Ungdom. Digte/29
Laurentii taarers tid — og over himlen
drysser i disse nætter stjerneskud,
og fra mit vindu passer jeg paa vrimlen,
for med hver stjerne skal jeg sende bud.
drysser i disse nætter stjerneskud,
og fra mit vindu passer jeg paa vrimlen,
for med hver stjerne skal jeg sende bud.
Aar efter aar jeg ønsket med hver stjerne.
Nu, for mig selv jeg ønsker ikke mer;
hver haabløs bøn jeg sendte mot det fjerne
er opfyldt nu — jeg sender ingen fler
Nu, for mig selv jeg ønsker ikke mer;
hver haabløs bøn jeg sendte mot det fjerne
er opfyldt nu — jeg sender ingen fler
for mig — men over byens mørke take
jeg speider mot Laurentii taarers væld
og ønsker med hvert stjerneskud, og har tilbake
ti tusen ønsker for en anden en ikveld.
jeg speider mot Laurentii taarers væld
og ønsker med hvert stjerneskud, og har tilbake
ti tusen ønsker for en anden en ikveld.
Og saa jeg alle himlens stjerner falde,
og naadde jeg at ønske med dem hver og en,
saa fik jeg endda ikke ønsket alle
mit hjertes ønsker for min egen ven.
og naadde jeg at ønske med dem hver og en,
saa fik jeg endda ikke ønsket alle
mit hjertes ønsker for min egen ven.