Urd/1907/Pianist Sigvart Høgh-Nilsen

Pianisten Sigvart Høgh-Nilsen

Blandt vort Lands dygtige og teknisk langt fremskredne Pianister indtager Hogh-Nilsen naermest en Saerstilling. Det har flere Gange slaat mig, hvor igrunden søger ud fra Kunstens graa Almindelighed hvor han laenges efter at finde noget nyt, noget, som ikke til Stadighed blir fortalt, men som peger bort fra de engang opstukne Linjer. Dette kunde jo se ud som Affektation eller opkonstruerede Originalitets-Idéer. Men paa Høgh-Nilsen finder ikke denne Saetning Anvendelse. Hans Musik er saa aegte som vel nogens. Det er i Kraft af Talentets Instinkt og Natureiendommelighed, at den unge Pianist finder Udtryk og Former for sin Sjael, som ikke er gjaengse og engang givne. Sigvart Høgh-Nilsen er født i Ålesund 1880, men kom umiddelbart efter sin Indtljaeden i denne Verden til Bergen, hvor han opholdt sig lige til sit syttende Hans Far er den tidligere Faster af <<Vesteraalen>>, Kaptain Sigvart Nilsen, som har vundet megen Sympati og Agtelse ved sit elskvaerdige Vasen og sin noble Personlighed. Ved Siden af Pianoet dyrkede Høgh-Nilsen ogsaa Malerkunsten, og der var en Tid, da han tasnkte paa at uddanne sig i den Retning. Men Kjaerligheden til Tangenterne seirede omsider, og efter cndt Skoleuddannelse drog han, sytten Aar gammel, til Berlin, hvor han begyndte Studierne under den fortrseffelige Lzerer anseede Professor Oskar Raif, hvis Ledelse visselig har vwget af dybtgaaende Betydning for den unge Kunstner. Raif havde i saerlig Grad Omtaqke og Lydhurhed for Anslagets Bladhed og Klangskjsanhed, og lzeser man Anmeldelserne af Høgh-Nilsens Ydelser, saa falder de sammen der, hvor det gjaelder at fremhmve naevnte tekniske Egenskaber i hans Spil. Efter 'to Aars Studietid under Ra han spilte for Edvard Grieg. Den gamle Mester fik megen Interesse for den energiske, alvorlige unge Mand og gav ham en meget smigrende Anbefaling. Saa gik Veien atter til Berlin, hvor den eminente Professor Ernest Jedliztca ledede hans videre Uddannelse. Han søgte hans Veiledning i over tre Aar og vendte saa, rigt udrustet baade i musikalsk og teknisk Henseende, hjem til Norge, hvor han gav sin Debutkonsert. Denne fandt Sted i Kristiania Høsten 1902. Han vakte megen Opmarksomhed som en Pianist, der baade vilde og kunde noget. Februar 1904 gav han atter en egen Konsert i Kristiania, og endelig optraadte han som Solist paa Nationalteatret Februar 1905 med Beethovens C-Moll Konsert, efter hvilken Sukces han opnaaede usadvanligt stnigrende og anerkjendende Anmeldelser i Pressen. Alle var enige om at fremhave Anslagets Fortraffelig-hed, Spillets Sarprag og hans betydelige tekniske Dygtighed. Dertil heftede man sig specielt ved den Frem-stillingskunst og Modenhed, som gav sig Udtryk gjennem Spillet. Siden har Hogh-Nilsen sammen med den meget lovende unge Sangerinde, Frk. Anna Jensen, foretaget en 3-Maaneders Tourra fra vore nordligste Byer og Kysten nedover til og med Stavanger. Her i Bergen — og vi Bergensere var sarlig spandt paa at hore ham, da vi regner ham som en af vore, og Hogh-Nilsen selv vil vaere Bergenser — vakte hans Debut megen Opmarksomhed. Samtlige Blade betegnede hans Konsert som en afgjort Seir og spaaede ham megen Glade af Fremtiden. Som Komponist har Hogh-Nilsen ogsaa vundet Forstaaelse. Baade hans Klaversager og Romancer fortaller om et ikke almindeligt Talent, som gaar sine egne Veie og har sine egne Maal. Hogh-Nilsen har personlige Egenskaber, som kommer vel med i den kunstneriske Kappestrid. Han eier et Fond af Karakterfasthed, som visselig har sin store Betydning for de Kunstnere, der vil noget. Desuden er han et beskedent og fint Menneske, som vinder Venner, hvor han kommer. Vi ønsker den unge, allerede betydelige og eiendommelige Pianist alt Held paa Veien fremover mod de Maal, vi ved, han har stillet sig.