Udvalg af Breve, hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Professor R. Nyerup/13

Fra Wikikilden

XIII.
Fra Provst Jacob v. d. Lippe Parelius.

Fra denne Mand findes kun et Brev til Nyerup og det ikke engang heelt. Da imidlertid det levnede Brudstykke kaster et ikke ringe Lys over adskillige throndhjemske Forhold, har Udgiveren ikke taget i Betænkning at offentliggjøre det. Angaaende Brevskriveren, der (efter 1818 at have taget sin Afsked) døde 1827 henvises til Erlandsens Throndhjems Stifts Geistlighed 158–59.

Hvad angaar det om Biskop Bechs Fremgangsmaade anførte, da er Sammenhængen dermed ikke ganske klar. Vist er det, at ligesaalidt Bech som Parelius erholdt Frue Sognekald i 1792, da det var ledigt. Maaskee har dog den af Bech foranledigede Demonstration alligevel hindret, at Parelius fik Embedet, uden dog at formaa at forskaffe B. samme.

– – – „Selskabets[1] Secretairer have været: Borgermester Bredal, Biskop Brun, Provst Mag. Wittrup, Jeg, Stiftsprovst Wille og nu Schawland. – – Som forhen meldt, stod Bibliotheket først i Biskop Gunneri Huus under hans eget Tilsyn. Efter hans Død hos Mag. Wittrup, der var baade Secretair og Bibliothekar. Siden kom det i Doctor Hagerups Huus, da Collega Scholae Ole Holck var Bibliothekar. Derefter kom det til sit offentlige Sted paa den nybygte grundmurede latinske Skole, da jeg var Secretair og flyttede Bibliotheket fra Hagerup, men Mag. Conrector Holst var Bibliothekar. – – Nu tillade De mig, høistærede Herre, igjen min egen Daarlighed. Efterat jeg 1774 blev residerende Capellan til Frue Kirke i Throndhjem, antog jeg mig de offentlige Stiftelser og især Ungdommens Underviisning. I Henseende til hvilke jeg havde mange Vanskeligheder og Fordomme at gjennembryde. Understøttet med Kammerraad Meinckes Legat til offentlig Brug og nogle private Folks Gaver, som jeg fik overtalet dertil, lykkedes det mig i Aaret 1778 at faa oprettet Throndhjems borgerlige Skole – den første af den Indretning i begge Rigerne, Anledning og Mønster til de mange flere, som siden ere oprettede i Rigerne, og hvorfra jeg har havt den Glæde at see mange dannede unge Mennesker at udgaa, som nu sidde som agtværdige Borgere i betydelig Handel, hvortil i forrige Tider forskreves og hentedes Elever og Candidater daraussen fra. Siden lykkedes mig gjennem adskillige Omveie at fremvirke en af Kongen siden befalet Commission til at regulere Fattigvæsenet, med Ungdommens Underviisning efter de almindelige nye Ideer, jeg havde fremsat i en af mig skreven Erklæring paa Stiftamtmand Korns[2] Forslag om at oprette et Korn-Magasin for de fattige i Throndhjem, hvilken Pluraliteten i Thomas Angells Commission tillige underskrev og siden af Cancelliet blev bifaldet. Herved fik jeg nu fri Haand og Spillerum. Fattigvæsenet blev forandret i Byen, inddelt i Moder af 4 Collectioner, hver bestaaende af 12 Gaarde. Capitlets Medlemmer skulde nu træde i en bestandig Commission, selv see, skjønne og bestemme de fattige og deres Almisser. Istedenfor 300 Rdlr. fik Fattigvæsenet nu indsamlet aarlig fra 15 til 1700 Rdlr. Alt Betleri blev afskaffet. For de Syge blev indrettet et borgerligt Sygehuus, hvor de huusarme og fattige fik fri Underholdning og Lægemidler under Stadsphysikers og Stadschirurgers samt Spiseværts og Røgtekones daglige Tilsyn, hvilken Indretning jeg og min Kone med megen Møie forestod. For de næringsløse blev et Arbeidsmagasin med Arbeidsstuer indrettede, hvorfra Arbeids Materialier ogsaa blev udleverede til arbeidsomme i deres egne Huse.

