Ungdom. Digte/27
Se fjorten piker samledes til the forleden,
og der blev meget sagt om kjærligheten.
og der blev meget sagt om kjærligheten.
De snakket alle om sin elskovs flamme,
og ingen av dem vilde staa tilskamme.
og ingen av dem vilde staa tilskamme.
De visste alle tretten, hvad de vilde.
Jeg var den fjortende, jeg tidde stille.
Jeg var den fjortende, jeg tidde stille.
I tretten piker med den megen viden,
Gud hjælpe jer i egtestand med tiden!
Gud hjælpe jer i egtestand med tiden!
Men jeg har ingenting at si, og grunden
er kanske, at hans kys har lukt mig munden
er kanske, at hans kys har lukt mig munden
Desuten, hvis jeg talte — kanske finder
man, jeg fordærver dere — ak, veninder —
Høihalset, ærbar silkeblusen gjemmer
de merker, som hans hvasse tænder klemmer.
de merker, som hans hvasse tænder klemmer.
— Skjønt her er meget hyggelig hos dere
— jeg vet et sted, jeg heller vilde være.
— jeg vet et sted, jeg heller vilde være.
Og faar jeg hverken hus og hjem og fæsteringen,
saa har jeg faat — saa bytter jeg med igjen!
saa har jeg faat — saa bytter jeg med igjen!
Saa mange slags er kjærligheten, venner.
— Den søteste er den, mit hjerte kjender.
— Den søteste er den, mit hjerte kjender.