Til fæsten for fædrenes minne

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Til fæsten for fædrenes minne
av Bjørnstjerne Bjørnson
Fra Digte og sange i Samlede værker. Mindeutgave (1910).
Indeks over scannede sider

[58]

Nu stråler høje minner
i Nordens vinternat,
på fjællets hvite tinder,
på sorte Kattegat.
Der er så stort og stille,
mens nordlys flyver in,
som om de skape vilde
en dag ved minners skin.

Hvær dåd til Nordens ære,
hvær tanke til dets held —
et stjærnebud nu bære
ned i den kolde kvæll!
Til håb, til trøst de lyser —
og med fordoblet magt
for den der går og fryser
ved Ejderen på vakt![1]

Ej angstens skygge-vrimmel,
ej lunkenhedens damp
må mørkne minnets himmel
i natten før en kamp!
Gid nu som før må høres
i luften klokker slå,
og hele hæren føres
av mænn den aldrig så![2]

  1. Litt før Danevirkes rømning.
  2. Se Magnus den godes saga, „Slaget på Lyrskogheden“.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.