Streik/XVI

Fra Wikikilden
Utgitt av Centraltrykkeriet, Alb. Cammermeyers Forlag (s. 147-150).
◄  XV
XVII  ►

Det var ikke netop af Velvillighed, at Langestrands Politi efter Streiken tildels lod Naade gaa for Ret.

Det blev nu alligevel gjort.

Arrestanter var der let nok at finde; det var værre med Arrestrum. Raadstuens Forbryder-Pauluner viste sig at være for faa og for smaa, og etpar private Kjælderrum, som blev leiet ude i Byen, var ogsaa snart mættet; — siden tog Politiet paa, saameget Raad var, at se gjennem Fingre med de Angivelser, der stadigt i rigelig Mon strømmed ind. — «Vi kan da, sandt for Dyden, ikke holde halve Byen i Arrest!» sagde Politimesteren.

Og Politiets Folk gik med velberaad Hu forbi saamangenen Dør, bag hvilken en opskræmt Familie skalv ved Synet af en Konstabelhjelm paa Gaden udenfor Vinduet, og sagde gudskelov, naar den vel var passeret; Far havde jo vært med dernede paa Torvet.

Adskillige var flygtet — mest saadanne, som ikke havde Familie at forsørge; somme satte ikke mere sin Fod paa Langestrands Grund, nogle enkelte kom sig helt over til Amerika.

Men de allerfleste af dem, der havde en mere fremskudt Andel i Streiken og Opløbet, var i Politiets Varetægt. Saaledes ogsaa Stensen og Per Amundsen, som begge blev fakket endnu før Kampdagens Sol gik ned. Stensens Paagribelse gik dennegang let nok for sig. Under den almindelige Flugt for Bajonetterne stak han af ind i et Gaardsrum; men en Politibetjent havde mærket det, han fik med sig nogle Soldater, og Resten var gjort i en Fei.

Ogsaa Høvlerimester Torgersen blev sat fast, — han begreb ikke selv hvorfor; han havde jo sletikke vært med i Optøierne. Det eneste skulde da være, at han — ligesaalidt som de andre Tilskuere — ikke straks havde forladt Torvet, da Oprørsloven var læst. — Først senere var det, han fik vide, at Wang-Melterud havde forlangt Torgersen anholdt som en af Tumultens egentlige Ophavsmænd, — samt at to arresterte Tomtearbeidere fra Wang-Melteruds Brug havde sagt til Politiet, at det især var Stensen og Torgersen, som havde hidset dem op og ført dem i Ulykke.

————————

— Saa var det Oluf Rundstrøm og Oline Larsen.

Kvistbekvemmeligheden fandtes stængt, da Politiet kom.

Nu vel, Døren blev brudt op.

Kogemaskinen stod paa Bordet og gjorde Honnørs. Men Rundström og «Husbestyrerinnan» var hverken i Kammer eller Alkove.

Nogle Dage senere blev de begge to kapret af Lensmanden paa Brofos og sendt tilbage til Langestrand.

- Men «Langestrands Tilskuer» glemte ikke at skrive Indbruddet hos Tallebergs Enke paa Streikens og de streikende Arbeideres Regning.

————————

Herregud i Kaalrabien laa paa sine Gjerninger.

Og han blev puttet i Jorden, saasnart ske kunde.

— — — Men det var jo fire skarpe Skud? — ja, Soldaterne forklarte, at de havde holdt over, dengang ogsaa. — Rigtignok var der ên, som syntes at erindre, at en Sten traf ham paa Armen, just som han skulde trykke af; og kanske saa Geværet var blet en Smule sænket.

— Omtrent hver eneste Mand af Militæret havde Mærker — tildels noksaa alvorlige — efter — den langestrandske Streike-Pukstén.