Vaisenhuset, der var i Throndhjem som alle andre Steder aldeles uhensigtsmæssig indrettet, fik en ny Indretning, som jeg i de yngre Aar som Amanuensis ofte havde talt om til Grambow og Gunnerus. Men ved Goldbecks Priisskrift i Anledning af Hamborgs Vaisenhuus end mere fandt mig overbeviist om at være langt tjenligere og nu er bleven efterfulgt baade i Berlin og Kjøbenhavn og flere Steder. Børnene bleve udsatte til brave Folk i Byen og paa Landet under Opsigt og Forsvar af Presterne imod Fosterløn af 10–15 Rdlr., hvorved et tredobbelt Antal af fattige og forladte Børn blev forsørget. Huset blev forvandlet til en Middelskole for Haandverkeres og andre Børn, som havde Nemme, Lyst og Evne til flere Skoleaar og videre Fremgang i det videnskabelige, Haandarbeide og Tegning, hvortil en stor Sal var indrettet. De forrige Friskoler, som vare 4 i Tallet, havde tilforn hver kun 20–30 Børn og een Lærer. Den ene af disse Skoleholdere var tillige Høker, men alle slet lønnede. Nu blev fire Skoler indrettede, 2 Lærere og en Læremoder i Haandarbeide med Spinding og Strikning med passelig Løn, frit Lys og Brænde. I hver Skole blev nu 100 og flere Børn antagne til Underviisning, og naar de her have lært det fornødne, og havde Nemme og Evne til at gjøre mere Fremgang, bleve de henviiste til Middelskolen i det forrige Vaisenhuus. Ved en rig Tiggerindes Gavebrev, som udgjorde omtrent 700 Rdlr. fik jeg i Forening med Dr. Hagerup Anledning til at faa oprettet et Brændemagasin til Bedste for de Fattige, da Betalingen blev tillagt hvert Aars Rente til Indkjøbets Udvidelse og almindeligere Hjelp for Trængende. Afdøde Rector Kleist overdrog mig at bestemme Bruget af hans Midler, som han havde helliget til offentlig Brug, men tillige foreskrevet nogle testamentariske Arvinger, som i deres Levetid først skulde nyde Renterne. Hans Betragtninger vare især henvendte til Landalmuens Bedste, at nyttige Skrifter skulde trykkes til Uddeling blandt samme, gode Kunstnere og Haandverkere ansættes iblandt dem, store og unyttige Myrer gjennemgraves, engelske Faar anskaffes og uddeles, de offentlige Veie prydes med Træer m. m.

Her standser min Throndhjemske Bane, hvor jeg kunde have Grund til at vente den Løn for mine 9 Famulatsaars, 20 Capellansaars møisommelige Dage og vaagne Nætter, at erholde Frue Kirkes Sognekald, som ved Wittrups Forflyttelse til Størdalen var ledigt og hvorom jeg havde temmelig grundede og bekjendte Forhaabninger. De kjender Verden og Fordommenes Magt, at de, som ville løse disses Lænker, maa flere Steder støde an mod de forskjellige Interesser, som krydse imellem dem.

Daværende Hospitalsprest, nu Biskop Bech ombar selv og lod ombære en Ansøgning af ham selv opsat i Indvaanernes Navn, som han foregav at søge alene forat være des vissere paa Capellaniet, da han sagde, at han vidste, at Sognekaldet var bestemt for mig, hvorved man blev tillokket at underskrive. En Complot af Domkirkens Sogn begyndte med Underskrifterne, som jeg ikke gider videre at benævne, uden at Beviserne herfor ligge i Cancelliet. Jeg har maattet see Mænd uden Fortjeneste at foretrækkes mig og gives Hædersstav i Haanden, da jeg nu i mit Syns næsten ganske svækkede Tilstand maa holde mig til Krykken. Træt af Møie og kjed af Fortrædelighed gik jeg fra Throndhjem til Meldals Kald, hvor jeg dog i den mindre Kreds finder Mennesker at oplyse, og grave i Jord og Have, plante Kaal og Blomster og frydes i mine gamle Dage, som Religion og Videnskaberne, Alderdommens hulde Veninder, give sine Dyrkere. Usigelig meget vil det glæde mig at see mig hædret ved Deres Agtelse og Ynde, og at min Søn Jacob v. d. Lippe Parelius, som nu skal tage sin theologiske Examen for derefter at blive Personel-Capellan hos mig, maatte finde i Deres Velb. en bevaagen Velynder, som vilde lønne mine Bestræbelser for vort throndhjemske Videnskabersselskabs Oprindelse og Fremgang med mere, som jeg efter Evne har fremvirket til mit Lands Oplysning og Velfærd. – – – –

Meldals Prestegaard 16 Juni 1807.

Deres Velb.s ærbødigste Tjener

Parelius.

Hr. Biskop Bech har vel i en Afhandling i Minerva gjort Underretning om de offentlige Stiftelser i Throndhjem, hvori han complimenterer og tilregner Fjeldsted[3] og Schønheyder de nye Indretninger ved samme, men oven i Cancelliet kan beviisliggjøre, at de af mig vare udarbeidede og skrevne i en befalet Commission, førend nogen af disse ankom til Stiftet, og jeg maatte endog siden den kgl. Confirmation have megen Møie med at faa samme udførte, hvorved Misundelse, Egennytte, Magelighed og alskens Fordomme lagde nye Hindringer, som jeg dog Gud skee Tak alle overvandt. Beskedenhed mod visse tillader mig ikke at anføre speciellere Omstændigheder. Mine møisommelige Dage og vaagne Nætter har nu næsten tilintetgjort mit Syn, hvilken Omstændighed har gjort ogsaa min Beslutning til intet, at udgive noget fuldstændigt om det offentlige Væsen i Throndhjem.

  1. Videnskabernes Selskab i Throndhjem.
  2. Wilhelm Frimann Koren, Stiftamtmand i Throndhjem 1783–86.
  3. Thorkel Fjeldsted, Stiftamtmand i Throndhjem 1786–96.