Ungdom. Digte/06
I de tunge regnveirsnætter
klager sagte fugletrækket,
og naar dagen gryr, er himlen
helt av bleke skyer dækket.
klager sagte fugletrækket,
og naar dagen gryr, er himlen
helt av bleke skyer dækket.
Melkehvitt og armt er lyset,
solen en opal paa himlen,
og av alle bleke blomster
lyser bare hvitveisvrimlen.
solen en opal paa himlen,
og av alle bleke blomster
lyser bare hvitveisvrimlen.
Det ser ut, som frøs det spæde
lysegrønne løv paa hækken;
med en lyd som hulken rinder
dypt og skjult i græsset bækken.
lysegrønne løv paa hækken;
med en lyd som hulken rinder
dypt og skjult i græsset bækken.
Men det synger fjernt i skogen
hør nu stiger hymnens tone
og fra lundens skyggerike
kommer stille Persefone.
Blek hun gaar med sænket pande,
fingrene hun sammen fletter
Kan du ikke glemme Hades'
favntak i de lange nætter.
fingrene hun sammen fletter
Kan du ikke glemme Hades'
favntak i de lange nætter.
Se Demeters dype øine
søker ræd den bleke datter,
og den store moder vrider
hænderne og kvalfuldt fatter:
søker ræd den bleke datter,
og den store moder vrider
hænderne og kvalfuldt fatter:
Barnet, Hades engang røvet,
vender aldrig mer tilbake
og om skyggeriket drømmer
dødens brud i vaarens dage.
vender aldrig mer tilbake
og om skyggeriket drømmer
dødens brud i vaarens dage.
Armene til kjærtegn rakte
falder dødt mot hendes lænder.
Frugtbarhetsgudinden bange
underverdnens ispust kjender.
falder dødt mot hendes lænder.
Frugtbarhetsgudinden bange
underverdnens ispust kjender.
Det er døden, som du ammer
ved de spændte moderbryster,
og du vet i vaarens time,
at du saar, hvad Hades høster.
Fjernt mysteriets larm forsvinder,
— dør som barnesang i lunden.
Bare Filomeles stemme
klager lydt i aftenstunden.
— dør som barnesang i lunden.
Bare Filomeles stemme
klager lydt i aftenstunden.