Udvalg af Breve, hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Professor R. Nyerup/4
Emmik Hierm, født i Drammen 1757, var 1786–96 residerende Capellan til Skien og blev derpaa Sogneprest til Onsø, hvor han døde 1803. Hans Brev er ei uden Interesse, da det fremstiller for os et ganske godt Exempel paa en rationalistisk Prests Tænkemaade.
- Bedste Ven!
– – – Efter min Vens Anmodning, men sandelig ogsaa meget af egen Drift har jeg bedet nogle af mine Bekjendtere blandt Presterne forsyne mig med Efterretninger om Almuens Læsning i deres Sogne, men blot en eneste har svaret mig paa dette Spørgsmaal, at han vilde gjøre sig Umage for at skaffe nogen Oplysning. Det har og sine Vanskeligheder, da den almindelige Mand er meget tilbageholden i Henseende til sin Morskabslæsning, men viser desto villigere Brochmanns og den kjære Strøms Postiller etc. frem. Imidlertid skal jeg endnu gjøre nogle Forsøg for idetmindste at bringe noget tilveie, thi i mine Tanker bør De ikke lade Sagen standse med den blotte Begyndelse, saafremt Tid og andre Forretninger tillade det[1].
Men hvor bliver det andet Hefte af Repertoriet af? Jeg har nogle Gange læst det første og længes ubeskrivelig efter det andet, for at see de Satser beviiste, han lover at afhandle deri. Naar jeg undtager Historica og Prof. Pauli Brev synes mig ikke der er noget af nogen literær Værd. Den første Afhandling er dog intet Mønster paa poetisk Grundighed. Vel var det, at det Tordenveir, der trak sig op over denne indsigtsfulde og brave Mand blev adspredt[2]. Generalfiskalen er vist ikke nogen ønskelig Opponent og, naar Tonen alene bliver noget mere sindig og varsom, er det en sand Velgjerning for vore sovende Presten af en saadan Boanerges lader sig mere og mere høre, endskjønt jeg paa den anden Side er overbevist om, at det er meget, meget fortidligt at luge Klinten op af Hvedeageren. Tro mig, bedste Ven, at den, der ikke tankeløs forretter sit Embede som Folkelærer, veed lidet Besked om en og anden Brøstfældighed i den dogmatiske Bygning især saaledes, som den er antagen af næsten alle Folkeklasser, finder de uoverstigeligste Vanskeligheder for at indføre blot en eneste god og sund Idee og sukkende maa lade baade Klint og Hvede voxe sammen indtil Høstens Dag Førend en nogenlunde reen Moral bliver indført og Moraliteten bliver mere almindelig herskende, er al Reformation baade umulig og ubeskrivelig farlig.
Formodentlig var det min Ven, der ogsaa havde recenseret det 3die Hefte eller No. af Hermoder. Den ufortjente Ros, jeg føler det af Hjertet, som blev lagt paa min Bagatel om Høitiderne kunde umulig komme uden fra en Vens Pen. Selv de smaa Snert, jeg fik, vare mig overmaade kjerkomne, da jeg var i temmelig Angest for, at det overilede Udtryk om S. S. Trinitas skulde blive anmærket som velgrundet og min Orthodoxi, der dog endnu staar i nogenlunde Kredit, blevet i en god Hensigt gjort mistænkelig. – – Nu faar overalt baade De og Med-Colleger deres fortjente Løn i No. 4 af Hermoder. Der skal efter Brev fra Christ(iania) findes en sprænglærd Afhandling fra Hr. Dr. og Professor Strøm paa Eger[3], hvori især de Herrer Recensentere bliver taget alvorlig i Skole. Formodentlig tier De vel dertil, eller, om de svarer, bliver det vel ledsaget af de fornødne Buk og Complimenter for den høiærværdige, lærde, berømte, skarpsindige, grundige &c. &c. Forfatter. Jeg veed meget vel, at min Ven ikke gjør sig skyldig i denne Prosopolepsi, men De kan dog heller ikke negte mig, at visse Høiærværdigheder har Tilladelse til at skrive, hvad de vil, uden at paaankes af mange Recensenter, som det burde. – – – Jeg lader Kreidahl bringe ogsaa dette, i det Tilfælde, at De kunde have Lyst til at høre, hvorledes mine Actier staar i Cancelliet, jeg gider ikke selv skrevet derom. Jeg nødes dog til at gjøre gode Miner, for ikke at give Hans Høiærv. B(iskop) Schmidt ganske vundet Spil – – –
Deres opofrede
C. Hierm.
- Skien 28 Oct. 1795.
- ↑ Som bekjendt nærede Nyerup den høieste Interesse for Folkebøger, og har i et af sine fortrinligste Skrifter beskrevet de vigtigste af disse. Hertil udgav han allerede 1795–96 en stor Mængde Forarbeider i i Iris og Hebe.
- ↑ Denne „indsigtsfulde og brave Mand“ var Student Malte Møller († 1834), ved Siden af Otto Horrebow, den der i den danske Literatur optraadte med de dristigste Angreb mod Christendommen. Hans „Repertorium for Fædrelandets Religionslærere“, der udkom anonymt, gjorde i Begyndelsen uhyre Opsigt. Da man gik ud fra, at Udgiveren var Prest, forberedtes en Action, som bortfaldt, da man saa, at han kun var Student. I det Hele „da Anonymiteten ikke længere gjorde Repertoriet interessant, døde det hen af sig selv“ (Helveg D. Danske Kirkes Historie eft. Ref. 2, 310–12). Den omtalte Paulus er den bekjendte Dr. Paulus, da ansat i Jena, som dengang optraadte med de naturlige Forklaringer af Evangelierne.
- ↑ Foruden at Strøm efter Biskop Dr. Gunnerus’s Død var Norges ypperste Naturforsker hørte han ogsaa til de ypperligste og meest rettroende Prester paa den Tid hertillands.