, som nu denne tyrefegtningen! Forsaavidt det da lar sig gjøre at samle noget almengyldig paa de flygtige indtryk, én faar av et folk ved at gjennemstreife dets land paa nogen uker. (Les mer...)