Ungdom. Digte/09
Ak Gud, saa er det atter vaar —
Ak Gud, hvor blir min ungdom av
En vissen lugt imot mig slaar,
— det drømme er fra andre aar;
de ligger om mig, hvor jeg gaar,
som visne kranse paa en grav.
Ak Gud, hvor blir min ungdom av
En vissen lugt imot mig slaar,
— det drømme er fra andre aar;
de ligger om mig, hvor jeg gaar,
som visne kranse paa en grav.
Du første gyldne lerfivil,
blandt vissent græs du hilser mig
du kom ved første lærketril,
— snart herjes du av solens ild,
men næste vaar du vaagner til
dit korte liv i vaarens smil -—.
Jeg vet en drøm, som ligner dig.
blandt vissent græs du hilser mig
du kom ved første lærketril,
— snart herjes du av solens ild,
men næste vaar du vaagner til
dit korte liv i vaarens smil -—.
Jeg vet en drøm, som ligner dig.
Aa sol, som kysser mig, hvor blek
hvor hvit du skinner over muld —
Men for dit kys dog sneen veg
og straalende og sterk du steg,
og drysser ødselt i din lek
paa eng og lund og vande guld.
Aa alle drømmene, som er
saa herjede, saa visne, graa,
som vissent siv om islagt kjær,
som vindomsuste, nøkne trær —,
men tusen blanke knopper bær
de længselsfuldt mot himlens blaa
saa herjede, saa visne, graa,
som vissent siv om islagt kjær,
som vindomsuste, nøkne trær —,
men tusen blanke knopper bær
de længselsfuldt mot himlens blaa
Aa lyse uro, lyse fred,
ak mon du vel til mig har bud — ?
Aa bleke vaar, som ene vet
min bleke drøm, min hemlighet,
i vissent græs jeg hvisket ned —
Si mig, om den skal springe ut?
ak mon du vel til mig har bud — ?
Aa bleke vaar, som ene vet
min bleke drøm, min hemlighet,
i vissent græs jeg hvisket ned —
Si mig, om den skal springe ut?