Sveinung og Astrid
Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, (s. 71–72).
22. Sveinung og Astrid.
(Skrevet i øvre thelemarkisk Dialekt af H. Hanson.)
Sveinung.
Dentid Du Astrid saa mykje’ helt ’ta’ meg,
Daa du saa bli’leg ’ti Fangje mit laag;
Denti Du gret kvergaang eg gjekk ifra deg
Daa Du saa gla’ meg kvar Lurdagskveld saag:
Daa va’ eg Bygdens den sæleste Gut,
Inkje eg byttad’ med Prest eller Fut!
Dentid Du Astrid saa mykje’ helt ’ta’ meg,
Daa du saa bli’leg ’ti Fangje mit laag;
Denti Du gret kvergaang eg gjekk ifra deg
Daa Du saa gla’ meg kvar Lurdagskveld saag:
Daa va’ eg Bygdens den sæleste Gut,
Inkje eg byttad’ med Prest eller Fut!
Astrid.
Dentid Du helt utaf Astrid aleine,
Daa inkje Svanaug va’ væn’re fi’ deg;
Dentid Du va’ no saa snegge paa Beine,
Daa Du kvar Lurdagskveld ilad’ te’ meg:
Inkje med Skrivarens Dotter ha’ eg
Dengaang je’ byttad, sku’ eg mista Deg.
Dentid Du helt utaf Astrid aleine,
Daa inkje Svanaug va’ væn’re fi’ deg;
Dentid Du va’ no saa snegge paa Beine,
Daa Du kvar Lurdagskveld ilad’ te’ meg:
Inkje med Skrivarens Dotter ha’ eg
Dengaang je’ byttad, sku’ eg mista Deg.
Sveinung.
Herette’ bare te Svanaug eg bi’lar,
Ho som e’ altid saa goslig og blid,
Ho som saa gjilsklig paa Langleiken spelar,
Svanaug den væne ska’ no vera mi’:
Gjønne saa ville eg tvogaangur døy’.
Naar eg kun’ gleda mi vænøgde Møy.
Herette’ bare te Svanaug eg bi’lar,
Ho som e’ altid saa goslig og blid,
Ho som saa gjilsklig paa Langleiken spelar,
Svanaug den væne ska’ no vera mi’:
Gjønne saa ville eg tvogaangur døy’.
Naar eg kun’ gleda mi vænøgde Møy.
Astrid.
No held og bare ’ta’ Thorgrim den flinke,
Eismal eg vald’ en blant Bidlarar fleir’.
Sveinung, ja Sveinung! Du tar’ naa sletinkje
Tenkje, at eg kan faa Hug te Deg meir:
Trigaangur maatte det slaa meg ihel,
Naar eg bar’ viste, at Thorgrim va’ sæl!
No held og bare ’ta’ Thorgrim den flinke,
Eismal eg vald’ en blant Bidlarar fleir’.
Sveinung, ja Sveinung! Du tar’ naa sletinkje
Tenkje, at eg kan faa Hug te Deg meir:
Trigaangur maatte det slaa meg ihel,
Naar eg bar’ viste, at Thorgrim va’ sæl!
Sveiung.
Men om eg no skulle Svanaug forlate,
Og om eg kom ho’ kje meire ihug;
Og om eg skulle te Deg koma atte,
Om eg te Astrid igjen sku’ faa Hug:
Om eg no bannad’ at eg blei’ Deg tru,
Astrid, mi’ Astrid! hot svarad’ daa Du?
Men om eg no skulle Svanaug forlate,
Og om eg kom ho’ kje meire ihug;
Og om eg skulle te Deg koma atte,
Om eg te Astrid igjen sku’ faa Hug:
Om eg no bannad’ at eg blei’ Deg tru,
Astrid, mi’ Astrid! hot svarad’ daa Du?
Astrid.
Vænar held’ Soli’, som gla’r bakom Fjølle,
De’ er en Thorgrim, kan eg seija Deg,
Og Du e’ argar’ held’ villaste Trolle,
Falskar held’ Skome’ paa Vatne mot meg;
Men eg e’ likvel di’ trugnaste Møy:
Bare me’ Deg vi’ eg liva og døy’!
Vænar held’ Soli’, som gla’r bakom Fjølle,
De’ er en Thorgrim, kan eg seija Deg,
Og Du e’ argar’ held’ villaste Trolle,
Falskar held’ Skome’ paa Vatne mot meg;
Men eg e’ likvel di’ trugnaste Møy:
Bare me’ Deg vi’ eg liva og døy’!